Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 36 / 2010

Råderummet: Kvalitet for skolepengene betaler sig

Hvidovre Kommune har med en fokuseret indsats i forbindelse med anbringelse af undervisningspligtige børn opnået øget kvalitet og store besparelser. På halvandet år har børn, forældre og samarbejdspartnere oplevet forbedringer samtidig med, at kommunen har sparet cirka to millioner kroner
tekst Kasper Frydensberg Døssing, kommunikationsmedarbejder i Hvidovre Kommune

Anbringelse af undervisningspligtige børn er for mange kommuner et komplekst og omkostningstungt område. I Hvidovre Kommune har et tæt samarbejde mellem en psykolog fra PPR og en økonomimedarbejder båret frugt og resulteret i sund økonomi, tilfredse forældre og samarbejdspartnere og – ikke mindst – væsentlig bedre rammer og muligheder for de anbragte børn.

De ansvarlige medarbejdere, psykolog i PPR Jette Nielsen og controller Gitte Jensen, fortæller her om arbejdet.

– Hvorfor er undervisning af anbragte børn et vigtigt område?

Jette Nielsen: – Jeg har i mange år arbejdet som distriktspsykolog i Hvidovre, og har derigennem beskæftiget mig med anbragte børns faglige og sociale udvikling. Det, der kan siges, og som forskning fra SFI understøtter, er, at skolegangen for anbragte børn lever en skyggetilværelse i forhold til det sociale fokus.

På de fleste behandlingssteder er der tradition for, at de vægter børnenes vanskeligheder, deres diagnoser og deres sociale baggrund og glemmer, at det, der for alvor kan hjælpe børnene, er at se på deres skolemæssige udvikling samtidig. Er der en god skolegang, er der også stabilitet i anbringelsen. De to ting er tæt forbundne, og når man ikke prioriterer undervisningssystemets muligheder, får barnet ikke den optimale udvikling. Skal den negative sociale arv brydes, er uddannelse et vigtigt parameter.

Intet er for småt
Efter kommunalreformen i 2007 besluttede Hvidovre i marts 2007 at sætte fokus på undervisningen af anbragte børn.

Jette Nielsen: – Vi udviklede et koncept, en slags køreplan, hvor omdrejningspunktet er, at Socialforvaltningen og PPR arbejder tæt sammen i den indledende fase af en anbringelse.

I det tidlige efterår 2007 blev Gitte Jensen tilknyttet projektet. Parløbet mellem psykologen og økonomimedarbejderen blev hurtigt tæt, og de er nede i sagernes mindste detaljer.

– Ofte kommer økonomimedarbejderen først ind i processen, når regningen skal betales. Hvilken betydning har det, at du bliver inddraget, så snart en anbringelse er under opsejling?

Gitte Jensen: – Det betyder et markant bedre overblik over sagens økonomi og budgetstyring for hele området. Vi skal jo kun betale eller opkræve penge for den undervisning, børnene reelt modtager. Mit arbejde består derfor mest i opfølgning af sagerne, at være ajour med barnets situation, hvornår undervisningen begyndte, modtager barnet stadig undervisning og så videre. Det betyder også, at jeg ofte tager kontakt til kommunerne, sørger for konstant ajourføring af vores systemer og så videre. At betale regningen er nok det mindste af det.

Det betaler sig at gå i dybden – intet er for småt. Betaler vi for eksempel for tre dages undervisning, som barnet aldrig har modtaget, betyder det noget i det store regnestykke. Ud af et samlet budget på cirka 15 millioner kroner pr. år har vi i det seneste halvandet år sparet næsten to millioner kroner ved at grave dybt ned i hver enkelt sag om undervisning af børn, som Hvidovre Kommune har anbragt, og børn, som andre kommuner har anbragt i Hvidovre.

Jette Nielsen: – Det er dog vigtigt at understrege, at mit fokus først og fremmest har været på undervisningen og om vi får kvalitet for de penge, vi betaler.

Vi tænker, at det er naturligt, at ansvaret følger økonomien. Vi skal betale for undervisningen og sikre os, at den er ordentlig. Og det er jo ikke, fordi kommunen, vi anbringer i, ikke er interesseret i at lave et ordentligt forløb for børnene. De har bare ikke altid ressourcerne til at gå lige så langt ind i alle sager, som vi har

– Sæt dig godt ind i lovgivningen og hav styr på økonomien. Det lyder som en relativt simpel løsning. Hvorfor gør alle kommuner det ikke på samme måde?

Gitte Jensen: – Jeg tror, at det største problem er, at man ikke har afsat nok ressourcer til controlling i kommunerne. For at få det udbytte, vi får, skal der bruges meget energi på hver enkelt sag.

Jette Nielsen: – En af grundene til, at vi lykkes, er selvfølgelig også, at Hvidovre Kommune har prioriteret området. Vi har begge fået mulighed for at deltage i kurser om lovgivning om undervisning af anbragte børn og mellemkommunale refusionsforhold.

Det har også stor betydning, at vi har et rigtig godt samarbejde med sagsbehandlerne i Socialforvaltningen. Vi er gode til at dele viden og reagerer altid hurtigt, hvis der er problemer med en anbringelse. Der er et godt parallelforløb mellem PPR og familierådgiver, og på nær ganske få akutte anbringelser bliver et barn først anbragt, når PPR har peget på et egnet undervisningstilbud.

– Hvordan har de kommuner, I samarbejder med, reageret på jeres meget grundige tilgang til de anbragte børns undervisning?

Gitte Jensen: – Vi har et godt samarbejde med de forskellige kommuner omkring økonomien. Det er altid i orden at stille relevante spørgsmål. Alle parter er jo interesseret i at have "rent bord", så der ikke kommer økonomiske overraskelser, når budgetåret er omme.

Jette Nielsen: – Jeg oplever grundlæggende, at kommunerne og bostederne er glade for, at børnene bliver fulgt så tæt. Mange steder er de ikke vant til, at nogen interesserer sig specifikt for undervisningsdelen – den har ofte bare kørt som et appendiks til anbringelsen og ikke som en væsentlig del af den.

En af de institutioner, hvor Hvidovre har anbragte børn, er Dueslaget i Lejre Kommune, hvor de har specialiseret sig i unge med psykiatriske lidelser. Gitte Bille er leder på opholdsstedet og har denne oplevelse af samarbejdet med Hvidovre Kommune:

– Det er tydeligt, at Hvidovre Kommunes indsats omkring anbragte børn og unge er god.

Når der er en psykolog med specialviden tilknyttet, tilfører det nogle ressourcer, som sikrer et helhedssyn omkring den unge og en kontinuitet i processen.

– Mange gange er jeg også den, der i sidste ende må tage ansvaret for, at den unge bliver sikret det bedst mulige skoleforløb. I samarbejdet med Hvidovre oplever jeg, at det ansvar bliver delt.

– Vores unge har ikke nogen nem gang igennem skolesystemet. De bliver forsinket, dropper ud og vi må igen og igen tænke nyt og kreativt. Når forløbene følges så tæt, betyder det, at der hele tiden er fokus på den primære opgave – at sørge for den bedst mulige ordning for de unge siger Gitte Bille. < 

Anbragte børn i Hvidovre
Hvidovre Kommune har en gennemstrømning på cirka 120 anbragte børn om året.

Både Gitte og Jette vurderer, at de bruger omkring 75 procent af deres tid på området, som de hver især opfatter som deres hovedfelt.

I Hvidovre står skole- og kulturforvaltningen og social- og sundhedsforvaltningen i fællesskab for anbringelser af børn. Social- og sundhedsforvaltningen betaler udgifterne til anbringelsesstedet samt socialpædagogisk bistand, og skole- og kulturforvaltningen betaler for den undervisning, barnet modtager. Det er to separate budgetter, men forvaltningernes medarbejdere har tæt kontakt.

I England har man sat et mål for, at 90 procent af de anbragte børn skal opnå en eksamen. I Danmark findes ingen nationale mål.

Væsentlige punkter for kvalitet i undervisningen:

• Personalets uddannelse.

• Udbud af materialer, it til svage læsere.

• Lokalernes indretning.

• Tværfaglig rådgivning fra stedlig PPR.

• Håndtering af forsømmelser.

• Pædagogisk optimisme trods opvækstvilkår.

Skriv hvad du søger