Illustration: Mark Airs
Illustration: Mark Airs
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 28 / 2010

Plads til den kommunale Mads Øvlisen

Der skal være mindre grå eminence og mere farve og personlighed på direktionsgangen. Sådan lyder appellen til de kommunale topchefer i anledning af årets kommunale lederpris. Topcheferne betyder mere for kommunens brand og rekruttering, end de måske selv er klar over
tekst Sidsel Boye

Lanceringen af det tværkommunale initiativ, årets Kommunale Lederpris, vidner om, at der er en stor populær og solid talentmasse på lederposterne i den kommunale verden.

Men processen frem til nomineringen af de i alt 14 finalister, der skal dyste om tre priser, viser samtidig overraskende, at cheferne på topniveauet er ret sparsomt repræsenteret i konkurrencen. Kun tre har fundet vej til den endelige finale. Deraf direktør Pernille Blach Hansen, Randers, som ikke kan vinde prisen, fordi hun har fået nyt job i den private sektor.

I de øvrige to kategorier, som er afdelings- og institutionslederne, er der nomineret henholdsvis seks og fem.

I COK, som er medinitiativtager til prisen, ser institutleder Erik Lohmann-Davidsen den sparsomme repræsentation på topniveau som udtryk for en traditionel embedsmandskultur med et skær af grå eminencer, som der er behov for at gøre op med.

– I COK og Kommunaldirektørforeningen er vi enige om, at skal vi give en bedre service i kommunerne, skal der også være plads til ledelse, og vi forsøger at gøre op med den vante rolle, hvor topcheferne holder lav profil i en form for misforstået ydmyghed i forhold til det politiske system, som de skal betjene, siger Erik Lohmann-Davidsen.

Han medgiver, at topcheferne i omstillingstider kan komme til at stå som dem, der må lægge ryg til afskedigelser og upopulære beslutninger, men når det er sagt, så mener han, at der i dag er for meget "yes-hr.-minister" på direktionsgangen og for lidt plads til at stå frem og være synlig.

– Spørgsmålet er, om kommunerne har gavn af kun at tiltrække de grå eminencer. Tilbage i tiden var Novos Mads Øvlisen med til at opbygge en virksomhed, der i bred almindelighed havde et godt omdømme, og som man som medarbejder gerne nævnte for venner og bekendte. Han var med til at lave et brand, og det ville være godt, hvis en kommunes brand lidt på samme måde var forbundet med topchefen. Og det er det nogle steder. Ingen nævnt, ingen glemt, siger Erik Lohmann-Davidsen.

En svipser
Han kan til gengæld komme i tanke om et eksempel på manglende rummelighed.

– Det er en svipser at fyre en kommunaldirektør, der har udtalt, at medarbejderne ikke er effektive, og det lægger ikke op til, at den næste kommunaldirektør får et råderum. Råderum er også accept af, at topchefen rammer ved siden af plet. Jeg skal ikke blande mig i, at topcheferne nu betaler tilbage på en for dyr middag på Noma. Men det skygger for budskabet om, at det kan være både effektivt og fornuftigt at bruge en aften på et fælles måltid mad. Det kan gavne samarbejdet fremover og gøre direktionen bedre til at håndtere konflikter og problemer, siger Erik Lohmann-Davidsen. <

Skriv hvad du søger