Her holder Thisted Byråd møde i Thisted Hallen med 1.200 fremmødte borgere, der er vrede over udsigten til, at Tømmerby Uld Skole skal nedlægges. Foto: Peter Mørk / Scanpix
Her holder Thisted Byråd møde i Thisted Hallen med 1.200 fremmødte borgere, der er vrede over udsigten til, at Tømmerby Uld Skole skal nedlægges. Foto: Peter Mørk / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 33 / 2010

Lokalpolitik mest spændende i krisetider

I modsætning til den gængse opfattelse peger kommunalforsker professor Ulrik Kjær, SDU, på, at de hårde prioriteringer i 2011-budgetterne snarere tiltrækker end skræmmer nye politikere væk fra det politiske arbejde. Det er nu, man for alvor kan få lov til at drive politik, siger han, og i kommunerne genkender man tendensen

Tiltagende topstyring af kommunernes økonomi fra Christiansborg og den meget hårde budgetrunde, som er gået forud for budgetterne for 2011 med omfattende nedskæringer på følsomme områder samt massefyringer af kommunale medarbejdere, vil næppe skræmme folk fra at stille op til byrådet ved næste valg i 2013. Det mener kommunalforskeren professor Ulrik Kjær, Syddansk Universitet, og en række kommunalpolitikere, Danske Kommuner har talt med, peger på den samme tendens.

– Der er to væsentlige punkter i forhold til at skræmme folk væk fra kommunalpolitik. Der er den vanskelige økonomiske situation med de mange besparelser og imageproblemerne i medierne og i befolkningen. Det er fuldstændig rigtigt, at de nedskæringer og besparelser, vi har set, ikke er den bedste hvervekampagne for nye medlemmer til byrådene, siger Ulrik Kjær og fortsætter:

– Den traditionelle opfattelse af byrådsarbejde er, at der et sjovere at være med, når det går godt, og man skal dele penge ud, end når det går skidt, og man skal spare. Men jeg tror, det modsatte er tilfældet. Det, som jo egentlig burde være det mest spændende i politik, er at foretage prioriteringer. Vi har en givet sum penge, og hvordan skal vi bruge den – skal det være flere timer til skolebørnene eller bedre støvsugning til de ældre? Det er et af de mest politiske spørgsmål, der findes. Og der er kommunerne jo heldige, at de har mange af den slags prioriteringsspørgsmål.

Han fremhæver, at der ikke er så meget politik i bare at dele lidt penge ud til det hele, så længe det går godt, og alle er glade.

– I den nuværende situation er kommunalpolitikerne efter min vurdering med til nogen af de mest spændende politiske beslutninger overhovedet. Det er nu, vi skal ind og tage nogle beslutninger, der vil præge velfærdssamfundet de kommende år. Jeg har fuld forståelse for dem, der siger: "Jeg vil ikke være nedskæringspolitiker". Men jeg vil alligevel opfordre dem til at tænke sig om en ekstra gang. For det er jo netop nu, vi har brug for nogen, der har lyst til politik og lyst til at være med til at foretage de prioriteringer. Det er ikke alle prioriteringer, der er lige sjove, men til gengæld er de alle sammen meget politiske, og det er min hovedpointe: Det er nu, man for alvor kan få lov til at drive politik, siger Ulrik Kjær.

Problematisk med hetz
Han peger på et andet væsentligt problem, der kan fratage potentielle byrådskandidater lysten til at stille op. Det er politikernes image i offentligheden på baggrund af "skandalesager" i medierne.

– Der er i hvert fald to hovedsyndere, der bør moderere sig. Det er journalisterne og borgerne. Lokalpolitikere, der bruger vores penge, skal vi naturligvis have styr på. Politikere er jo som jaget vildt i dag, og det skal de jo være i en eller anden forstand. Men når journalister bliver sure over, at de ikke kan komme til at grave i politikeres privatliv, så har vi nået grænsen. Når man som udgangspunkt går ud fra, at alle politikere snyder, så har vi også nået grænsen. Og når man som udgangspunkt synes, at det er for galt, hvis en kommunalpolitiker ikke har madpakke med hjemmefra, når man skal på studietur og se på et kraftvarmeværk i Skåne, så er man også nået grænsen, siger Ulrik Kjær.

Han påpeger, at borgerne har meget travlt med at skælde kommunalpolitikerne ud, hvis de for eksempel lukker en skole.

– Man har et indtryk af, at borgerne ser politikerne som nogen, der sidder og bruger deres aftener på at gøre det onde ved de små skoler og de små landsbyer. Den opfattelse har måske fået lov til at køre længe nok. Det er ikke politikerne, der lukker skolerne. Det er jo forældrene, der flytter ind til storbyen med deres børn. Politikerne tager kun konsekvensen af, at folk ikke mere vil bo i de små samfund, siger Ulrik Kjær.

– Klagesangen lyder typisk, at skolen er det sidste, vi har tilbage i landsbyen. Det går dårligt med kirken, dårligt med forsamlingshuset og den lille købmand. Jamen det er jo folk selv, der ikke kommer i kirken, ikke handler hos den lokale købmand og så videre. Det er jo folks adfærdsmønster og livsstil, der skaber udviklingen. Det er ikke politikernes skyld. Når kroen lukker, så er det fordi, vi ikke går derhen og spiser. Så er det fordi, vi hellere vil tage ind til byen eller til Thailand. Jeg synes, vi skal passe lidt på i denne her debat og ikke skyde for hårdt på kommunalpolitikerne, siger Ulrik Kjær. <

Skriv hvad du søger