KL-formand Jan Trøjborg (S) (tv) og næstformand Erik Fabrin (V) understreger betydningen af sammenhold og samarbejde mellem kommunerne. Foto: Sif Meincke
KL-formand Jan Trøjborg (S) (tv) og næstformand Erik Fabrin (V) understreger betydningen af sammenhold og samarbejde mellem kommunerne. Foto: Sif Meincke
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 35 / 2010

Kun med samarbejde kan vi levere varen

Det var en overraskelse for Erik Fabrin (V), KL’s næstformand, at der efter kommunalreformen er så stort behov for samarbejde, men selv om kommunerne er blevet stærkere, er det nødvendigt for at levere varen, som KL-formand Jan Trøjborg (S)udtrykker det
tekst Tom Ekeroth

Det lykkes hver dag for KKR, den faseopdelte budgetlægning blev en succes, men der skal et stærkere samarbejde til, hvis det skal lykkes at bremse efterspørgslen på central styring, står der i det strategigrundlag, som KL’s bestyrelse netop har vedtaget, men er kommunerne efter reformen ikke stærke nok til at klare sig selv?

Jan Trøjborg (S), KL’s formand, siger til det: – På den ene side er det blevet meget stærke kommuner, på den anden side tror jeg – også i Eriks formandstid – at vi alle sammen måtte erkende, at kun hvis vi står sammen og holder sammen, kan vi gøre os gældende i et politisk landskab, som bliver mere og mere vanskeligt at gebærde sig i. I en situation med en regering, som de facto har sit flertal på plads. Vores legitimitet består i, at vi kan levere varen, holde sammen om det.

Det synes jeg, vi har gjort på en god måde efter kommunalreformen, men vi må erkende, at verden ændrer sig hurtigt, og der er rigtig mange ting, vi skal løse i fællesskab. Digitalisering er oplagt, folkeskolen er andet eksempel, hvor vi har haft fornøjelsen af at kunne levere gode resultater.

Skriv hvad du søger