Foto: Sonja Iskov / Scanpix
Foto: Sonja Iskov / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 25 / 2010

Kommunerne træder hårdt på bremsen

Næsten alle landets kommuner vil nedlægge stillinger næste år, og i langt de fleste tilfælde vil der blive uddelt fyresedler, viser ny undersøgelse
tekst Rudi Holm

– Læg mærke til, at kommunerne er i gang med at bremse kraftigt op.

Sådan lød det fra KL’s formand Jan Trøjborg (S), da han i forrige uge trådte ud i den solbeskinnede foyer i Ingeniørernes Hus og straks blev omringet af en kødrand af journalister, der ville høre nyt om, hvordan landets borgmestre får næste års kommunebudget til at gå op.

Og noget tyder på, at KL-formanden har ret i, at der trædes hårdt på bremsepedalen. En undersøgelse, som Nyhedsmagasinet Danske Kommuner har foretaget, viser, at tre ud af fire kommuner har nedlagt stillinger i 2010 som følge af en strammere økonomi, og at næsten alle landets kommuner (93 procent) af samme grund planlægger at nedlægge stillinger i 2011.

16 af de 48 kommuner, der har deltaget i undersøgelsen, har nedlagt i alt 1.133 stillinger i 2010. Selv om det er statistisk usikre tal, svarer det til, at der i år på landsplan fjernes over 5.000 stillinger i det kommunale system.

Derudover vil der, hvis de tal, som er rapporteret til Danske Kommuner, holder og kan anses som gennemsnitlige, blive nedlagt omkring 8.500 stillinger i 2011. I hvert fald har 15 af de 43 kommuner, der bebuder nedlæggelse af job, oplyst, at de fjerner 1.384 stillinger.

Selv om mange kommuner forsøger og har forsøgt at klare stillingsnedlæggelserne via omplaceringer, ansættelsesstop og naturlig afgang, viser tallene med al tydelighed, at fyringer for alvor er kommet på dagsordenen i den kommunale verden. I otte ud af ti tilfælde er der i år fulgt en fyreseddel med i kølvandet på en nedlagt stilling, og til næste år vil ni ud af ti stillingsnedlæggelser være baseret på en fyring.

Massefyringer i Silkeborg

Silkeborg er en af de kommuner, der tager hårdest fat. I sommer varslede kommunen fyringer af 600 af de cirka 7.500 kommunalt ansatte.

– Det er alle områder, der er blevet ramt, så det er noget, der vil kunne mærkes af borgerne i kommunen i den kommende tid, konstaterer Silkeborgs borgmester Hanne Bæk Olsen (S).

Hun bebuder dårligere service og minimumsstandarder på en række kommunale kerneområder som skoleundervisning og de sociale områder.

– Vi følger lovens krav, men derudover bliver der ikke råd til mere. Borgerne må desuden også forvente længere sagsbehandlingstider i forvaltningen. For trods i forvejen lave administrationsomkostninger har vi skåret ti procent på administrationen, siger borgmesteren.

Som led i den store spareøvelse har byrådet i Silkeborg lukket en skole, en daginstitution, et plejehjem og et bibliotek. Alligevel mangler der 90 millioner kroner for at få næste års budget til at gå op – et beløb som Silkeborg håber at finde gennem en skatteforhøjelse. Hanne Bæk Olsen erkender dog, at det næppe er realistisk, at Silkeborg kan snuppe knap en tredjedel af de midler, som regeringen har bevilget til kommunale skatteforhøjelser.

– Hvis vi ikke vi får de penge, må vi tage den derfra, men det er vi vant til, for i det budget, vi er ved at fastlægge, er der jo forandringer hver dag.

– Kan et manglende skatteprovenu betyde, at I skal ud i flere fyringsrunder for at få budgettet til at balancere?

– Nej, men det betyder, at vi skal finde yderligere besparelser, og det skal så forhandles politisk, hvad vej vi skal gå. Men på nuværende tidspunkt findes der jo ingen snuptagsløsninger, siger Hanne Bæk Olsen.

Tæt på bundgrænsen

Silkeborg Kommune har de seneste år trukket store veksler på kassebeholdningen for at få regnskaberne til at stemme, og det har medført, at kommunen fra at være særdeles velpolstret i dag er den kommune i landet med den næstdårligste likviditet målt pr. indbygger. Det har fået Indenrigs- og Sundhedsministeriet til at skærpe overvågningen af den midtjyske kommune, men Hanne Bæk Olsen frygter ikke for en situation, hvor kommunen bliver sat under administration.

– Nej, det gør jeg ikke. Vi har jo gjort en stor indsats for at genrejse økonomien. Det er jo blandt andet for at undgå at blive sat under administration, at vi skærer så hårdt. Vi vil jo gerne bevare vores selvstændighed, siger Hanne Bæk Olsen.

En anden kommune, som lægger op til en større fyringsrunde, er Egedal Kommune, hvor 94 stillinger nedlægges i 2011. Inden 2012 vil kommunen have fjernet i alt 120 stillinger.

Egedals borgmester Willy Eliasen (V) kalder det en ualmindelig barsk omgang, der uden tvivl vil kunne mærkes hos borgerne.

– Det har været ubehageligt, men nødvendigt at få ryddet op, siger han.

Ud over at nedlægge de mange stillinger lukker kommunen hele fire daginstitutioner, og det er Egedal ikke ene om. Faktisk er det et af de instrumenter, som mange kommuner vil benytte flittigt det kommende år, viser Danske Kommuners undersøgelse.

Kun lige omkring en tredjedel (36 procent) af kommunerne svarer således nej på spørgsmålet, om de skal lukke børneinstitutioner næste år. Lidt over hver fjerde (27 procent) svarer ja helt sikkert på spørgsmålet. 31 procent siger måske, mens seks procent siger ved ikke.

– Vi har et faldende børnetal, og det har derfor været naturligt at kigge på børneområdet. Vi lukker fire små enheder, som samtidig var i bygningsmæssigt dårligst stand, og samler børnene i nogle større institutioner, siger Willy Eliasen.

Sparer på børnene

Børneområdet ser i øvrigt ud til at være det område, som flest kommuner vil spare på til næste år. To ud af tre kommuner (67 procent) bebuder således besparelser på pasningsområdet. Og i pædagogernes fagforbund BUPL mødes det med løftede øjenbryn.

– Det bekymrer os, at man nedlægger mange pædagogstillinger. Vi kan konstatere på de tal, vi modtager, at der sker en stor stigning i øjeblikket, siger formanden for BUPL, Henning Pedersen.

Han afviser, at det faldende børnetal alene kan stå som forklaring på, at kommunerne skærer dybt på børneområdet.

– Det er korrekt, at børnetallet er faldende, men vi kan konstatere, at antallet af indskrevne børn i daginstitutioner faktisk er stigende. Så det her handler i højere grad om, at økonomien i kommunerne strammer til, siger Henning Pedersen.

Han mener ikke, at det nødvendigvis behøver være dårligt for børnene, at kommuner nedlægger institutioner.

– Lokalt kan der jo være god mening i at lukke små enheder for at skabe større enheder. Men man skal bare ikke gøre det for at spare penge. Der skal gerne ligge fornuftige overvejelser bag, siger BUPL-formanden.

Og det er formanden for KL’s børne- og kulturudvalg, Jane Findahl (SF), enig med ham i:

– Det er jo sund fornuft i sparetider at lukke gamle institutioner, hvis børnetallet er faldende.

Jane Findahl vil dog ikke forholde sig til de tal i undersøgelsen, som viser, at specielt børneområdet ser ud til at blive ramt hårdt af sparekniven.

– Vi er ikke i nærheden af at have et overblik over budgetterne endnu. Nogle kommuner er knap gået i gang med den politiske proces endnu. Men der er ikke nogen tvivl om, at økonomien strammer til mange steder. Og det kan godt være, at børneområdet vil blive ramt. Det er bare svært på nuværende tidspunkt at se, hvordan og hvor meget det bliver ramt, siger Jane Findahl.

Mens tallene tegner en tendens i retning af lukning af mange daginstitutioner, går kommunerne tilsyneladende lidt mere forsigtigt til værks på skoleområdet. I hvert fald er kun 15 procent af kommunerne helt sikre på, at de skal ud og lukke skoler. Det store flertal – seks ud af ti kommuner (59 procent) – afviser at de skal nedlægge skoler.

Vanskelig budgetøvelse

At kommunalbestyrelsesmedlemmerne landet over sveder over næste års budgetter, er der ingen tvivl om. Det er en svær øvelse at få tallene til at gå op, fortæller borgmestrene.

Ni ud af ti kalder således budgetøvelsen i år for vanskelig.

Og kommunaløkonomisk ekspert hos Anvendt Kommunal Forskning (AKF), programchef Kurt Houlberg, mener ikke, at borgmestrene piver unødigt.

– De har det sværere end nogensinde. Det er der en række forklaringer på. Kommunalreformen har kostet kommunerne en del penge, kommunerne har overtaget det fulde ansvar for det specialiserede socialområde, som indtil videre ser ud til ikke at være styrbart, og så er den økonomiske krise slået igennem, så skatteindtægterne er faldet. Så kommunerne har simpelthen meget mindre at gøre godt med, siger Kurt Houlberg.

Han mener, at de igangværende budgetbeskæringer vil opleves som "historisk høje reduktioner".

– Om det er tilstrækkeligt til at holde nulvækst, er så spørgsmålet, for kommunerne har haft et historisk højt serviceniveau, og al erfaring viser, at det er sværere at holde et budget, hvis det bliver reduceret. Derfor bliver det en meget stor og vanskelig øvelse for kommunerne at skulle overholde disse reducerede budgetter – ikke mindst efter år, hvor der har været høj vækst fra år til år. Så jeg forudser, at de får meget, meget svært ved at overholde de budgetter, de lægger, uanset om de har ambitioner om det, fastslår kommunaleksperten. <

Skriv hvad du søger