To tidligere elever satte i foråret ild til Engelsborgskolen i Lyngby-Taarbæk. Forsikringsselskabet skønner, at der er skader for cirka tre millioner kroner, fortæller skoleleder Morten Bøgelund Andersen. Foto: Jakob Carlsen
To tidligere elever satte i foråret ild til Engelsborgskolen i Lyngby-Taarbæk. Forsikringsselskabet skønner, at der er skader for cirka tre millioner kroner, fortæller skoleleder Morten Bøgelund Andersen. Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 23 / 2010

Skolebrande koster dyrt

Den påsatte skolebrand på Engelsborgskolen chokerede hele Lyngby-Taarbæk. En brand, som kostede dyrt økonomisk og følelsesmæssigt. Men hurtig handling og løbende kommunikation fra skoleledelsen gav ro til elever, forældre og lærere og sammenhold i bysamfundet

Natten til fredag i Kristi Himmelfartsferien i år blev Engelsborgskolen i Lyngby-Taarbæk sat i brand af to tidligere elever. Nu, knap fire måneder efter branden, arbejder håndværkerne stadig på at rekonstruere de to lokaler, som udbrændte fuldstændig under branden. Morten Bøgelund Andersen er leder på Engelsborgskolen. Han fortæller om de psykiske og økonomiske omkostninger ved en skolebrand, men også om et civilsamfund, der rykkede tættere sammen og hjalp hinanden i en svær tid.

Eleverne betaler prisen

Branden på den gamle Engelsborgskole, som blandt andet kendes fra sin rolle i 50’ernes Far til fire film, har sat sine tydelige spor. De gamle trævinduer ud mod skolegården tårner sig op som kulsorte silhuetter. Klasselokalet er forladt af børn og indtaget af håndværkernes boremaskiner og malerbøtter. Den ramme lugt af sod hænger stadig i den gamle bygning og blander sig med den skarpe lugt af ny maling. Knap fire måneder efter branden arbejder håndværkerne stadig på skaderne efter den påsatte skolebrand. En brand, der ifølge Morten Bøgelund har kostet skolen på flere måder.

– Vi blev hamrende irriterede og kede af det. Det har underliggende konsekvenser for de børn, som skal se deres klasselokale ødelagt. Det bliver børn utrygge af. Og så er der den økonomiske konsekvens. For selvom vi har en forsikring, skal vi ud og finde 100.000 kroner i skolens daglige budget, som skal dække vores selvrisiko. Penge, som groft sagt går fra børnene, siger Morten Bøgelund og tilføjer samtidig, at de 100.000 kroner ikke er noget i forhold til, hvor meget skaderne reelt løber op i ved en skolebrand.

– I vores tilfælde har vores forsikringsselskab lavet et forsigtigt skøn på skaderne. Det beløber sig på cirka tre millioner kroner, siger han.

En nat i maj

Natten til fredag i Kristi Himmelfartsferien i år bliver afdelingsleder i udskolingen, Morten Bøgelund vækket med besked om, at hans skole stod i flammer. Han haster af sted til skolen, hvor et trist syn møder ham.

– Vores to fællesrum i indskolingen var fuldstændig udbrændte, og de to bagvedliggende klasselokaler havde taget rigtig meget skade både af ild og vand, siger Morten Bøgelund.

Han tilkalder forsikringsfolk til at vurdere skaderne, og bagefter skal der ryddes op. Morten Bøgelund og hans lærer- og pædagogteam skal lynhurtig melde ud til forældre og elever, hvordan de håndterer situationen.

– Noget af det første, vi gjorde, var at sende en mail ud på vores forældreintra. Vi informerede om, hvad der var sket, at der ikke var nogen personskade, og at de i løbet af dagen ville blive præsenteret for en handleplan for, hvordan vi håndterede situationen. Heldigvis skete det her natten til fredag i Kristi Himmelfartsferien, så børnene havde fri næste dag. Så vi havde lørdag og søndag til at få lagt en videre plan for, hvad der nu skulle ske, siger Morten Bøgelund.

Efter udmeldingen til forældre og elever starter et kæmpe oprydningsarbejde i weekenden.

– Garderoben blev pillet ned, renset og sat op igen. Børnenes kasser, hvor de har deres ting i, deres tegninger som hang på væggene, deres tøj fra garderoben. Alt blev gennemgået og sendt til rens. Vores ventilationssystem havde trukket sod rundt i hele huset, så selv i det bagerste lokale, var der et tykt lag sod på børnenes ting, siger Morten Bøgelund.

Efter oprydningen indkalder han forældre og elever til et møde mandag morgen.

– Først talte jeg til børnene i børnehøjde, hvorefter de blev sendt ud med deres lærere. Så fortalte jeg forældrene om den handleplan, vi havde lagt, og det gjorde, at der faldt fuldstændig ro omkring det hele, siger Morten Bøgelund.

Intet som sammenhold

Selv om Morten Bøgelund hellere havde været branden foruden, så har oplevelsen alligevel ført noget positivt med sig. En ressource, som andre skoler kan trække på. Nemlig det sammenhold, som ofte opstår i krisesituationer.

– Vi oplevede, at branden fik folk til at rykke tættere sammen. Både blandt børn, forældre, lærere og pædagoger, men også som en samlet helhed. Så selv om det har

været enormt tragisk, så følger der også nogle gode ting med. Ting, du ikke kan teambuilde dig til eller købe for kursuspenge, siger han.

"Hvor er vores regntøj?"

I dag kigger skoleleder Morten Bøgelund og afdelingsleder Søren Jespersen tilbage på branden og føler, at skolen gjorde det helt rigtige, da de valgte at have en løbende dialog med forældre og børn.

– Vi kunne have fået en milliard spørgsmål, hvis vi ikke med det samme havde haft den dialog, vi havde med forældrene. Jo højere og bedre kommunikationsniveauet er, jo nemmere kommer man igennem sådan en oplevelse, siger Søren Jespersen. Morten Bøgelund supplerer:

– Brand på skolen er jo et kæmpe indgreb i børnenes dagligdag. Derfor fik børnene også lov til at stille spørgsmål på mandagsmødet. Spørgsmål som "Hvor er vores regntøj?" eller "Hvor er mine gummistøvler?". De spørgsmål skal man tage lige så alvorligt som spørgsmål om, hvornår vi forventer at blive færdige, eller hvad omkostningerne løber op i, siger Morten Bøgelund.

Både Morten Bøgelund og Søren Jespersen understreger, at en grundig handleplan for, hvad der skal ske efter branden, har været alfa og omega.

– Det er meget væsentligt, at man med det samme lægger en plan for, hvad der skal ske i morgen og i overmorgen. Alt skal være med i den plan. Der må ikke være ting, vi ikke har tænkt på, som for eksempel hvad vi gør, når børnene skal krydse sig af, når skoledagen er slut. Den liste var jo gået til i branden. Sådan nogle ting skal der være styr på. Alle de ting, som er centrale for, at børnenes hverdag fungerer, de skal med, siger Morten Bøgelund. <

Skriv hvad du søger