Foto: Peter Clausen / Scanpix
Foto: Peter Clausen / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 33 / 2010

Råderummet: Furesø har styr på udgifterne til handicappede

I Furesø har man i flere år brugt mange penge på voksne handicappede. Langt flere end de kommuner man ellers sammenligner sig med. En ny selvforsyningsstrategi har fået styr på udgifterne og ført til et fald i udgifterne fra 2008 til 2009 – og tendensen fortsætter
tekst direktør Niels Milo Poulsen, Furesø Kommune

I Furesø er udgifterne til voksne handicappede pr. borger større end i de sammenlignelige kommuner. Denne kendsgerning lå klart allerede i 2007, da den nye sammenlagte kommune blev født. Derfor stillede vi os selv spørgsmålet: Hvordan kunne vi styringsmæssigt skabe et større råderum ved at nedbringe gennemsnitsudgifterne på området?

Svaret var en målrettet selvforsyningsstrategi i Furesø Kommune. Strategien har skabt et fald i de samlede udgifter fra 2009 til 2008 – og har i 2009 skabt et råderum på seks millioner kroner i forhold til det oprindelige budget. Og det er vel at mærke sket, uden vi har ændret på serviceniveauet.

Selvforsyningsstrategien sikrer samtidig råderum til at investere i og udvikle lokale indsatser for voksne handicappede. Det videre perspektiv er at nedbringe vores samlede budget på området over de kommende år. Men hvordan skaber man styringsmæssige resultater på det "ustyrlige" specialområde?

Analysér udgiftsstrukturen
En væsentlig forudsætning for at udvikle en strategi for området er at få kortlagt udgiftsstrukturen. Vi analyserede tallene og fandt hurtigt ud af, at særligt to fænomener var styrende for vores udgiftsniveau:

1) Flere handicappede borgere end i andre kommuner og

2) 80 procent af tilbuddene blev købt i andre kommuner.

Det første fænomen kunne vi primært begrunde i historiske udviklingsfaktorer vedrørende kommunens boligstruktur, som var svær at ændre på den korte bane. Så her valgte vi ikke at lægge vores kræfter i første omgang.

Det andet fænomen gav os flere overvejelser. Vi kunne se, at prisforskellen på de billigste og de dyreste botilbud var stor. Og spredningen fra cirka 150.000 kroner til fem millioner kroner pr. botilbud om året kunne ikke alene begrundes i forskellige behov for de enkelte beboere. Vi havde derfor behov for at ændre ved den situation, at det meste foregik i andre kommuner uden vores direkte indflydelse.

Selvforsyningsstrategi
I starten af 2009 blev strategien forelagt social- og sundhedsudvalget. Det var vel at mærke ikke en strategi, som handlede om bevidstløs hjemtagelse af alle opgaver. Strategien gik ud på at organisere flere opgaver selv, bygge lokale og egnede tilbud op, skabe øget synergi og samdrift mellem egne tilbud, opbryde faggrænser og få flere frivillige kræfter i spil.

Strategien udvikler sig hele tiden, og nye facetter kommer til. Siden starten er en række initiativer blevet igangsat. Vi har etableret flere visitationsboliger ved at omdanne boliger fra den eksisterende boligmasse i kommunen til boliger for specifikke målgrupper inden for handicapområdet. Det er for eksempel psykisk sårbare grupper, sent udviklede unge, som har svært ved at komme i gang med arbejde og uddannelse og udviklingshæmmede unge, som skal lære at bo selv.

Mindsteindgrebsprincippet er en hjørnesten i vores selvforsyningsstrategi. Fokus er, hvordan vi med den mindst indgribende foranstaltning kan opnå gode og kvalitativt velfungerende tilbud, som støtter borgeren i at være så selvhjulpen som overhovedet muligt. Det er ikke bare et buzzword hos os – det bliver konkret dokumenteret.

Det har været afgørende, at selvforsyningsstrategien fra starten har fået stærk politisk opbakning. Der er nemlig ikke nogen letkøbte løsninger på dette område. Det forudsætter en åben og fordomsfri politisk drøftelse. Enkeltsager kan let komme til at fylde meget i den politiske debat, som fjerner fokus fra det brede styringsfelt og den sammenhængende indsats på området.

Strategien har medført rammebesparelser i budgetfasen og efterfølgende en vis grad af administrativt råderum til at kunne indarbejde de konkrete indsatser. Siden er selvforsyningsstrategien blevet en del af byrådets samlede effektiviseringsstrategi og indgår nu som en eksplicit formuleret del af budgetforliget i Furesø Kommune.

Orden i styringsredskaberne
I Furesø har vi etableret et visitationsudvalg på ledelsesniveau, hvor sagerne bliver bedømt – og her bedømmes de faglige vurderinger i de enkelte sager sammen med de økonomiske kriterier. Det sikrer en sammenhæng til den overordnede strategi.

Samtidig er der hele tiden fokus på økonomiopfølgningen. Økonomimedarbejderne sidder dør om dør med handicaprådgiverne. De kender alle sagerne og ved, hvornår der skal følges op. Det foregår ved daglig kontakt mellem økonomimedarbejderen og handicaprådgiveren og helt rutinemæssige gennemgange af alle sagerne. Derfor kommer der ikke ubehagelige overraskelser med regninger, der pludselig dukker op. Det skaber ro og sikkerhed i arbejdet.

Samarbejde med andre
Selvforsyningsstrategien er et godt sigtepunkt for vores indsats. Men 100 procent selvforsynende på området bliver vi aldrig, og det er heller ikke ambitionen. Derfor samarbejder vi selvfølgelig hele tiden med andre kommuner – både i forhold til at gøre brug af hinandens tilbud og i forhold til at holde hinanden fagligt og udviklingsmæssigt ajour. Det samarbejde er faktisk også en forudsætning for, at vi kan udvikle vores tilbud lokalt og derved udvikle og lykkes med vores selvforsyningsstrategi. <

 

Benchmarking skabte ny strategi i Furesø
I Furesø vidste man, at udgifterne til voksne handicappede var høje. Men en benchmarking øvelse med kommunerne i regionen fik virkelig skred i tingene. Øvelsen viste, at udgifterne til voksne handicappede var på 4.885 kr. pr. borger i Furesø, mens udgifterne i sammenlignelige kommuner lå på 3.049 kr. pr. borger. Herefter satte Furesø et analysearbejde i gang, der mundede ud i selvforsyningsstrategien.

Du kan nemt og hurtigt sammenligne din kommunes udgifter pr. borger med andre kommuner med KL’s benchmarking værktøj på: www.kl.dk/benchmarking

Skriv hvad du søger