Foto: Rune Luk Sørensen
Foto: Rune Luk Sørensen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 37 / 2010

Set udefra ligner jeg vel alle andre

Ordet blod lammer hende af angst. Hun har svært ved at koncentrere sig, og hun har brug for overblik, når der er mange mennesker til stede på én gang. Hvorfor det er sådan, fandt Emilie Egesborg først ud af lige efter 9. klasse, da hun fik diagnosen Aspergers syndrom

Hun vil ikke tale om sin alder. Og så vil hun ikke høre ordet blod. Det er Emilie Egesborgs eneste betingelser. Ellers har hun det fint med at fortælle andre om, hvordan det er at være teenager med Aspergers syndrom.

Emilie fik diagnosen for et år siden, et halvt år efter hun havde afsluttet 9. klasse. Hun skilte sig ikke så meget ud, at nogen troede, der var noget galt. I 3. klasse havde hun godt nok svært ved at koncentrere sig, men ifølge psykiateren var det en opmærksomhedsforstyrrelse. Det var først langt senere, da Emilies frygt for blod blev til en altoverskyggende fobi, at det blev tydeligt for hendes forældre, at der var mere i spil end bare koncentrationsbesvær.

Begrænset af fobi
– Jeg har tit undervurderet min fobi. Nogle gange tror jeg, at jeg kan klare en masse ting, men så får jeg pludselig angst og sidder og græder foran en masse mennesker, der ikke aner, hvad de skal gøre. Jeg bliver bange, når folk siger ordet. Det gør mig usikker i hverdagen, og det er jeg meget træt af, fortæller Emilie.

Modsat forestillingen om den typiske autist holder Emilie fint øjenkontakten, mens hun åbent fortæller om sit liv med Aspergers syndrom. Hun er glad og snakkesalig, men når snakken falder på hendes fobi, bliver stemmen spinkel, og hun kryber mere og mere sammen i stolen. Ordet blod fremkalder billeder, hun ikke kan klare at se, så hun betegner det blot som "ordet". Det gør det nemmere at tale om.

Selv om Emilie i hverdagen er meget begrænset af fobien, har det været en stor hjælp for hende at finde ud af, at den er der, fordi hun har Aspergers syndrom.

– Nogle siger, at Aspergere har en større tendens til at få fobier, fordi de er meget følsomme. Der er flere ting, jeg er meget følsom over for. For eksempel lugte, larm, "ordet" og min alder. Især at folk snakker om min alder. Det vil jeg ikke have, siger Emilie.

Emilie bor med sine forældre, to storesøstre og tre katte i Hellerup. Til daglig går hun på Idrætsakademiet i Søborg, mens hun venter på at blive klar til at fortsætte med en uddannelse. Idrætsakademiet er et dagtilbud for piger med psykiatriske lidelser. Emilie håber, at hun snart kan klare at gå i skole igen. Det er på ingen måde evnerne, der holder hende tilbage.

– Jeg kunne godt tænke mig at fortsætte, men jeg tør ikke. Selv om jeg ikke er klar til det, så savner jeg skolen, hvor man får at vide, at nu skal du lave noget, ellers er det hjem. Jeg kan godt lide at være klog og vide meget. Og at vise det. Svømning har altid været min største interesse, og jeg håber, jeg kan komme tilbage på Gentoftes førstehold. Jeg savner, at mit liv er lidt mere seriøst. Men det er så svært at kontrollere lige for tiden, fordi små ting kan gøre mig ked af det, siger Emilie.

I stedet bruger hun tiden på at dyrke sine mange interesser. Et typisk træk ved mennesker med Aspergers syndrom er, at de interesserer sig meget intenst for noget i en periode, for derefter at miste interessen og finde noget nyt at gå op i.

– Pludselig elsker jeg en ting og gør det helt vildt meget. Nogle gange elsker jeg at spille computer, og så spiller jeg det 24/7. Så gider jeg ikke dét mere. Det er noget nyt hele tiden. Lige for tiden laver jeg konfekt og mad. Det eneste, der bliver ved, er træning og mine dyr. Det går jeg altid op i. Dyrene er sjove og spændende. Og når man kommer hjem, er man ikke alene.

Som at have en anden hårfarve
Emilie har aldrig tænkt på, om det havde gjort en forskel, hvis hun havde fået diagnosen lidt tidligere. Hun er bare glad for, at hun ved det nu. Sammen med diagnosen gik hun fra at være indadvendt og genert til at være den udadvendte og snakkende pige, hun er nu.

– Det var rart at få at vide, at jeg har Aspergers syndrom. Først var jeg lidt ligeglad, men jeg kom faktisk mere frem i skoene, efter at jeg fik det at vide. Nu ved jeg mere om mig selv, og jeg synes, jeg har fået mere selvtillid. Nu kan jeg snakke med andre mennesker helt naturligt, fordi jeg er mere selvsikker, siger Emilie Egesborg.

Hun har heller ikke noget problem med at fortælle folk, at hun har Aspergers syndrom. Det gør hende mere sikker, at andre ved det, og der er heller ikke nær så stor fare for, at folk kommer til at sige noget, der gør hende ked af det.

– Når folk spørger, hvad Aspergers er, så vil jeg sige: Kig på mig! Men hvad er en rødhåret? Det er en, der har rødt hår. Hvad er en Asperger? Det er en, der har Aspergers. Jeg ved det sgu ikke. Det er bare mig, siger Emilie. <

Aspergers syndrom
Aspergers syndrom er en form for autisme. Mennesker med Aspergers syndrom er normaltbegavede, men de har problemer med især:

• Socialt samspil

• At bruge sproget socialt og følelsesmæssigt

• At forestille sig, hvad andre tænker og føler

Desuden er mennesker med Aspergers syndrom ofte meget følsomme over for sanseindtryk som lyde, lugte, lys og berøring. De tænker ofte i systemer og har derfor brug for rutiner i hverdagen. Børn med Aspergers syndrom har skiftende, men meget stærke interesser.

Piger med Aspergers syndrom adskiller sig særligt fra drenge, idet de sjældent bliver vrede og aggressive, men i stedet vender problemerne indad. Derfor er det sværere at få øje på tilstanden hos piger.

Forskere er uenige om kønsfordelingen blandt mennesker med Aspergers syndrom, men alle er enige om, at antallet af piger er højere end tidligere antaget. Enkelte mener endda, at der for hver 1,5 drenge med I en doktorafhandling konkluderer den svenske forsker Svenny Kopp, at forældrene til piger med Aspergers syndrom meget tidligt har vidst, at der var noget galt. Ofte har de været i tidlig kontakt med børnepsykiatrien uden at få den rette diagnose til barnet.

Skriv hvad du søger