Foto: Lars Horn / Baghuset
Foto: Lars Horn / Baghuset
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 02 / 2011

Sverige gør op med skoletræthed

Medindflydelse og et tæt forhold til klasselæreren engagerer de ældste elever på den svenske Kunskapsskolan. En lignende overbygning i Danmark med den enkelte elev i centrum kan være midlet mod skoletræthed

– Elevens mål er i centrum. Alt drejer sig herom. Vi taler om individets mål, ikke gruppens mål, siger Joakim Andersson, som er rektor på Kunskapsskolan i Helsingborg. Han er rejst til Aalborg for at fortælle om Sveriges succesfulde overbygningsskoler på KL’s Skolerigsdag 2011.

Da KL besøgte Kunskapsskolan i Helsingborg sidste forår var det ikke skoletrætte teenagere og udbrændte lærere, der mødte dem.

– Det, der slog mig, var elevernes engagement i forhold til deres egen læring. De var optagede af, hvordan de lærte, og hvad de skulle lære. Og det var dejligt at opleve deres glæde ved at gå på skolen, fortæller Dorthe Møller, som er chefkonsulent i KL.

Tætte lærerforhold
Skolen i Helsingborg er en af de i alt 23 kunskapsskolor i Sverige. Den er en overbygningsskole for 6.-9. klasse, men det meste af tiden arbejder eleverne på tværs af alder og klasser. Her er det i stedet elevernes egne mål, der er i centrum, og de arbejder med at nå dem på den måde, det passer dem bedst.

– Det er engagement, vi taler om i Danmark, når mange børn bliver skoletrætte. I Helsingborg var børnene engagerede og motiverede. Vi fik en opfattelse af, at det var fordi, de havde medindflydelse på deres egen skoledag. De ved, hvad de skal lære, og hvordan de bedst lærer det. De kan for eksempel aftale med deres lærer, at de skal træne selv, hvis de har brug for det, og hvis de har brug for at blive undervist mere, kan de gå til et kursus, fortæller Dorthe Møller.

Hun er også overbevist om, at det tætte samarbejde med klasselæreren er med til at motivere eleverne og gøre dem trygge i hverdagen på skolen. En gang om ugen har hver eneste elev på skolen en samtale med klasselæreren om, hvor langt de er nået, og hvordan de fagligt og socialt kommer videre.

– Jeg tror, at hver enkelt elev følte, at de netop havde et tæt forhold til deres lærer, fordi de havde mulighed for at snakke med deres lærer ansigt til ansigt. De danske elever har ikke den oplevelse af at have deres lærer fast for sig selv hver uge, hvor de kan snakke om de ting, de har behov for, siger Dorthe Møller fra KL.

En skole for alle
I salen under rektor Joakim Anderssons oplæg på skolerigsdagen er enkelte dog skeptiske over for konceptet. Det lyder noget standardiseret, mener en enkelt, mens en anden mener, der er fare for, at det kun er de bedrestillede forældre, der vælger Kunskapsskolan til deres børn.

Men ifølge rektor Joakim Andersson er det ikke tilfældet.

– Kommer man til skolen i Helsingborg, møder man et udsnit af den type elever, som findes i hele kommunen. Her har mellem 15 og 20 procent indvandrerbaggrund, og 10 procent kommer fra en økonomisk dårligere baggrund med kun en forælder eller arbejdsløse forældre, forklarer Joakim Andersson.

En tredje frygter, at lærerne vil miste arbejdsglæden ved så standardiserede vilkår, men at dømme ud fra tilfredshedsundersøgelser blandt lærerne på Kunskapsskolan er det heller ikke tilfældet. Tilstrømningen af lærere er enorm, og det samme er tilfredsheden i de forskellige målinger.

Det store engagement blandt både elever og lærere slår igennem i skolernes resultater: Sidste år havde over halvdelen af de 23 svenske kunskapsskolor det bedste gennemsnit blandt afgangselever i deres kommune. <

Var du skoletræt som stor skoleelev?

Nej, jeg elskede at gå i skole og havde nemt ved det. Men jeg har erfaringer med skoletræthed gennem min søn, som har haft det svært, og det har været en øjenåbner at opleve det igennem ham. For ham har det været en gave at tage 10. klasse på efterskole. På den måde kom han ind i et fællesskab og skulle prøve at tage sig selv alvorligt. Samtidig gav efterskolen ham også et fagligt løft.

Christine Antorini (S), medlem af folketinget

Nej, det synes jeg ikke. Jeg gik på en skole, Taastrup Realskole, hvor de var rigtig gode til at udfordre os på det niveau, vi hver især var på. Jeg tror, at elever bliver skoletrætte, når de ikke føler, at de er med, og når de føler, de laver noget, de ikke bliver klogere af. Så det er én af opskrifterne på, hvad man kan gøre. Og så skal vi få flere aktiviteter ind i skolen og også mere idræt. Man skal ikke bare sidde på en skolebænk fra otte til 14. Man skal også uden for skolen og se, røre og opleve noget. Som udgangspunkt ville jeg selv vælge en folkeskole til mine børn. Jeg var bare uheldig med min folkeskole, og privatskolen var dengang det eneste lokale alternativ.

Udvalgsformand Merete Scheelsbeck (K), Høje Taastrup

Mon ikke vi alle har prøvet det? Men det er nu ikke det, der fylder i min erindring. Jeg har altid syntes, at det var et privilegium at lære noget. Jeg er enig med dem, der vil lave en folkebevægelse for værdien og privilegiet i at lære. Det skal ikke være en sur pligt. Det er blevet en selvfølge. Til de skoletrætte skal vi skabe en mere spændende undervisning her og nu, og vi skal samle de skoletrætte drenge op og give dem et pusterum med nogle af de konkrete fag, som i dag er sparet væk.

Anders Bondo, formand for Danmarks Lærerforening

Ja, det var jeg. Jeg var træt af at skulle i skole i 9. og 10. klasse. Jeg tror problemet var, at skoledagene var for ens. Man oplevede, at det var det samme og det samme. Så derfor er jeg glad for, at man taler om, at det skal gøres mere spændende. For mig var det selvfølgelig værst med de boglige fag, og sådan var det for mange drenge, fornemmer jeg.

Borgmester Ivan Hansen (S), Sorø Kommune

Ja, jeg var ikke så boglig. Det ville have været sjovere, hvis der var nogle mere praktiske fag eller noget science. I 10. klasse kom jeg i erhvervsklasse her i Aalborg, og det hjalp. Der var kun de tre obligatoriske fag: Dansk, engelsk og matematik – resten var håndværksfag og sport. Samlet trak det hele mit faglige niveau op.

Byrådsmedlem Mikkel Hoffmann Andersen (S), Rebild Kommune

Nyt syn på skolen
I "Nysyn på folkeskolen" foreslår KL blandt andet, at:

  • Eleverne har alle skolens fag, men de vælger fagligt niveau sammen med deres lærere og forældre. Det faglige niveau kan justeres undervejs i skoleforløbet.
     
  • Undervisningens indhold på alle faglige trin er it-baserede i en undervisningsportal. Folkeskolens trinmål er i undervisningsportalen transformeret til læringsmål for eleverne.
     
  • Skoledagen indledes og afsluttes i klasserne. I dagens løb organiseres undervisningen som forelæsninger, værksteder, kurser og projekter. Efter vejledning fra lærerne vælger eleverne undervisningsform afhængig af deres læringsmål og læringsstrategi.
     
  • Lærerne underviser, står til rådighed og fører personlige samtaler med eleverne. De er på skolen, når eleverne kommer, og de er der, når den sidste elev er gået hjem sidst på eftermiddagen.

Skriv hvad du søger