Girsti Nielsen, institutionsleder i Silkeborg Kommune. Foto: Anette Vilstrup Roien
Girsti Nielsen, institutionsleder i Silkeborg Kommune. Foto: Anette Vilstrup Roien
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 27 / 2010

Farvel til tre rigtig gode pædagoger

Det er dejligt at have dygtige og erfarne medarbejdere med en lang anciennitet. Men de er også dyre i løn, og i sparetider kan det blive et alvorligt problem. Det var det også for institutionsleder Girsti Nielsen. Hun har måttet fyre tre ud af de godt 600, som er ramt af besparelserne i Silkeborg Kommune
tekst Sidsel Boye

I Silkeborg Kommune har det igennem årene været god personalepolitik at gennemføre nedskæringer ved naturlig afgang. Og det var også den melding, som institutionsleder Girsti Nielsen fik sidste sommer, da hun tog sin forvaltning med på råd, fordi hun kunne se, at hendes lønudgifter var ved at ramme underskudsloftet.

Så hun var allerede forberedt, da Silkeborg Kommune som en af de første kommuner tog konsekvensen af den økonomiske situation og satte sig i spidsen for en større sparerunde i foråret.

– I min institution har vi haft dårlig økonomi på lønsiden de seneste par år, fordi der ikke har været nogen naturlig afgang blandt pædagogerne. Man kan sige, at vi paradoksalt nok har været ramt af, at folk er glade for at arbejde her, og det giver et for højt lønforbrug i forhold til det lønbudget, vi får meldt ud, forklarer Girsti Nielsen. Hun er leder for 12 medarbejdere og 81 børn i Børnehuset Lynghøjen, som ligger i smørhullet Sejs lidt uden for Silkeborg.

Ud over et underskud på lønbudgettet stod hun også med den ekstra udfordring, at der var risiko for børnemangel i institutionens vuggestue.

– Vi mangler stadig børn i vuggestuen, og behovet for vuggestuepladser kan man ikke forudsige. Børnene kan ikke indgå i statistikken, før de er født. Udfordringen har også været nogle meget dyre vuggestuetakster. Når man skal betale mere end 4.000 kroner for en vuggestueplads, så er der mange, der finder på alternative løsninger, siger Girsti Nielsen.

Før sommerferien stod det efter mange komplicerede beregninger frem og tilbage klart, at Girsti Nielsen måtte sige farvel til tre i staben, og umiddelbart var det en umulig opgave.

– Der var ingen subjektive kriterier, jeg kunne have gået frem efter. Vi har ingen, der ikke fungerede eller ikke kunne samarbejde. Der var nogle medarbejdere, jeg ikke kunne pege på af personalepolitiske grunde, men de er alle dygtige folk, der brænder for deres fag, siger hun.

Valget faldt på to kvindelige medarbejdere på henholdsvis 59 og 56 år og så institutionens eneste mandlige pædagog. Og som en understregning af det meningsløse i situationen kom fyringerne netop, som der havde været afholdt løn- og medarbejdersamtaler og var blevet uddelt både ros og ny løn.

– De tre medarbejdere er dygtige hver især, og jeg ville gerne ansætte dem igen, hvis jeg kunne. Jeg havde for eksempel lige rost en af medarbejderne for at være god til at fungere som djævelens advokat. Det er godt med noget engagement og en vilje til at holde fast i sin egen idé om verden, når man bærer det konstruktivt videre. Og så er det heller ikke populært at afskedige den eneste mand i personalegruppen. I den situation kommer man meget i spil som leder, siger Girsti Nielsen.

Hun er glad for retningslinjerne for personalereduktioner i Silkeborg Kommune, som for eksempel pålægger hende at give en generel begrundelse for fyringerne og ikke en konkret.

– Det placerer på en måde aben et andet sted. Vi tager beslutningen ud fra et helhedsbillede og går ikke ind på spørgsmål af typen som, hvorvidt det nu handlede om den torsdag, man mødte for sent. Men det var en meget ubehagelig beslutning. For eksempel havde den 59-årige medarbejder netop fortalt mig, at hun ikke ville gå på efterløn, og nu står hun i en meget vanskelig situation, og det gør den 56-årige jo også, siger Girsti Nielsen.

I starten af juni blev de tre medarbejdere indkaldt til samtale hos deres leder efter en procedure, der var nøje aftalt i MED-udvalget.

– Vi havde på forhånd snakket om, hvad der var anbefalet i kommunens retningslinjer, og jeg havde fået telefonnumre og tidspunkter fra hver enkelt. Vi havde også talt om, at det var vigtigt at have en bisidder med, fordi nogen i den situation reagerer sådan, at de faktisk ikke hører, hvad der bliver sagt, eller hører noget forkert, siger Girsti Nielsen.

Den ene af de tre valgte at komme alene, den anden tog tillidsrepræsentanten med og den tredje sin ægtefælle. Der var pause mellem hvert møde, så der var plads til omsorg og til, at tillidsrepræsentanten kunne blive klar til den næste.

– Tillidsrepræsentanten kunne visitere til en coach, og det tilbud benyttede én af medarbejderne sig af. Hun kørte direkte herfra til et møde med coachen, og det var supergodt, siger Girsti Nielsen.

Hvem bestemmer her

Situationen på den lille arbejdsplads er, at de tre fyrede skal arbejde frem til årsskiftet. Med mindre de får et nyt job i mellemtiden. Og det har de klaret med en betydelig stamina.

– På de tre opsigelser har der indtil nu kun været én sygedag. Det er imponerende. De kommer, og de er arbejdsomme og stabile i arbejdet. Selvfølgelig er nogle meget vrede og andre er kede af det, og det er klart, at de ikke har helt det sædvanlige overskud. Men vi har haft hjælp af, at vi på forhånd har planlagt og lagt en struktur for efteråret, hvor ting kører i faste rammer, og der ikke skal findes på en masse nyt, siger Girsti Nielsen.

Fyringerne har været kendt for enhver, blandt andet fordi den lokale presse har dækket processen, men midt i alt postyret viste det sig, at børnene nok var blevet lidt glemt i informationsovervejelserne.

– Man kan planlægge sig ud af meget, men nogle gange sker der noget, man ikke får taget højde for. Nogle af børnene havde hørt om opsigelserne derhjemme, og så kom de farende op og ned ad gangen og ville høre, om det var rigtigt, at det var mig, der havde fyret pædagogerne, og om det var mig, der havde bestemt det. Børnene er generelt meget optagede af, hvem der bestemmer, og vi taler om, hvad jeg bestemmer, og hvad de selv bestemmer over.

Børn på fire-fem år kan godt være lidt sensationslystne, og til sidst blev det for meget, når de hver morgen mødte pædagogerne med spørgsmålet om deres fyring. Girsti Nielsen tog derfor en runde på hver stue og fortalte børnehavebørnene, at det handlede om kommunens penge, og derefter blev der ro igen.

Sommerfest aflyst

Der var også forældre, som var vrede over, at netop deres yndlingspædagog var blevet fyret, så da det var tid til den årlige sommerfest, en grill-aften for familier og pædagoger, var der ikke rigtig nogen feststemning.

Sommerfesten er den årlige mulighed for at netværke forældrene imellem. Men det er også den dag, de store børn har set frem til de seneste tre år. Det er den dag, de får lov til at stå i isboden og lave isvafler til alle de andre gæster.

– Aflysningen var en stor skuffelse, og til sidst skar bestyrelsen igennem og mente, at nu måtte vi vist have raset ud. Det tog vi til os, og der blev fluks arrangeret en fest for børnene midt på dagen i stedet for, så de fik deres diskotek og deres isbod. Herefter sommerferien foreslog vores køkkendame at lave en kage til institutionens 30-års-fødselsdag, som vi ellers ikke havde tænkt os at fejre. Vi inviterede forældrene til kaffe, og så fik de også deres netværk, og det blev en god dag.

Fyringerne har også påvirket den årlige personaleweekend i november, som er blevet fremskyndet og ændret en smule. I stedet for at bruge to sammenhængende dage er programmet delt op i en lørdag for alle, der inkluderer en frokost, hvor rammerne og indholdet er en overraskelse. Og et planlægningsmøde mandag, hvor de tre fyrede ikke deltager.

– Det er mindre farligt med en frokost end en aftenfest, og det foregår i arbejdstiden, så alle kan deltage, siger Girsti Nielsen.

Respekt

Hun har bevidst valgt, at de tre fyrede ikke skal deltage i al den planlægning, der vedrører næste år, hvor de ikke længere er ansat. Og det er hun ikke blevet så populær på.

– Den nye virkelighed er meldt ud, og der er jeg en klar leder. Det er kun dem, der skal være her i 2011, der skal deltage i planlægningsmøderne. De andre er kede af det og synes, at de har noget at bidrage med. Men skal vi ride til 2011 sammen, må vi kunne sidde og se, hvor få vi faktisk er, og se på, hvem der kan bære den gode idé igennem, og det er der kun os til, siger hun.

Omvendt accepterer hun også, når én af de fyrede melder fra til et almindeligt personalemøde, fordi vreden stadig er for svær at styre.

– Det er en af mange gode ting, jeg har lært på kursusdagene med konsulentfirmaet AS3, at man skal have respekt for, at de fyrede kommer på arbejde hver dag og samtidig også have respekt for, at de ikke vil komme til møder.

Jeg er "idioten"

Det har været en lang proces med de tre fyringer. Det har sat sit præg på stemningen, og Girsti Nielsen tror ikke, det kan være anderledes.

– Jeg ville ikke normalt synes, at det var ok, at man forlader rummet, hvis lederen kommer ind og sætter sig i en sofa. Men det er ok i den her situation. Jeg kan vælge at sige, at det vil jeg ikke have, men så kan vedkommende melde sig syg, og det vil være et tab for begge parter. Der er lidt flere korslagte arme, og er man klar på det, så er det lettere at leve med. Jeg lever med, at jeg er "idioten", der bestemmer, at de tre skal væk. At vi har personalemøder uden dem og andre møder, som de ikke har lyst til at deltage i.

Med udgangspunkt i det fastlåste lønbudget har Girsti Nielsen spekuleret en del over den strukturelle udfordring, der ligger i, at pædagoger ofte bliver på den samme arbejdsplads i mange år, hvis de først er glade for den.

– Blandt håndværkere er man vant til at skifte arbejdsplads jævnligt, men sådan er kulturen ikke blandt pædagoger. De bruger deres egen person meget i arbejdet, og hvis de svinger godt sammen med kollegerne, så ser de ingen grund til at flytte sig, og det forstår jeg godt, men jeg tror, det vil ændre sig med de unge, der kommer ind i faget, siger hun.

Hun har allerede meldt åbent ud, at hun i 2011 går efter at sammensætte et personale, der passer til det lønbudget, hun har fået meldt ud. Det er dimensioneret til to tredjedele pædagoger og en tredjedel pædagogmedhjælpere. Det betyder, at hun gerne vil ansætte nogle erfarne pædagogmedhjælpere til erstatning for de fyrede pædagoger.

– Det er selvfølgelig en udfordring, og det kan lyde lidt frækt, men jeg er nødt til at have nogle hænder hos børnene. Ellers kan jeg ikke få mødeplanerne til at hænge sammen, og alternativet vil være, at medarbejderne går ned i tid, og det mener jeg ikke er løsningen, siger hun. <

 

Fyringer i Silkeborg
Silkeborg Kommune har retningslinjer for personalereduktioner i forbindelse med besparelser og omstruktureringer. Der er etableret en jobbank for de fyrede medarbejdere, som står først i køen til ledige job i kommunen. Der er tilbud om jobcafeer og coaching til de berørte medarbejdere, og konsulentfirmaet AS3 har været med til at klæde lederne på. Den seneste større generelle nedskæring i Silkeborg var i 1989. Denne samlede sparerunde berører i alt cirka 656 medarbejdere.

 

Sagt om fremtiden
Vi kunne måske lære noget af ældreområdet, som er længere med innovationen, end vi er. Vi tror, at alt fortsætter som hidtil, men skal vi tro KL, så kommer vi til at mangle hænder, og så vil der være nogle ting, vi skal løse i samarbejde med andre og på andre måder.

Sagt om ledelsen
Både topledelsen og politikerne har meldt ud, at der vil komme serviceforringelser, og at forældrene ikke kan forvente at få det samme som før. Det giver opbakning, når jeg skal lave forandringer.

Sagt om jobbanken
Jeg ved ikke, om det er særlig smart, at vi skal ansætte de nye medarbejdere fra jobbanken. Men der ligger et dilemma i, at kommunen på den ene side vil behandle folk godt, men at jeg på den anden side ikke har så store frihedsgrader i forhold til, hvem jeg kan ansætte.

Sagt om presset
Min souschef har været sygemeldt i perioden op til opsigelserne, så jeg har været meget alene om beslutningerne. Men jeg har fået supervision og sparring fra netværkskolleger. Det har hjulpet, og jeg føler, at jeg på et eller andet plan har gjort det så godt, som jeg kunne i den her situation.

Girsti Nielsen, institutionsleder

Skriv hvad du søger