Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 32 / 2010

Råderummet: Thisted styrer specialundervisningen

Specialundervisningsområdet vokser i disse år mere end noget andet område. Ny KL-analyse viser imidlertid, at nogle kommuner tilsyneladende har løst den gordiske knude og fået styr på det. Thisted er en af dem, men hvad er hemmeligheden så? Svaret ligger i at tænke i helheder, nærhed og omkostningsbevidsthed
tekst projektchef Morten Mandøe, KL og Børne- og familiedirektør Lars Sloth, Thisted Kommune

Udgifterne til specialundervisning er efter reformen årligt vokset med 500 millioner kroner, og stort set alle kommuner har svært ved at holde budgettet. Det er dog svært at sige, hvorfor nogle gør det godt, mens andre gør det mindre godt. Det skyldes ikke mindst, at datakvaliteten på specialundervisningsområdet er mangelfuld. For eksempel er det ofte svært at få svar på, hvor meget specialundervisning der foregår på den enkelte skole, og hvor udgifterne konteres henne?

KL er i gang med at udvikle bedre styringsindikatorer på området. Konkret har KL i en foranalyse arbejdet med syv indikatorer for styring. Indikatorerne vedrører både økonomi og faglige aktivitetsmål, jf. boksen. Et eksempel på et fagligt mål er kommunens inklusionsandel målt ved andelen af specialundervisningselever i segregerede tilbud. Indikatorerne skal ses i sammenhæng og ikke hver for sig. Kun hvis en kommune falder positivt ud på alle indikatorer, tages det som en strømpil om, at kommunen har god økonomistyring på specialundervisningsområdet.

Thisted som en god case
Det er kun fire ud af alle 98 kommuner, der falder positivt ud på samtlige indikatorer, og en af dem er Thisted Kommune. Kommunen har ikke bare overholdt budgetterne på specialundervisningsområdet. Hvis man ser bort fra ø-kommunerne, har den også landets laveste eksklusionsandel. Kun 24 procent af alle elever i specialundervisning blev i 2009 sendt i segregerede tilbud. Endelig har kommunen dæmpet udgiftsvæksten til udsatte børn og unge.

Men hvorfor er Thisted Kommunes lykkedes på det specialiserede børneområde i de seneste år? KL har bedt kommunen om at pege på de væsentligste faktorer. Kommunalbestyrelsen vedtog straks efter kommunalreformen en ambitiøs børnepolitik. Den er netop blevet evalueret og gjort mere handlingsorienteret. Fokus er fortsat på helhedsløsninger og omkostningsbevidsthed, på et klart politisk og administrativt mandat samt samarbejde med forældre og løsninger i eget hjem.

Helhedsløsninger
Den helhedsorienterede indsats indebærer, at udgangspunktet for service er det enkelte barns behov og ikke resultatet af en forvaltningsmæssig opbygning. Derfor er ansvaret for børneområdet lagt ind under samme forvaltning. Både personer med socialfaglige kompetencer og personer med specialpædagogiske kompetencer sikrer, at barnet får lige præcis den sociale støtte og undervisning, som matcher behovet på de to områder.

Når ansvaret er samlet, er det også nemmere at sætte ind med en tidlig indsats i småbørnsalderen. På ledelsesplan er der konstant fokus på økonomistyring – både hvad angår prisen på foranstaltningerne og i forhold til udviklingen i antallet af foranstaltninger.

Det er en del af kulturen i forvaltningen at tænke i økonomi, og en række nøglemedarbejdere på økonomiområdet understøtter udviklingen løbende. Medlemmer af chefgruppen har indsigt i hinandens områder og villigheden til at tænke på tværs – også når det gælder økonomi. Også politisk er der opbakning til styringsambitionerne.

For eksempel oplevede kommunen i foråret en stigning i antallet af elever i specialklasser og specialskoler. Børne- og familieudvalget besluttede derfor, at den pædagogiske udviklingsafdelings hjælp til skolerne øjeblikkeligt skulle opprioriteres. Pengene til indsatsen er fundet inden for egen ramme ved at nedprioritere arbejdet med tests.

Klart grundlag
Fokus på helhedsløsninger og omkostningsbevidsthed har resulteret i udarbejdelse af en såkaldt Børnelineal. Kommunalbestyrelsen har besluttet, at Børnelinealen er udgangspunkt for kommunens tilbud på børneområdet.

Den giver borgere og medarbejdere et klart signal om, hvilke tilbud kommunen har til familier og børn og unge, og hvilke behov der skal være til stede for at modtage de forskellige tilbud. Den helhedsorienterede tankegang og det politisk administrative grundlag er bundet sammen ved at oprette en tværfaglig struktur på alle niveauer og på tværs af forvaltninger og afdelinger.

For eksempel er der oprettet kompetenceteams. Kompetenceteamene indgår i arbejdet med forebyggelse og udvikling på skolerne og i de enkelte dagtilbud. De består af medarbejdere med forskellige kompetencer – der er både psykologer, socialrådgivere og specialpædagogiske konsulenter repræsenteret. De er ikke placeret ude på institutionerne, men fungerer som et konsulentrejsehold, som skoler og dagtilbud kan trække på, når der skal vælges indsatser.

Løsninger i eget hjem
Kommunen er meget optaget af, at udnytte familiernes ressourcer i videst muligt omfang. Forældrene har det primære ansvar for børnene igennem opvæksten. Man går ikke ud og køber en masse dyre løsninger. I stedet satses der på at løse problemerne i eget hjem. Kommunen vælger altid tilbud i nærområdet, hvis den nære indsats kan matche barnets behov. Når man selv ønsker at løse hovedparten af opgaverne, stiller det store krav til medarbejdernes kompetencer.

Derfor satses der på kompetenceudvikling og videreuddannelse af medarbejderne. Kommunen er heller ikke bange for at benytte sig af den specialistviden og rådgivning, der findes i VISO, når kommunens kompetenceniveau ikke rækker. Kommunen benytter sig i vidt omfang af VISO og kan kun anbefale andre kommuner at gøre ligeså.

Herudover skal den socialfaglige indsats ses i sammenhæng med undervisningsdelen. Det kommer særligt til udtryk, når børn og unge anbringes på døgninstitutioner. Kommunen har en målsætning om, at så længe det er fagligt forsvarligt, anbringes unge i kommunens egen døgninstitution.

På den måde kan børnene også bevare skoletilknytningen til fødeskolen og fastholde tilknytningen til lokalområde, familie og netværk. Kommunens filosofi er, at bevaringen af tilknytningen til fødeskolen og nærområdet i al almindelighed vil øge sandsynligheden for, at børnene senere i livet klarer sig bedre.

KL’s foranalyse udpeger klart Thisted Kommune som en af de kommuner med styr på det specialiserede børneområde. KL vil i den kommende tid arbejde videre med initiativer rettet mod bedre styring af specialundervisningsområdet. Ikke mindst på Kommunal Økonomisk Forum 2011 vil styring af specialundervisningsområdet blive et tema. <

 

Indikatorer der indgår i KL’s kombinationsanalyse

  1. Merforbrug til segregerede tilbud har udgjort mindre end fem procent i forhold til budgettet i både 2008 og 2009.
  2. Udgiftsniveau per 6-16-årig til segregerede tilbud mindre end 80 procent af landsgennemsnittet i regnskab 2009.
  3. Udgiftsniveau til det samlede skoleområde er mindre end landsgennemsnittet.
  4. Segregerede udgifters andel af de samlede skoleudgifter er mindre end landsgennemsnittet.
  5. Vækst i udgifter til segregerede tilbud fra 2007-2009 er lavere end på landsplan.
  6. Færre i segregerede tilbud pr. 1.000 6-16- årig end på landsplan i 2009.
  7. Eksklusionsandel lavere end på landsplan i 2009.

Skriv hvad du søger