Borgmester Ole Bondo Christensen og kommunaldirektør Michael Schrøder har grebet boldene ved hjælp af en offensiv spillestil i økonomistyringen. Foto: Mikkel Østergaard
Borgmester Ole Bondo Christensen og kommunaldirektør Michael Schrøder har grebet boldene ved hjælp af en offensiv spillestil i økonomistyringen. Foto: Mikkel Østergaard
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 02 / 2011

Furesø skal ud af fortidens skygge

Genforhandlingen af Furesøaftalen kører på højtryk. Furesø Kommune har skabt økonomisk orden i eget hus, men tynges af enorme gældsposter fra Brixtofteæraen. Derfor er en gældsanering på omkring 1,7 milliarder et kardinalpunkt i forhandlingerne med indenrigsministeren

En gæld på rundt regnet 2,9 milliarder kroner var, hvad den nye Furesø Kommune fik i medgift ved tvangsægteskabet mellem Værløse og Farum Kommuner. Brixtoftes eventyr og ulovlige dispositioner betød, at gælden per indbygger i Farum var på 153.000 kroner, mens den til sammenligning var 8.000 kroner i Værløse. Låneomlægning til fast rente har betydet, at kommunens låneportefølje i dag er 3,2 milliarder.

– Det betyder, at Farumborgerne slæbte rundt på en gæld, der ligger højere end Islands gæld per indbygger. Vi har udgifter på renter og afdrag per år på 220 millioner kroner. En tilsvarende kommune af samme størrelse som Furesø har i gennemsnit gældsposter for 40 millioner kroner om året, siger borgmester Ole Bondo Christensen (S).

Lægger man Værløse og Farum sammen, så falder kommunens gæld per indbygger ned på niveau med Irlands eller Grækenlands. Det er netop pointen. Dermed er forudsætningerne bristet for den oprindelige Furesøaftale, mener den samlede kommunalbestyrelse i Furesø Kommune.

– Aftalen er meget klar. Det var en forudsætning, at Furesø ikke måtte stilles ringere end andre kommuner. Derfor er det helt centralt, at vi finder en løsning på gældsproblemet. De årlige udgifter til renter og afdrag skal ned. Det handler om at gøre denne her kommune bæredygtig økonomisk, siger Ole Bondo Christensen.

Kommunaldirektør Michael Schrøder er netop kommet hjem til rådhuset i Værløse efter endnu et møde i Indenrigsministeriet. Furesøaftalen, der blev lavet med daværende indenrigsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ved roret, skulle efter planen genforhandles i 2010, men en afgørelse har trukket ud.

– Men vi regner med, at vi får en afgørelse i en af de kommende uger. Senest i februar, siger Michael Schrøder.

Der mangler 1,7 milliarder
Der var i den oprindelige aftale et løfte om, at den nye kommune skulle kunne eksistere i økonomisk balance på lige fod med andre kommuner, og at borgerne i den tidligere Værløse Kommune ikke skulle lide under det økonomiske morads i Farum. Det blev understreget i aftalen, at situationen skulle være løst, inden de særlige ordninger med differentieret skat udløber – Farumborgerne betaler 2,3 procent mere i skat frem til 2013 – og det særlige statstilskud på 50 millioner kroner per år bortfalder i 2021.

Ifølge Furesø Kommune kan situationen dog ikke løses inden for den oprindelige tidsramme for aftalen. Gennem de sidste ni måneders forhandlinger med ministeriet på embedsmandsplan har Furesø dokumenteret, at på grund af de store lån er aftalens forudsætninger bristet. Hvis løftet til borgerne skal holdes, så mangler der 1,7 milliarder kroner eller en lettelse af de årlige finansieringsudgifter på 86 millioner kroner.

Et af problemerne er, at da man sin tid gjorde regnestykket op ved sammenlægningen af de to kommuner, havde man ikke et klart billede af aktiver og passiver.

– Man vurderede simpelthen forkert. Man havde kun tre uger til at vurdere den komplekse økonomi. Da man så efterfølgende gik tingene efter og har åbnet skabene, så raslede skeletterne ud. Ting, der slet ikke indgik i regnestykket. Det er derfor, vi nu siger, at vi er underkompenseret med 1,7 milliarder kroner, siger Ole Bondo Christensen.

Der var indgået meget dårlige låneaftaler og underlige transaktioner. Blandt andet de famøse sale and lease back-aftaler med FIH Erhvervsbank A/S. Her alene lå en uforudset ekstra regning på 600 millioner kroner, der ikke var regnet med.

– De aftaler skulle vi ud af. Det indgik ikke i den oprindelige åbningsbalance, at en række af de indgåede leasingarrangementer var udtryk for en markant overbelåning, som ikke havde afsæt i de faktiske værdier af de pågældende skoler, rensningsanlæg, idrætsanlæg med mere, siger kommunaldirektør Michael Schrøder.

Den kriminelle fortid
Det samlede byråd mener, at en gældssanering vil være den mest "retfærdige" måde at løse problemet på. Man henviser til, at de statslige myndigheder kunne have grebet ind tidligere og i realiteten kunne have forhindret nogle af de spektakulære finansarrangementer i Farum, der i dag tynger kommunen. Ikke nok med, at Brixtofte indgik dårlige og dyre aftaler, de var også ulovlige. Ole Bondo Christensen og de øvrige politikere i Furesø finder det væsentligt, at en del af de finansielle udskejelser under Brixtofte er blevet erklæret kriminelle ved to retsindstanser.

– En del af de spektakulære dispensationer i Brixtofte æraen var ikke lovlige. Derfor er det ikke rimeligt, at borgerne i Furesø skal betale af på denne kæmpegæld. Det var en del af aftalen, at borgerne ikke skulle undgælde for den gæld, kommune blev født med, siger borgmesteren.

Noget af det kriminelle var netop låntagningen. Kommunaldirektør Michael Schrøder fortæller om det besynderlige forhold mellem Brixtofte og FIH Erhvervsbank A/S.

– Der er optaget lån, der ikke er sanktioneret af byrådet. Politikerne har ikke haft den nødvendige indsigt i den måde, pengene blev brugt på. De stod som en åben trækningsfacilitet i FIH Erhvervsbank. I forbindelse med et byggeri sendte entreprenørerne bare regninger ind til FIH Erhvervsbank uden om den demokratiske kontrol. Normalt er det sådan, at når man bygger en skole eller et eller andet, så har man et byggeudvalg, og alle udgifter bliver kontrolleret og attesteret. Sådan var det ikke i Farum under Brixtofte. Det betyder, at byggerierne blev opført alt for dyrt. Der var ingen kontrol med udgifterne. Det var på mange måder et rent tagselvbord, siger Michael Schrøder.

Et eksempel er det store fodboldstadion Farum Park.

– Det var alt for dyrt i forhold til, hvis man havde haft en traditionel demokratisk proces, siger Ole Bondo Christensen.

Michael Schrøder supplerer:

– Der er faldet dom for mandatsvig. Visse entreprenører fik kontrakter, der var meget høje mod til gengæld at give en del af kontraktsummen tilbage til fodboldklubben, siger han.

Ikke særbehandling
Set med Furesø Kommunes øjne, så er det simpel logik, at de skal have hjælp til slippe ud af fortidens skygge. Kommunen kan simpelthen ikke overleve, hvis man i fremtiden skal blive ved med at betale 220 millioner kroner årligt i renter og afdrag.

– Vi skal ikke have særbehandling, men fair behandling. Der er mange andre kommuner, der har økonomiske udfordringer. Men der er ingen andre, der har en gæld i den her størrelsesorden. Vi skal have hjælp til de særlige udfordringer, som den her kommune blev født med qua Brixtoftes eventyr. Derfor er løsningen en gældssanering på den ene eller anden måde. Det tror jeg også andre kommuner forstår. Det her er en særlig situation, siger Ole Bondo Christensen.

Det har været svært at opbygge en fælles identitet i den nye kommune under de særlige forhold. Alene det forhold, at en familie i det gamle Farum i gennemsnit betaler omkring 16.500 kroner mere i skat om året end en familie i Værløse.

– Nye borgere siger "vi har ikke noget med den tid at gøre, hvorfor skal vi betale mere i skat, bare fordi vi bor i den nordlige del af kommunen. Dem fra Værløse kommer også i vores svømmebade, kulturhuse og så videre". Det er svært at have en kommune med to forskellige skatteprocenter. Det har været en svær fødsel, fordi den ene halvdel mente, at det var et problem, at de skulle giftes med så stor en gæld, og den anden halvdel syntes, at det var uværdigt at skulle betale mere i skat end den anden halvdel. Men de fleste erkender nu, at det er en kommune med store potentialer, og at vi naturligt geografisk hører sammen. Vi kan få en god kommune ud af det. Også derfor ville det være godt at få slået den endelige streg i sandet nu i forhold til Brixtofte eventyret. Derfor lægger vi også stor vægt på at få aftalen i hus og få skrevet det sidste kapitel, så vi kan se fremad, siger Ole Bondo Christensen.

Borgmester Ole Bondo Christensen er optimist efter det seneste møde med indenrigs- og sundhedsministeren.

– Bertel Haarder (V) tilkendegav på mødet, at de har drøftet vores krav i regeringen, og at de er interesseret i at finde en løsning, der kommer os i møde i en eller anden udstrækning, siger Ole Bondo Christensen.

Indenrigs- og sundhedsminister Bertel Haarder har ikke ønsket at kommentere genforhandlingerne af Furesøaftalen over for Danske Kommuner. I ministeriet henviser man til, at det har været kompliceret for såvel staten som kommunen, og at der har været afholdt en række møder til afklaring af blandt andet tekniske spørgsmål, som man forventer afklaret hurtigst muligt. Ministeriet henviser samtidig til det ministersvar, Bertel Haarder gav den 7. januar til Folketingets Kommunaludvalg. Her siger han afslutningsvis: "Senest har jeg den 21. december 2010 holdt møde med Ole Bondo Christensen, hvor der blev aftalt en proces med henblik på en afslutning af genforhandlingen." <

Skriv hvad du søger