Fra borgmesterstolen i Koldings byrådssal kan Jørn Pedersen (V) se tilbage på et rædselsår med fyringer og nedskæringer. Men det har været nødvendigt for at genoprette kommunens økonomi. Foto: Hung Tien Vu
Fra borgmesterstolen i Koldings byrådssal kan Jørn Pedersen (V) se tilbage på et rædselsår med fyringer og nedskæringer. Men det har været nødvendigt for at genoprette kommunens økonomi. Foto: Hung Tien Vu
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 37 / 2010

Kolding har fået vendt skuden

Dramatisk opbremsning har givet rystelser i Kolding. Det havde store personlige omkostninger for mange mennesker, men i dag har kommunen styr på økonomien
tekst Rudi Holm

Julefreden har sænket sig over Kolding. Folk i gågaden bevæger sig stille rundt med fyldte poser. Byens store juletræ stråler lystigt foran det statelige rådhus med de tre karakteristiske rundbuer. Og på anden sal i den røde bygning på Akseltorv er roen så småt ved at indfinde sig. Her kan byens førstemand, Jørn Pedersen (V), se tilbage på, hvad han kalder for et rædselsår. Et år med nedskæringer, fyringer og serviceforringelser. Men også et år hvor Kolding Kommune fik økonomien på ret kurs. Den sydjyske kommune kan endda notere et plus i forhold til budgettet og overføre ubrugte driftsmidler til næste år.

For bare halvandet år siden så situationen markant anderledes ud – og alarmklokkerne ringede for alvor, da den ansvarlige for ældreområdet i kommunen i maj i fjor meddelte den daværende borgmester, at der var behov for en tillægsbevilling på 30 millioner kroner i 2009 og 52 millioner kroner i 2010.

– Hvis ikke vi havde gjort noget drastisk, ville der have været reel risiko for, at vi var kommet under administration, siger Jørn Pedersen.

Nedlagde 400 stillinger
Kommunaldirektør Rikke Vestergaard var dengang økonomidirektør, og hun husker situationen meget tydeligt:

– Vi kunne se, at det var ved at gå grueligt galt, og at vi var nødt til at bremse kraftigt op. Derfor genåbnede vi budgettet for 2009. Vi skar 90 millioner kroner allerede på daværende tidspunkt. Dermed fik vi stoppet udviklingen i tide. Samtidig var vi i gang med at lægge budgettet for 2010 og kunne se nødvendigheden i at skære serviceudgifter for 200 millioner kroner og nedlægge omkring 400 stillinger.

Politisk krævede det vovemod at gå ud og fyre folk i bundter og skære drastisk i servicen til borgerne lige op til et kommunalvalg. Jørn Pedersen røber da også, at det ikke var populært i Venstres bagland at indgå en så kras økonomisk aftale med den kommende hovedmodstander, den mangeårige socialdemokratiske borgmester, Per Bødker Andersen.

– Det gav tumult. Vi var jo i opposition, og ikke alle Venstrefolk var lige begejstrede for, at vi gik med i et forlig, hvor man sparede 200 millioner kroner. Men i byrådsgruppen var vi 100 procent enige om, at det var det rigtige at gøre. Det var det, der skulle til for at bringe Kolding tilbage på sporet. Derfor var vi enige om, at vi hellere ville tabe et valg end at gå ud og gøre noget, som ikke var det rigtige, siger Jørn Pedersen.

De tre store partier Socialdemokraterne, Venstre og Konservative stod sammen og fik besparelserne trumfet igennem.

Jørn Pedersen og Venstre blev belønnet for modet – mens Per Bødker Andersen – ifølge nogle iagttagere – tog en stor del af tæskene.

– Jeg kan godt forstå, at politikerne er bange for netop den øvelse op til et valg. Nedskæringer er ikke et budskab, der er nemt at sælge. I Kolding tror jeg dog, at borgerne kunne gennemskue, hvad der var valgkamp, og hvad der var reelt indhold, siger Jørn Pedersen.

Sundt at fyre folk
Borgmesteren kan i dag glæde sig over, at Koldings økonomi er i klar bedring. Men han indrømmer også, at det har haft store omkostninger for både medarbejdere og borgere – om end han på et tidspunkt luftede synspunktet, at det kan være sundt at fyre folk.

– I sig selv er der jo ikke noget sundt i at fyre folk. Men det er sundt på den måde, at det tvinger os til at tænke nye tanker. Det har tvunget os ud i at vende bøtten og sige, hvordan kan vi gøre det her anderledes. Og den proces har medarbejderne virkelig kastet sig ud i. De har valgt at tage skeen i den anden hånd, siger Jørn Pedersen.

Også Rikke Vestergaard udtrykker stor beundring for medarbejdernes entusiasme. Hun mener, at det gav kredit i alle lag af organisationen, at der også blev fyret og skåret til på ledelsesgangene. Blandt andet blev topcheferne på ældreområdet skiftet ud – og direktionen reduceret fra syv til fem medlemmer.

– Så nedskæringerne kostede ikke kun blandt de varme hænder. Det havde også konsekvenser ledelsesmæssigt. Det tror jeg var en øjenåbner for mange, siger Rikke Vestergaard.

Større arbejdspres
Blandt repræsentanter for medarbejderne i Kolding er der generelt ros til kommunens håndtering af stillingsnedlæggelserne og fyringerne.

– Selve processen fra beslutningen blev truffet i oktober i fjor frem til sommerferien i år og var selvfølgelig hård for mange lærere. Men set fra vores side, blev det gjort på en værdig måde, siger kredsformanden for Kolding Lærerkreds, Anders Petersen.

Kolding skar hårdt i lærerstaben sammenlignet med andre kommuner. 93 stillinger blev fjernet, men faktisk endte det kun med 25 fyringer. Resten blev klaret ved naturlig afgang, omplaceringer og frivillige fratrædelsesordninger.

Det er dog mærkbart på skolerne, at der er færre lærere, fortæller Anders Petersen.

– Lærerne på skolerne kan mærke, at de løber mere bagefter end foran. Og enormt mange lærere føler sig presset, siger han.

Mange frustrationer
Hanne Thomsen, der er næstformand i hovedudvalget og personalets øverste repræsentant i kommunens samarbejdsudvalg, siger også god for processen. Men set fra hendes side har nedlæggelsen af 400 stillinger og fyringer af lige omkring 200 medarbejdere øget presset på de tilbageværende.

– Medarbejdere oplever et større arbejdspres, og vi oplever også nogle, der går ned med stress. Det betyder helt klart dårligere service for borgerne, og servicen bliver ringere på alle områder.

Fællestillidsrepræsentant for 3F-personalet, Lasse Hansen, oplever også mere stress og et øget antal sygemeldinger blandt de 300 medarbejdere, han repræsenterer.

– Arbejdstempoet er skruet op. Det skaber frustrationer. Vi har set, at antallet af sygemeldinger er steget især inden for rengøringsområdet, og adskillige har faktisk måttet forlade jobbet, fordi de har været sygemeldt så længe, at de er blevet afskediget. Det skyldes hovedsageligt det psykiske arbejdspres – folk føler sig kørt ned, stresset og skidt behandlet. Det er uheldigt, siger Lasse Hansen.

Han slår dog samtidig fast, at han oplever, at både kommunens ledelse og borgmester er lydhøre over for problemerne.

– Der har været stort fokus på medarbejderinddragelse. Det skal de have ros for. Og jeg har også stor respekt for den meget stringente og observante måde, man nu holder øje med budgetterne på. Der er lavet om på budgetprocedurerne, og den er lagt ud, så det er tydeligt for alle, hvordan den kører. Som medarbejdere er vi blevet meget mere opmærksomme på, at vi også har et medansvar for at holde budgetterne, påpeger Lasse Hansen.

Åbne om problemerne
På rådhuset stod det fra starten klart, at medarbejdere og borgere skulle informeres grundigt om budgetproblemerne og løsningen af dem.

– Vi har kørt en meget åben proces. Blandt andet lavede vi en Facebook-side for at tage budgetdrøftelserne med borgerne "up-front". Og internt har vi brugt intranettet til at orientere og inddrage medarbejderne, siger Jørn Pedersen.

Han erkender, at 2010-besparelserne var hårde for medarbejdere og borgere.

– Vi er nede på et absolut minimum, men håber at kunne tage de værste spidser af nedskæringerne i 2011. Derefter arbejder vi hen imod at skabe et økonomisk råderum til at gøre det endnu bedre i 2012 og 2013. 2010 var et rædselsår – men et nødvendigt år set i forhold til de udfordringer, vi havde.

Borgmesteren erkender, at det ikke er tilfredsstillende, "at en af landets absolut største kommuner er gennemsnitlige, hvad angår serviceniveau".

– Vi kan godt gøre det bedre, og det er det mål, vi nu forfølger. Det handler ikke kun om at tilføre økonomi, men om at tænke ud af boksen. Finde ud af, hvordan vi gør det anderledes. Den proces er nu i gang.

Flere opgaver skal i udbud
Kommunen har blandt andet bedt medarbejderne komme med bud på, hvilke opgaver der kan konkurrenceudsættes. Ikke på grund af ideologi og for nødvendigvis at udlicitere opgaverne, forsikrer Jørn Pedersen.

– Jeg vil bare sikre mig, at vi får tingene gjort bedst og billigst. Det, der kan konkurrenceudsættes, skal konkurrenceudsættes. Det er rigtigt godt, hvis vi selv kommer til at løse opgaverne. Så er det, fordi vi både er bedst og billigst, siger han.

Konkurrenceudsættelsen er et led i en igangværende effektiviseringsøvelse, der skal give en besparelse på 30 millioner kroner i 2011, 60 millioner kroner i 2012 samt 90 millioner kroner i 2013 og 2014.

Personalets øverste repræsentant i samarbejdsudvalget, Hanne Thomsen, er ikke udelt begejstret for udsigten til øget konkurrenceudsættelse. Hun er til daglig ansat i by- og udviklingsforvaltningen, der gør sig bemærket ved at have langt flest opgaver på den bruttoliste, som politikerne i Kolding nu skal vælge fra.

– Vi er som medarbejdere bekymrede over, hvad der ligger i det her. Udliciteres opgaverne, følger vi naturligvis med. Vi er mere bekymrede for det store arbejde, der ligger i at lave den grundige beskrivelse af opgaverne, så det kan anvendes til et udbud. Det skal der bruges rigtigt mange ressourcer til. Men som medarbejdere er vi optimister og tror på, at vi er bedst og billigst.

Jørn Pedersen ser gerne, at kommunen selv kan vinde udbuddene.

– Ved at konkurrenceudsætte opgaverne får vi simpelthen tjekket af og måske skabt nogle forandringer til at gøre tingene på en billigere måde. Vi kender alle skrønen om den kommunale vejmand, der læner sig op ad en skovl. Har vi vundet opgaven, kan han roligt læne sig op ad den skovl, for så har vi bevist, at han er bedst og billigst. Dermed ikke sagt, at han bare skal stå og læne sig op ad sin skovl, fastslår borgmesteren med et smil. <

Overforbrug på ældreområdet
Smertensbarnet i Koldings dårlige økonomi i 2009 var ældreområdet. En analyse fra revisions- og rådgivningsvirksomheden Deloitte viste, at der manglede økonomisk styring på området, og at der var et genereret merforbrug på over 100 millioner kroner. Derfor blev ældreområdet et centralt omdrejningspunkt, da der skulle skæres og fyres. I processen blev kommunens omkring 3.000 plejekrævende borgere revisiteret.

Skriv hvad du søger