Foto: Mikkel Østergaard
Foto: Mikkel Østergaard
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 02 / 2011

Økonomistyring har skabt orden i eget hus

Furesø Kommune har skabt betydeligt flere effektiviseringsgevinster end forventet. Politikere og embedsmænd har været bevidste om, at de særlige forhold ikke skulle være en sovepude

Det var en del af Furesøaftalen, at den nye kommune skulle opnå stordriftsfordele fire år fra fødslen. De mål har man nået gange tre. En cocktail af politisk vilje og enighed om, at det er budgetterne og ikke bevillingerne der bestemmer, har betydet, at Furesø er med i den lille eksklusive klub på cirka ti kommuner, der holder budgettet i 2010.

– Vi står ikke med hatten i hånden i forhold til de ting, vi selv skal løse, siger borgmester Ole Bondo Christensen (S).

Der har været en klar bevidsthed om, at de særlige forhold i Furesø ikke skulle være en sovepude. Kommunaldirektør Michael Schrøder fremhæver, at man blandt andet har skåret omkring 75 fuldtidsstillinger i administrationen.

Skriv hvad du søger