Foto: Jonas Højgaard / Gonzales Photo / Polfoto
Foto: Jonas Højgaard / Gonzales Photo / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 37 / 2010

Asperger-piger gemmer sig i skolen

De er stille, indadvendte piger, der ikke tiltrækker opmærksomhed. Ofte ligger der en autisme-diagnose bag, men den opdages sjældent, før pigerne ender med depression, anoreksi eller tvangstanker

De andre i klassen ved godt, at hun er lidt anderledes. Hun passer sig selv og siger ikke så meget i timerne. I frikvarteret leger hun ganske vist med de andre, men det er hende, der svinger sjippetorvet, mens de andre piger hopper i midten. Efter skole er hun ofte alene og dyrker intenst sin interesse for japanske tegneserier eller dyr.

Det kan være svært at se, at der er noget galt. Men i løbet af teenageårene bliver det tydeligt. Mens de andre i klassen begynder at gå til fester og interessere sig for drenge, forsøger hun at holde fast i barndommen, og der er stor risiko for, at hun støder ind i en depression, en spiseforstyrrelse eller tvangstanker.

Det er den typiske historie om piger med Aspergers syndrom. Mens de umulige drenge ikke er til at overse, trækker pigerne sig tilbage, kamuflerer deres problemer og efterligner venindernes normale væremåde. Det kan være en udfordring for lærere og skolepsykologer at få øje på dem, før pigerne får store sociale og personlige problemer.

Kopierer adfærd
Hver gang ti børn får autismediagnosen Aspergers syndrom, er kun én af dem en pige. Men det tal er sandsynligvis meget højere. Det skønner psykolog Kirsten Callesen fra Psykologisk Ressource Center, en privat psykologvirksomhed, der beskæftiger sig med autistiske tilstande.

– Jeg tror, der er mange flere piger, end vi egentlig har opfanget. Min vurdering er, at der for hver fire drenge med Aspergers syndrom er én pige, siger Kirsten Callesen, der har arbejdet særligt med Asperger-piger, siden hun som skolepsykolog i Ballerup fik øjnene op for pigernes særlige adfærd i 1998.

En af de væsentligste årsager til, at piger med Aspergers syndrom opdages sjældnere og senere end drenge, er, at piger fra naturens side er mere socialt orienterede end drenge. De har et større behov for at være sammen med andre mennesker, og derfor stikker de ikke lige så meget ud som den lille dreng, der isolerer sig fra omverdenen.

Derudover har piger en særlig god evne til at kopiere deres omgivelser. Når en autistisk pige ikke ved, hvordan hun skal opføre sig i en social situation, iagttager hun de andre piger og efterligner deres væremåde.

– Alt sammen bunder i, at pigerne har svært ved intuitivt at vide, hvad de skal gøre i sociale situationer, siger Kirsten Callesen.

Klart at noget er galt
Når en Asperger-pige hele livet har gået og følt sig anderledes, udvikler det sig ofte til andre psykiske og sociale problemer. Det er ikke usædvanligt, at piger med Aspergers syndrom bliver henvist med depression eller anoreksi, før det går op for omverdenen, at der hele tiden har været en bagvedliggende forklaring.

– Det største problem er, at hvis ikke pigerne ved, hvorfor de fungerer anderledes end andre, så får mange af dem lavt selvværd, fordi de kommer til kort. Dem, de sammenligner sig med, er meget hurtigere til at forstå ting, siger Kirsten Callesen.

Det kan ifølge hende være en af grundene til, at piger med Aspergers syndrom ofte får andre psykiske følgesygdomme.

Selv om det kan være svært at identificere de yngre Asperger-piger, kræver det sjældent andet end viden og opmærksomhed hos lærere og skolepsykologer.

– Det er ofte meget tydeligt for lærerne, at der er noget galt. Det er bare ikke sikkert, de tænker på, at det kan være autisme. Hvis ikke man ved, at det handler om en autismeform, så tænker man bare, at hun er en lille egoistisk narcissist, som er snotforkælet af sine forældre. Den er meget klassisk. Men alle lærere ved, at der er noget med det her barn, siger Kirsten Callesen.

Ifølge formanden for Pædagogiske Skolepsykologers forening Bjarne Nielsen, er der en klar tendens til, at de stille piger får lov til at passe sig selv i skolen, mens de urolige drenge stjæler opmærksomheden.

– De her børn er jo ikke besværlige, og de provokerer ikke systemet, så derfor er de i risiko for at blive nedprioriteret, siger Bjarne Nielsen.

Han er sikker på, at et mere målrettet arbejde med elevernes trivsel i den enkelte klasse kan være med til at synliggøre de problemer, der måske ligger under overfladen.

– Det er meget vigtigt at have møder om børnenes trivsel i klassen. Og hvis den pædagogiske psykologiske rådgivning inviteres med til møderne, er det også lettere for dem at få øje på problemerne, siger Bjarne Nielsen, der heller ikke er i tvivl om, at det kræver en særlig indsats at gennemskue de autistiske pigers problemer, så de kan blive sendt videre til udredning.

– De tegn er hverken skolepsykologer, lærere og pædagoger gode nok til at se. Sundhedsministeriet har længe arbejdet med at få fokus på de stille børn, men det er ikke lykkedes. Vi kan blive meget bedre til det, siger Bjarne Nielsen.

Psykolog Kirsten Callesen er også overbevist om, at hvis lærere og skolepsykologer blot har øje for, at pigernes problemer kan hænge sammen med Aspergers syndrom eller andre former for autisme, kan flere piger få en diagnose meget tidligere.

Selv om hun ikke mener, det er selve diagnosen, der gør forskellen, giver den ret til hjælp og støtte i hverdagen både i skolen og i videre uddannelse.

– Hvis pigerne ved, at de har vanskeligheder, kan man sætte ind med en mentorordning eller en støtteperson. Hvis de skal på universitetet, kan de få forhøjet SU, så de ikke skal have et arbejde ved siden af. Intelligensmæssigt kan de godt klare det. Det er hverdagsfærdighederne, de ikke kan overskue, siger Kirsten Callesen. <

Skriv hvad du søger