– Finanskrisen har gjort det ekstremt relevant at se på vores europæiske naboer, og se hvordan de har håndteret de dramatiske økonomiske omstændigheder, siger Peter Gorm Hansen, administrerende direktør i KL. Foto: Thomas Søndergaard
– Finanskrisen har gjort det ekstremt relevant at se på vores europæiske naboer, og se hvordan de har håndteret de dramatiske økonomiske omstændigheder, siger Peter Gorm Hansen, administrerende direktør i KL. Foto: Thomas Søndergaard
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 02 / 2011

Sverige hurtigst på aftrækkeren efter finanskrisen

Europæiske kommuner er under pres. Sverige reagerede hurtigst, da finanskrisen trak sine blodige spor i de offentlige budgetter i Europa

Ligesom kommunerne i Danmark kan få noget ud af at sammenligne "best practise" på forskellige områder, så kan det også være relevant at hæve sig op og sammenligne forholdene for kommunerne i et europæisk perspektiv.

– Den internationale finanskrise har gjort det ekstremt relevant at se på vores europæiske naboer, og se hvordan de har håndteret de dramatiske økonomiske omstændigheder efter finanskrisen, siger Peter Gorm Hansen, administrerende direktør i KL, på konferencen Kommunaløkonomisk Forum i Århus.

Det er første gang konferencen har et internationalt tema. Ifølge KL direktøren sker det på opfordring fra deltagere sidste år.

Alle de Europæiske lande er mærket af finanskrisen. Efter EU’s hjælpepakke til Grækenland og Irland er det et gennemgående træk i den økonomiske politik i Europa, at de store budgetunderskud i de offentlige finanser skal nedbringes. I mange lande er der iværksat drastiske reformer, der rammer kommunerne.

Fyringer og lønnedgang
Finanskrisen har sat alle offentlige budgetter i Europa under pres i større eller mindre grad. Den økonomiske krise er nemlig lig med faldende skatteindtægter.

I mange lande oplever offentlige ansatte, at der skæres i lønningerne. I Irland, der er et af hårdest ramte lande med et budgetunderskud på mere end 12 procent af BNP i 2010 og måske det dobbelte næste år, må de offentlige ansatte se deres løn beskåret med mellem 5 og 15 procent. På Island har man efter det økonomiske kollaps skåret de offentlige lønninger med 10 procent. De lavestlønnede er undtaget, mens borgmesterlønningerne er sat ned med 15 procent.

– I Danmark har vi et højt budgetunderskud i forhold til danske standarder (under tre procent i forhold til BNP, red.), og vi har en lav produktivitet. Men sammenlignet med andre lande er arbejdsløsheden lav og BNP relativt højt. Mange her oplever sikkert situationen temmelig alvorlig med fyringer og nedskæringer i velfærdsydelser, men set i en europæisk sammenhæng er niveauet faktisk temmelig højt, siger Peter Gorm Hansen.

Han peger blandt andet på Storbritannien, hvor den nye regering er i gang med store reduktioner i de offentlige udgifter. En voldsom omstilling af den britiske økonomi, der ikke er set så omfattende og dramatisk, siden man gik fra krigsøkonomi til fredstidsøkonomi efter 1945.

Det gode selskab
Med i panelet på Kommunaløkonomisk Forum deltog repræsentanter fra KL’s søsterorganisationer i Holland og Sverige - Ralph Pans, generaldirektør i VNG, Holland (Vereniging van Nederlandse Gemeenten) og Mats Kinnwall, Cheføkonom i SKL, Sverige (Sveriges Kommuner och Landsting). Danmark, Sverige og Holland befinder sig alle i det gode selskab. Sverige og Danmark befinder sig i kategorien af lande med underskud på mellem 0 og 2,9 procent, mens Holland med et underskud på omkring 3 procent sniger sig op i kategorien af lande med 3 til 5,9 procent underskud. Til gengæld har Holland den laveste arbejdsløshed på omkring fire procent, mens Danmark ligger på omkring syv procent og Sverige på omkring otte procent.

– Med hensyn til offentlige udgifter ligner de tre lande hinanden ret meget med velfærdsydelser fra vugge til grav, modsat landene syd for alperne. På indkomstsiden er vi mere forskellige. For eksempel har man i Holland ikke lokal indkomstskat, forklarer Peter Gorm Hansen.

Mindre mere
I Holland er økonomien baseret på en forventet vækst på tre procent om året. Det samme er de offentlige budgetter. Derfor så man også, at udgifterne i de hollandske kommuner blev ved med at stige helt frem til midt under krisen i 2009.

– Der er reelt tale om mindre mere. Det, der opfattes som nedskæringer i Holland, er i virkeligheden nærmere "The bouleward of broken dreams", sagde Ralph Pans, generaldirektør i VNG.

Selv om Holland har mindre arbejdsløshed end langt de fleste europæiske lande, så har de taget det meget hårdt. 400.000 arbejdsløse, da det var værst, er ifølge Ralph Pans skræmmende tal.

– Hollænderne bryder sig ikke om arbejdsløshed. Det passer meget dårligt til den protestantiske arbejdsmoral. Man skal arbejde.

Noget af det, der er karakteristisk ved de hollandske kommuner, er, at de er meget direkte involveret i byudvikling og byggeri. De opkøber jord og udvikler.

– Vi elsker at bygge. Før krisen byggede vi 100.000 boliger om året. Det faldt til 35.000 om året. Det kunne mærkes, forklarer han.

Kommunernes meget direkte engagement i byggeriet betød ifølge Ralph Pans, at kommunerne tabte i alt 4,5 milliarder euro – rundt regnet 33,5 milliarder kroner – på fast ejendom og byggeprojekter.

De hollandske lokalpolitikere var helt uforberedte på krisehåndtering. Det satte VNG på en hård rådgivningsopgave i forhold til kommunerne.

– De fleste af lokalpolitikerne i Holland har aldrig prøvet at spare. Derfor var de også rådvilde i forhold til, hvad det var for en form for beslutningstagning, der skulle til i den situation, forklarer Ralph Pans.

Den nye hollandske regering har igangsat en række skrappe reformer. Statens bidrag til kommunerne er blevet sat ned med 1,4 milliarder euros. Det har ført til besparelser, der ligesom i Danmark især er hentet på administrationen. I Amsterdam har man nedlagt 1.000 administrative stillinger og i Haag 1.500 stillinger. Samtidig lægger regeringen flere opgaver over på kommunerne og forventer en effektiviseringsgevinst på en milliarder euros. At tendensen går mod decentralisering frem for centralisering ser Ralph Pans som et positivt tegn. Han mener, at på en række områder kan kommunerne løse opgaven bedre end staten.

– Det er klart en udfordring kommunerne skal tage op, siger han.

Han mener også, at der ligger et effektiviseringspotentiale i sammenlægninger blandt Hollands mere end 400 kommuner. Men det er et tabubelagt område. VNG er tidligere blevet straffet for overhovedet at rejse spørgsmålet.

Bedste krisehåndtering
Sveriges vej gennem krisen er på mange måder atypisk. Da krisen ramte i 2008 tog Sverige nedturen sammen med eurozonen. Faktisk faldt det svenske BNP under eurozone-niveau.

– Jeg var en af de mest pessimistiske økonomer i Sverige. Men jeg tog fejl. Det blev endnu værre, siger Mats Kinnwall, cheføkonom i SKL.

Til gengæld tog han også fejl med hensyn til, hvor hurtigt Sverige kom sig ovenpå krisen. Mens eurozonens BNP endnu ikke er tilbage på niveauet før 2008, så er Sveriges BNP allerede omkring tre procent over 2008 niveau.

Mats Kinwall understreger, hvor afhængig kommunernes økonomi er af udviklingen i den private økonomi.

– 70 procent af kommunernes indtægt er baseret på indkomstskat. Derfor er udviklingen på arbejdsmarkedet ekstrem vigtig for kommunerne, mener Mats Kinnwall.

Han understreger også, at selvom Sverige har klaret sig godt, så tager det tid, før man er tilbage til der, hvor man kunne have været uden en global finanskrise. Man skal hen på den anden side af 2015, før man er der, hvor man ville have været uden en krise. Med hensyn til ledigheden skal man hen på den anden side af 2017.

– Mit bedste råd er: Undgå kriser. Kriser ødelægger mennesker. Der er grupper, der bliver permanent udelukket fra arbejdsmarkedet, og det er dårligt, siger Mats Kinnwall tørt.

Men hvad er det, der gør, at Sverige klarede sig bedre gennem krisen? SKL’s cheføkonom løfter kun sløret delvist. Blandt andet er der Sveriges valutapolitik. Den svenske kronekurs var gunstig i forhold til det internationale marked. Samtidig var de svenske statsfinanser i fin form, og de blev brugt aktivt til at holde hånden under kommunerne.

– De lokale myndigheder klarede sig godt igennem det, som man forventede ville blive den værste krise nogensinde. Statens finanser var gode, og man brugte dem til at støtte det lokale styre, siger Mats Kinnwall.

At den svenske regering førte en aktiv politik så hurtigt, skyldtes i høj grad de erfaringer, man havde fra den krise, som Sverige oplevede i 1990’erne. En krise som Danmark og andre europæiske lande ikke oplevede.

– Folk lærer heldigvis. Erfaringerne fra den hjemmelavede krise i 90’erne spiller ind. Dengang lavede man reformer og regler – for eksempel budgetregler for den lokale sektor. Og så har indgrebet og den centrale styring i Sverige under krisen været stærkere end i andre lande, siger Mats Kinnwall.

Gør det og gør det godt
Peter Gorm Hansen kunne konkludere, at reaktionstiden i forhold til krisen har været langsommere i Danmark.

– Måske fordi vi havde travlt med sammenlægningerne i kommunerne. Men der er ingen tvivl om, at vi på denne baggrund kan sige, at vi i europæisk sammenhæng står over for at skulle omlægge og genopfinde velfærdsservicen. Vinderne bliver dem, der er i stand til at nytænke. Hvis man vil undgå central styring, så er kommunernes bedste forsvar at gå i offensiven og løse opgaven og gøre det godt, siger Peter Gorm Hansen. <

Når man har det skidt, kan det være godt at sammenligne. Danmark og de skandinaviske lande er et smørhul, når man sammenligner budgetunderskud.

Skriv hvad du søger