Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 33 / 2010

De fattige stemmer ikke

I ghettoer med mange nydanskere, lavt uddannede og marginaliserede er stemmeprocenten overraskende lav, mens beboerne i villakvarterene langt oftere bruger deres stemmeret. Tendensen er en ond spiral, da børn i høj grad overtager forældrenes stemmevaner
tekst ph.d.-studerende Yosef Bhatti, professor Kasper Møller Hansen og kandidatstuderende Daniel Grube Pedersen, Københavns Universitet

Valget den 17. november 2009 var det kommunalvalg i 35 år, hvor flest vælgere blev på sofaen. Valgdeltagelsen blev på kun 65,8 procent mod normalen de seneste 35 år på lidt over 70 procent. På baggrund af en stor undersøgelse af valgdeltagelsen har det været muligt at gå bagom tallene og se på baggrunden for den lave deltagelse.

Som noget nyt har det været muligt at placere valgdeltagelsen geografisk inden for de enkelte af de 44 deltagende kommuner. Med lidt kommunekendskab kan man hurtigt se interessante mønstre i valgdeltagelsen inden for kommunerne.

Områder med parcelhuse og områder med dyrere boliger stemmer mere, mens områder med socialt boligbyggeri alt andet lige stemmer mindre. De demokratiske ghettoer synes altså umiddelbart tydelige. Et eksempel er kortet fra København og Frederiksberg. Røde farver angiver en lav deltagelse i det pågældende felt, grønne farver en høj deltagelse.

Som det fremgår, er den røde farve især lokaliseret i den nordvestlige del af kommunen – i Nordvest og Tingbjergområdet – samt nogle steder på Amager, hvor der bor mange socialt udsatte. De mere velstående dele af kommunen, som for eksempel Østerbro og villaområderne i Frederiksberg og nordvest for Frederiksberg, er dækket af et grønt bælte. Sociale forholds betydning for valgdeltagelsen illustreres ligeledes af Vanløseområdet, hvor villakvarterene omkring Damhussøen er dækket af grønt, mens farverne bliver gule og røde, når man bevæger sig på den østlige side af Ålekistevej.

Få stemmer i ghettoen
Som et andet eksempel ses valgdeltagelsen for Odense Kommune. Her ser vi for eksempel, at valgdeltagelsen er lav i Vollsmoseområdet og i området sydvest for havnen. Generelt er valgdeltagelsen lavest i centrum af byen og i områder med mange etagebyggerier, hvor der bor mange ressourcesvage borgere. Det er et mønster, man kan genfinde i mange andre byer.

Den geografiske koncentration af vælgere og ikke-vælgere er naturligvis primært et udtryk for, at sociale forhold er vigtige. Til at undersøge dette giver undersøgelsen os mulighed for at se nærmere på valgdeltagelsen fordelt på de overordnede socio-demografiske grupper. Her kommer forskellene mellem de mest flittige ved stemmeurnerne endnu tydeligere frem.

Figur 1 viser, at valgdeltagelsen for de 19-21 årige er 45 procent, mens den for de 60-69 årige er hele 80 procent. Der er altså en forskel på hele 35 procentpoint mellem den lavest og højest deltagende aldersgruppe. I relation til køn stemmer kvinder 2 procentpoint mere end mænd. De lavest uddannede har en valgdeltagelse på 56 procent mod 78 procent blandt de højest uddannede.

Der er også stor forskel mellem indkomstgrupperne, hvor den laveste indkomstgruppe har en valgdeltagelse på 53 procent, mens den højeste har en valgdeltagelse på 79 procent. Da uddannelse og indkomst ofte følger hinanden, synes det dog i højere grad at være uddannelsen snarere end indkomsten, der er afgørende for deltagelsen. Personer på kontanthjælp har en valgdeltagelse på 32 procent, mens gruppen af ikke-socialt marginaliserede borgere (som blandt andet er borgere i arbejde) har en valgdeltagelse på 67 procent.

En tung social arv
De to sidste søjler i figur 1 viser, at nydanskere har en langt lavere valgdeltagelse end etniske danskere. Nærmere bestemt har etniske danskere en valgdeltagelse på 68 procent, mens efterkommere har en deltagelse på kun 36 procent. Det er i den forbindelse bemærkelsesværdigt, at efterkommere ikke har betydelig højere valgdeltagelse end indvandrere, selvom førstnævnte gruppe oftest er opvokset i Danmark og har gået i danske skoler. Dette tyder på, at den sociale arv i valgdeltagelsen er utrolig kraftig.

Vi ser altså, at der eksisterer et demokratisk A-hold bestående af midaldrende, kvinder, højt uddannede, højeste indkomstgrupper og etniske danskere. Tilsvarende består gruppen af sofavælgerne især af unge, mænd, lavt uddannede, laveste indkomstgruppe, socialt marginaliserede og indvandrere og efterkommere.

Færre mænd stemmer
Når vi ser på udviklingen i de grupper, der stemmer, og dem, som ikke stemmer, er forskellene i deres deltagelse blevet større. Der findes kun sammenlignede tal for Århus og København fra 1997 og til 2009. Figur 2 viser, at der er sket en tilbagegang for alle grupper over de seneste 12 år.

Den generelle valgdeltagelse er faldet omkring 5 procentpoint, mens mændenes og de unges er faldet henholdsvis 6 og 8 procentpoint. Faldet er altså større for mænd end for kvinder og for unge relativt til midaldrende. Hvis sidstnævnte udvikling fortsætter, kan det på sigt sænke den generelle valgdeltagelse, når de unge generationer erstatter de ældre i vælgerkorpset.

Sofavælgernes børn
For de forskellige grupper af nydanskere er faldene endnu større end for nogen anden gruppe. Faktisk er det store fald i valgdeltagelsen blandt indvandrere og efterkommere en af hovedforklaringerne på den generelt faldende valgdeltagelse i København og Århus, når man sammenligner 2009 med 1997.

I København var der ligefrem en mindre stigning blandt de etnisk danske statsborgere, mens deltagelsen for nydanskere faldt med 11 procentpoint. I Århus var faldet blandt nydanskere hele 17 procentpoint, og for nogle etniciteter var det endnu større. Udviklingen fra 1997 og 2009 tyder på, at når valgdeltagelsen falder, sker det først for de relativt ressourcesvage grupper. Der er altså sket en polarisering af vælgerkorpset.

En af forklaringerne på polariseringen synes at være, at der blandt nogle grupper kan opstå en negativ spiral, hvor en i udgangspunktet lav valgdeltagelse kan blive endnu lavere, fordi det i gruppen bliver normen ikke at stemme.

Det vil sige, at hvor der i ressourcestærke grupper kan være en social opmuntring til at stemme, kan denne være mere eller mindre fraværende i ressourcesvage grupper. Denne socialisering eller mangel på samme til at stemme er særlig tydeligt hos de unge generationer, der i høj grad overtager deres forældres stemmevaner. Der er forholdsvis få børn af sofavælgere, der stemmer og vice versa.

Skal vi fremover bibeholde eller øge valgdeltagelsen, er det således en stor udfordring at vende den negative spiral blandt ressourcesvage borgere. En høj valgdeltagelse skal skabes fra neden. <

 

Se hvor de stemmer i din egen kommune
www.cvap.polsci.ku.dk/valgdeltagelse/ kan de deltagende kommuner hente deres egne kommunale kort over valgdeltagelsen. På hjemmesiden kan man også finde enkelte nationale kort over deltagelsen ved kommunalvalget. Af anonymitetshensyn er der minimum 20 vælgere i hvert geografisk felt.

Hjemmesiden indeholder også forskellige arbejdspapirer, som er skrevet på baggrund af projektet.

44 kommuner i undersøgelsen
Projektet er et samarbejde mellem 44 kommuner, Indenrigs- og Integrationsministreret og Københavns Universitet – Institut for Statskundskab. Alle landets kommuner blev inviteret til at deltage i projektet, og 44 kommuner tog imod indbydelsen. I hver af de deltagende kommuner blev valglisterne efter kommunalvalget indtastet. Efterfølgende blev listerne – i anonymiseret form – samkørt med Danmarks Statistiks socio-demografiske oplysninger om den enkelte stemmeberettigede.

Skriv hvad du søger