Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 29 / 2010

Råderummet: Samarbejde giver bedre styring af udgifterne

Ballerup Kommune står i spidsen for en benchmarking-undersøgelse på området for voksne med særlige behov. Der har været stor opbakning, og samarbejdet skal give nye ideer til, hvordan kommunerne kan blive bedre til at styre udgifterne på det specialiserede socialområde
tekst direktør Ole Nielsen, Ballerup Kommune

"Vi alene vide" – med disse ord afviste Frederik den 6. offentlighedens pres for en mere liberal trykkefrihedslovgivning i 1835. Ordene blev set som et udtryk for enevældens manglende evne til at se længere ud end egen næsetip. Sådan har vi det heldigvis ikke i kommunerne anno 2010, hvilket denne benchmarking-undersøgelse vidner om.

Over hele landet har der gennem de seneste år været en voldsom stigning i kommunernes udgifter på det specialiserede socialområde. Ballerup Kommune er, som mange andre kommuner, i gang med initiativer, der skal skabe bedre styring. I Ballerup har vi konkluderet, at indsatsen er langt mere effektiv, når vi samarbejder med andre kommuner.

For at kunne reagere på udviklingen må man kende årsagen. I både budgetlægning og -opfølgning er der to faktorer, som er helt afgørende: Pris og mængde. Hvor mange modtagere er der, og hvor høje er udgifterne pr. modtagerenhed?

En del af løsningen på udgiftsstigningen kan findes gennem viden om disse to faktorer – sammenlignet med en række øvrige kommuner.

På den baggrund tog Ballerup initiativ til benchmarking-undersøgelsen på området for voksne med særlige behov. Reaktionen fra de øvrige kommuner har været meget positiv. Ud af 29 mulige har hele 24 kommuner deltaget i undersøgelsen.

Benchmarking-undersøgelsen
Undersøgelsen omhandler dag- og døgntilbud for voksne med handicap eller sociale problemer samt en række støtteforanstaltninger. Helt grundlæggende stammer den udgiftsstigning, der har fundet sted på området i de senere år, fra følgende faktorer:

1) Der er blevet flere modtagere.

2) Den gennemsnitlige udgift pr. modtager er vokset.

Serviceniveau, visitationspraksis og klienttyngde afspejles netop i disse to faktorer.

Omlægninger af konteringspraksis vil sløre billedet lidt, men "hånden på hjertet": Stigningen bunder altså i de to forhold, og det vidner om, at flere borgere modtager mere speciel hjælp fra kommunerne.

Hvordan dette hænger sammen med en generel tendens til øget diagnosticering af psykiske lidelser, ændret syn på det at være handicappet og eksternt pres på sagsbehandlere, giver undersøgelsen naturligvis ikke svar på. Den giver blot oplysninger, der kan arbejdes videre med i forståelsen af, hvorfor udgifterne er, som de er.

Hvad viser undersøgelsen?
Resultaterne af undersøgelsen fremgår af de to kort, hvor de "grønne kommuner" ikke er udtryk for særlig miljøbevidsthed, men dem med relativt få modtagere (figur 1) og dem med relativt dyre foranstaltninger (figur 2).

Undersøgelsen viser, at Ballerup har mange modtagere og deraf høje udgifter. Dog er udgiften pr. modtager lavere end i andre kommuner. Det kan der være mange grunde til. Som udgangspunkt virker det naturligt, at mange modtagere giver lavere enhedsudgifter, fordi man er bedre rustet til at etablere økonomisk bæredygtige løsninger end kommuner med få modtagere. Der er i hvert fald en klar tendens til, at de kommuner, som har mange modtagere, har lave enhedsudgifter.

Hvornår er man handicappet?
Undersøgelsen giver anledning til blandt andet at undersøge, hvilke kriterier kommunerne hver især tildeler støtte efter. Der er stor forskel på handicap, og det er langt fra sikkert, at alle kommuner trækker grænsen det samme sted. Derfor har Ballerup indledt en dialog med Herlev Kommune.

I undersøgelsen fremstår Herlev som en kommune med relativt færre modtagere end Ballerup, men med dyrere foranstaltninger. Et interessant tankeeksperiment er: Hvis nu man byttede befolkning, ville man så stadig visitere som før?

For at få et fingerpeg om, hvorvidt voksne med behov for særlig støtte opfattes forskelligt, har de to kommuner planer om at bytte en række anonymiserede sager for at se, om de skønner ens i konkrete tilfælde.

Rammer er alfa og omega
Rammer, som åbner op for refleksion, læring og innovation, er afgørende for at udvikle et område. Udformningen af undersøgelsen startede i Handicap- og Psykiatriudvalget under Socialcheffunktionen, mens gennemførelsen og sekretariatsfunktionen i forbindelse med undersøgelsen er blevet varetaget i Ballerup. Dette er dog tidskrævende, og det er vigtigt, at samarbejdet ikke ophører, fordi kommunerne mangler ressourcer. Ballerup indgår for eksempel i et tværkommunalt samarbejde om at finde løsningerne sammen, som faciliteres gennem den private forening Momentum i erkendelse af, at det af og til er nødvendigt at lade eksterne varetage koordineringsfunktionen.

I 1835 var dialog, videndeling og samarbejde lige så vigtige faktorer som i dag. Man var blot mindre opmærksom på det. Derfor er det positivt at se, at kommunerne gerne vil finde løsninger på udfordringerne sammen – også på et vanskeligt område som det specialiserede socialområde. <

 

Samarbejde giver nye løsninger
Samarbejde om konkrete tværkommunale løsninger kan være svaret, når man som kommune er for lille til at etablere bæredygtige tilbud. Ballerup og Herlev Kommune har derfor etableret et fælles, fleksibelt døgntilbud – Flex Bostøtte.

Flex Bostøtte er et tilbud om støtte til psykisk syge i eget hjem, hvor det ugentlige timetal kan skrues op og ned efter behov. Tilbuddet indebærer også mulighed for støtte i aften- og nattetimerne samt i weekenderne. Det kommunale samarbejde giver mulighed for større personalemæssig volumen og fleksibilitet samt økonomiske fordele på driftsudgifterne.

Om benchmarking-undersøgelsen
Undersøgelsen omhandler udgiftsniveauet på voksenhandicapområdet. Igennem mange år er udgifterne steget – og særlig kraftigt efter, at kommunerne overtog det fulde ansvar for området i 2007.

Undersøgelsen giver svar på, i hvor høj grad en kommunes udgiftsniveau afhænger af:

1. Mange modtagere

2. Høje gennemsnitlige udgifter pr. modtager.


 

Skriv hvad du søger