Illustration: Mikkel Henssel
Illustration: Mikkel Henssel
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 29 / 2010

Diplom-fest i kommunerne

Kommunerne har taget meget offensivt imod trepartsaftalen, som sikrer kommunale ledere ret til en lederuddannelse på diplomniveau. Målgruppen var anslået til at være på 12.000 ledere i alt, men i praksis ser det ud til at blive omkring 15.000
tekst Sidsel Boye

Kommunerne er tilsyneladende ikke fedtede, når det gælder om at investere i en ordentlig lederuddannelse til deres ledere. Det fremgår af en rundspørge, som KL’s Center for Ledelsesudvikling (CLU) har foretaget for at tage temperaturen på den kommunale lederuddannelse på diplomniveau.

Da lederne med trepartsaftalen i 2007 fik ret til at uddanne sig på diplomniveau, var det anslået, at retten ville omfatte 12.000 ledere. Men at dømme på tilbagemeldingerne fra kommunerne, som er dem, der skal definere den nærmere målgruppe, vil målgruppen nærmere komme op på omkring 15.000. Og det tal skal ses i sammenhæng med, at kommunerne selv skal bidrage til finansieringen ud over de midler, som trepartsforhandlingerne har fordelt som bloktilskud.

– Der er altså intet, der tyder på, at kommunerne prøver at snyde på vægten. De vælger at se lederuddannelsen som en investering, siger Jacob Møller, chefkonsulent i CLU.

En af forklaringerne på det store tal kan være, at nogle kommuner er så ambitiøse på deres lederes vegne, at de også tager souscheferne og andre mellemledere med i betragtning til diplomuddannelsen. De er ellers som udgangspunkt ikke omfattet af trepartsaftalen.

CLU har haft fat i alle 98 kommuner, og status er, at ingen har valgt at "glemme" ledelsesuddannelsen på grund af andre presserende opgaver.

I alt er 89 kommuner afklarede på, hvad der skal ske, og de er i gang med eller har gennemført et udbud. Kun ni kommuner hænger lidt med i slipstrømmen, men er på vej.

– Vi har tre-fire kommuner på "observationslisten", fordi de ikke er kommet helt så langt i processen, som de øvrige kommuner, men alle er klar over, at de har opgaven, siger chefkonsulent Jacob Møller.

Med trepartsaftalen i 2007 så den nye offentlige lederuddannelse DOL også dagens lys. Dens profil er at være mere praksisnær, mere fleksibel og målrettet det offentlige.

Undersøgelsen har også set på, hvordan den nye DOL har klaret sig i konkurrencen med den eksisterende diplom i ledelse DIL, og her sidder DIL’en stadig på markedet i mere end halvdelen af kommunerne. Det kan spille ind, at DIL’en giver adgang til statens voksenuddannelsesstøtte. Det gør DOL’en ikke. Hver femte kommune har valgt DOL’en, mens 14 procent er landet på en kombination af de to uddannelser.

I Center for Ledelsesudvikling er der lagt stor energi i at få den nye offentlige lederuddannelse etableret, og her mener man, at den nye DOL er kommet godt fra start, og chefkonsulent Jacob Møller holder fast i, at DOL’en giver den bedste mulighed for at målrette lederuddannelsen.

– Men samtidig hører vi og ser, at DIL’en også er blevet bedre til at målrette moduler til det offentlige. Dels er den blevet bedre, fordi den har fået noget konkurrence. Dels er kommunerne også blevet bedre til at bestille det, de vil have, siger Jacob Møller.

Praksisnær uddannelse
Mens de diplom-godkendte ledere nu er klar til i stor stil at kaste sig over ny inspiration, så venter ledelseslaget lige under dem stadig på, at det bliver deres tur til at få noget opkvalificering og ny inspiration.

Med trepartsaftalen blev der afsat et beløb til at give netop denne gruppe en praksisnær offentlig lederuddannelse i VVU- og AMU-regi, og efter tre år er processen nu så langt, at parterne med Undervisningsministeriet i spidsen har udbudt en forundersøgelse med henblik på at sætte en række udviklingsprojekter i gang.

Som det er i dag, er der for få offentlige ledere, der bruger de eksisterende praksisrettede lederuddannelser i VVU- og AMU-regi, blandt andet fordi de appellerer mere til det private område.

– Måske er det på samme måde som med diplomlederudbyderne tidligere, hvor udbyderne ikke var så opmærksomme på det marked, der er i det offentlige, og dermed ikke så opmærksomme på at give mere målrettede tilbud, siger Jacob Møller.

En klassisk vittighed
Hvis man vil vide, hvad resultatet bliver af trepartsaftalens store satsning på lederuddannelse, så må man blandt andet afvente resultaterne af et større forskningsprojekt på CBS om fremtidens offentlige ledelse. Men Jacob Møller tror, at der er et gran af sandhed i den klassiske vittighed:

– Hvad får ledere ud af at tage uddannelse?

– Jo, de får et nyt job.

– Hvad organisationen får ud af det, ved vi ikke nok om. Det svære bliver at finde ud af, hvordan man som kommune gearer sin organisation til at være klar til at være arbejdsplads for de ledere, der nu bliver bedre. For de vil stille større krav, når de "kommer hjem" fra uddannelse, siger Jacob Møller. <

Skriv hvad du søger