Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03 / 2011

ØP: KØF sætter morgendagens dagsorden

Kommunaløkonomisk Forum har udviklet sig til et afgørende mødested, der sætter dagsordenen for resten af året. I år var et par af budskaberne: Undgå enhver budgetoverskridelse, vær parat til at sænke serviceniveauet, færre skoler, mere selvbetjening og inklusion
tekst af centerchef Morten Mandøe, KL’s Økonomiske sekretariat

Kommunaløkonomisk Forum (KØF) har udviklet sig til et afgørende mødested for folk med interesse for kommunaløkonomi. Konferencen i starten af januar har typisk stor betydning for kommunernes dagsorden i resten af året. Sidste år skete der et markant skifte i holdningen til styring af udgifterne på det specialiserede socialområde.

Pludselig handlede det ikke længere om hvorvidt, men hvordan udgifterne kan styres. KØF 2011 var ingen undtagelse. De aktuelle udfordringer for dansk økonomi gjorde det helt naturligt at drøfte nogle af de helt grundlæggende faktorer i det danske kommunestyre, og masser af idéer og nye løsninger blev bragt på banen.

Den økonomiske udfordring afspejles tydeligt i kommunernes budgetter for 2011, der ligger 1,2 milliarder kroner under det aftalte niveau, og knap fem milliarder kroner under niveauet i regnskab 2009. Det bliver derfor en kæmpe udfordring for alle kommuner at få bragt udgifterne ned på niveauet i budget 2011.

Hovedemnerne for konferencen handlede på den baggrund både om at få gode idéer til løsninger, der kan løse den akutte budgetudfordring samt at identificere løsninger, der kan være med til at afhjælpe de langsigtede velfærdsudfordringer. Konferencen havde en lang række budskaber, som kommunalpolitikere og topembedsmænd kunne tage med hjem.

Undgå enhver budgetoverskridelse!
Regnskabet for både 2009 og 2010 ligger over budgettet i mange kommuner. Der skal derfor tages meget drastiske skridt, hvis budgettet for 2011 skal overholdes. Budskabet på konferencen var da heller ikke til at tage fejl af: Budgettet skal overholdes, og vi er parate til at skære, effektivisere og omstille, hvor det er nødvendigt. Det klare budskab skal ikke mindst ses i lyset af, at der nu er indført individuelle sanktioner ved manglende budgetoverholdelse.

Debatmødet om emnet afspejlede imidlertid også et holdningsskifte i kommunerne. Fra i høj grad at have haft fokus på sikker drift, serviceharmoniseringer og manglende lyst til nedskæringer, har kommunerne nu i højere grad fokus på at skabe en stærk økonomistyringskultur, hvor tillægsbevillinger er et fy-ord. Og hvor politikerne har store forventninger til, at administrationen leverer politisk håndterbare løsninger i tide.

Sænk serviceniveauet
Debatmødedeltagere over en bred kam var enige om, at det ikke er muligt at effektivisere sig til den finansiering, der skal til for at håndtere de kommende års udgiftspres og omstilling. Det er nødvendigt på udvalgte områder direkte at reducere serviceniveauet, hvis økonomien skal hænge sammen. Flere debattører var inde på himmelflugten i udgifterne til det specialiserede socialområde som en case på et område, hvor kommunerne skal være bedre til at sætte grænser for ydelsesniveauet.

Men her blev der også sendt nogle klare budskaber til regeringen om, at den nuværende praksis i ankesystemet må og skal ændres, hvis kommunernes ambition om at styre udgifterne skal lykkes. Når kommunerne vælger alternative foranstaltninger frem for langvarige anbringelser, er det et udtryk for, at man hele tiden har fokus på barnets udvikling og aktuelle behov. Så skal ankesystemet ikke forfalde til at bruge automatpiloten, der på det her område hedder anbringelse. Især ikke, når der ikke er dokumentation for, at anbringelser giver bedre effekt end andre foranstaltningstyper.

Samtidig var der stor enighed om, at kommunerne også bør blive bedre til at kigge deres sager igennem. I mange tilfælde er børn og unge udsat for meget langvarige anbringelser uden løbende overvejelser om alternative indsatser. Ingen kan være tjent med, at man fastholder børn i længere perioder eller i mere omfattende tilbud end højst nødvendigt.

Inklusion betaler sig
Specialundervisningsområdet var i den grad også til debat på dette års KØF. Udgifterne er nærmest eksploderet de seneste år. En af hovedforklaringerne er, at vi i Danmark er langt dårligere til inklusion end for eksempel vores nordiske nabolande. I lighed med det specialiserede socialområde anvender vi også på dette område de dyreste løsninger, og heller ikke her er der dokumentation for, at det er den bedste løsning at fjerne så stor en andel af eleverne fra normalundervisningen og placere dem i specialklasser eller på specialskoler.

Hvordan får man så skabt større inklusion? Det var hovedemnet på et af debatmøderne, og man nåede ikke frem til hele løsningen. Men det blev slået fast, at en del af løsningen handler om at lægge en større del af budgettet til specialundervisning ud på den enkelte skole. Det betyder, at skolen vil få flere midler til arbejdet med inkluderende løsninger. Til gengæld betyder det også, at skolen skal betale en såkaldt eksklusionstakst for de elever, som henvises til segregerede tilbud. Dermed sikres det, at skolens fokus i højere grad bliver på, hvad eleven kan frem for, hvad eleven ikke kan.

Markante strukturændringer
KØF 2011 kom i høj grad også til at handle om behovet for at gennemføre strukturændringer på både service- og administrationsområdet. Kommunerne lukker mange skoler i 2011. Faktisk lukkes knap 80 skoler eller cirka hver 20. folkeskole i 2011. Men Jørgen Søndergaard, som har været formand for Skolens Rejsehold, tilkendegav meget klart, at den udvikling slet ikke er afsluttet, men derimod skal videreføres.

Det fremgik af hans indlæg, at der mindst skal lukkes 300-400 skoler yderligere, før vi har en hensigtsmæssig skolestruktur. Men ikke kun skoleområdet stod for tur. Mange talte om nedlæggelse af daginstitutioner og reduktioner i ledelseslagene. Andre var inde på, at den administrative struktur er for dyr, når man har bygningerne placeret forskellige steder i kommunen. Generelt var der enighed om, at man kan hente mange penge gennem strukturændringer.

Digitalisering og effektivisering
Uanset at der lige nu er økonomisk krise, vil kommunerne i de næste mange år stå i en situation, hvor der bliver færre personer i den erhvervsaktive alder, samtidig med at der bliver flere ældre. Derfor skal kommunerne være parate til at tænke serviceydelser på en helt ny måde fremover. Digitalisering og selvbetjening blev fremhævet som eksempler.

Det kan ikke nytte noget, at man er berøringsangst i forhold til at få borgerne (også de ældre borgere) til at anvende digitale selvbetjeningsløsninger. Det gør de allerede i dag via deres netbank. Hovedbudskabet var derfor, at kommunerne skal arbejde aktivt på at flytte borgerne over på digitale kanaler, så der kan gennemføres besparelser i sagsbehandlingen. I det hele taget skal de digitale investeringer prioriteres i forhold til deres effektiviseringspotentiale.

Et andet eksempel på effektivisering handler om at få medarbejderne til at øge deres kontakt med kommunens brugere. Det eksempel, der blev fremhævet igen og igen, handler om bedre udnyttelse af lærernes arbejdstid på folkeskoleområdet. Der blev generelt sat spørgsmålstegn ved, hvordan der inden for samme kommune kan være så markante forskelle i lærernes undervisningstid.

Flere debattører fremhævede, at de efter at have sat fokus på bedre udnyttelse af arbejdstiden, har opnået markante effektiviseringer. Herudover skal man også være parat til at tænke undervisningen på folkeskoleområdet anderledes. Den digitale undervisning er så småt ved at vinde frem. Men fremover er det ikke utænkeligt, at den klassiske organisation med én lærer, i én klasse, i ét bestemt fag i én time ad gangen kommer til at stå for skud. <

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: ØP: KØF sætter morgendagens dagsorden Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger