Møllevangsskolen i det vestlige Århus blev i 2003 hærget af en voldsom brand i skolens ene fløj. I resten af skolens klasseværelser var der udøvet omfattende hærværk. Foto: Rasmus Baaner / Polfoto
Møllevangsskolen i det vestlige Århus blev i 2003 hærget af en voldsom brand i skolens ene fløj. I resten af skolens klasseværelser var der udøvet omfattende hærværk. Foto: Rasmus Baaner / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 23 / 2010

Når børn tænder af på skolen

Et stort antal frustrerede børn og unge i Danmark retter deres vrede mod nærmiljøet og sætter ild til skolen. Brandene koster landets folkeskoler mange penge. Eksperter mener, at skoleafbrænding er Danmarks svar på college killing. En bedre socialpædagogisk indsats og ejerskab af folkeskolen er løsningen

Hvert år sættes skoler i brand i Danmark. Beredskabsstyrelsen er de sidste tre år i gennemsnit rykket ud til 91 skolebrande om året. Brande, som ofte bliver stiftet af elever, og som koster store millionbeløb. Forsker fra Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) Helle Rabøl Hansen mener, at skoleafbrænding bunder i en slags skole-vrede, og at det kan sidestilles med college killing, som vi kender fra blandt andet USA.

Nu tager Den Trygge Kommune fænomenet op. Den 9. september 2010 sætter organisationen skolebrande under lup. På konferencen "Skolen brænder!" vil de forsøge at skabe klarhed på området.

Skyggetal

Finn Kjær Jensen er adm. direktør i European Institute for Risk Management, der er sekretariat for Den Trygge Kommune. Han mener, at påsatte skolebrande er et overset problem i Danmark, og at der i skyggen af tallene fra Beredskabsstyrelsen ligger et større antal påsatte skolebrande.

– Beredskabsstyrelsens tal for skolebrande dækker alene de skolebrande, som brandvæsnet rykker ud til. Men ofte når påsatte skolebrande at blive slukket, før de udvikler sig og giver anledning til udrykning. Derudover er kommunerne ikke forpligtet til at indberette, om en skolebrand er påsat. Derfor har vi formentlig et reelt tal, der desværre er langt større, siger Finn Kjær Jensen.

Vrede unge fyrer op

De påsatte brande på skoler giver kommunerne store problemer på flere områder.

– Skolebrande betyder voldsomt meget for kommunerne. Økonomisk i forhold til genhusning af elever og reetablering af materialer og bygninger. Følelsesmæssigt, fordi børn, forældre og lærere bliver opskræmte. Oven i det er der den meget symbolske handling i, at utilpassede unge sætter ild til netop en skole. Folkeskolen er jo et symbol på samfundets tro på skolen som ramme om en fælles dannelse og oplysning. Hvor man andre steder i verden ser elever trække pistolen, så synes der at være en skandinavisk tendens til at sætte ild på skolen, siger Finn Kjær Jensen.

Sammenligningen med fænomenet college killing, eller skoleskydning, som vi kalder det i Danmark, er også en sammenligning, som forsker fra DPU Helle Rabøl Hansen mener, man bør se på. Hun er netop nu i gang med et forskningsprojekt, der sætter fokus på skolevrede hos elever.

– Skolevrede er vrede rettet mod skolen på grund af forhold, der har generet en. Skolebrande er en anden slags hævn, som er knap så ekstrem som college killings, men den har de samme ingredienser. Det vil sige isolation alene eller i en gruppe, marginalisering eller ensomhed. Og så foregår det i skoleregi, og hævnmotivet er meget stærkt, siger Helle Rabøl.

Hun mener, at man skal holde øje med skolebrande i Danmark i forhold til college killing-fænomenet.

– Det er enormt svært at spå om, hvorvidt college killing vil være næste skridt efter skoleafbrænding. Men man kan sige, at fænomenet rykker tættere på. De sidste eksempler har vi set i Tyskland og Finland. Jeg vil ikke afvise, at det kunne udvikle sig i Danmark, netop fordi vi har ingredienserne. Vi har dog ikke samme tradition for våben, som de eksempelvis har i Finland, siger Helle Rabøl.

Forskellige typer brænder af

Myterne omkring skolebrande er mange. En af dem er, at det kun er drenge, der tænder ild. Men her er Helle Rabøl uenig og mener, at man skal passe på med at stirre sig blind på denne ene gruppe.
– Noget tyder på, at det ikke kun er Hassan, 15 år. Det er det billede, som foreløbig er tegnet af medierne og rigspolitichefens rapport. Men jeg mener, at vi skal kigge mere bredt, siger hun og fortsætter:

– Allerede nu arbejder jeg med eksempler, hvor nogle af gerningsmændene er piger. Brandstifternes profiler er meget forskellige, men der er alligevel fællestræk. Eleverne er i en eller anden form for anspændthed og har ofte sociale problemer. Derfor mener jeg, at forebyggelsen af skolebrande ligger i en bedre pædagogisk strategi over for børn med sociale problemer, siger Helle Rabøl.

Nyt ejerskab af folkeskolen

Finn Kjær Jensen er enig i, at en bedre pædagogisk indsats er en vigtig faktor, hvis man skal nedbringe antallet af skolebrande. Men samtidig mener han også, at skolen skal være en større del af danskernes dagligdag, så den får en større betydning i lokalsamfundet.
– Samtidig med at vi naturligvis skal blive bedre til at integrere utilpassede unge, skulle vi måske også tænke på, hvorledes vi kan reintegrere folkeskolen i lokalsamfundet, siger han og tilføjer:

– Jeg mener at vi, med afsæt i den her problemstilling, skal gentænke skolen som en dynamisk faktor i lokalsamfundet og skabe ejerskab omkring skolen. Eksempelvis gøre skolebiblioteket til folkebiblioteket og få lokale kunstnere til at dele formningslokaler med skolen. Hvis man ser på friskoler og privatskoler, så har de langt færre af de her brandtilfælde. Derfor skal man i højere grad tænke på den rolle, som skolen spiller, og genskabe nervetrådene til lokalsamfundet, siger Finn Kjær Jensen.

Han håber, at konferencen kan få påsatte skolebrande på den politiske dagsorden og i sidste ende skærpe indberetningspligten hos kommunerne.

– Vi håber at få sat fokus på et alvorligt økonomisk og socialpædagogisk problem. Jo mere vi kan få kommunerne til at indberette i forbindelse med skolebrande, jo bedre er det og jo mere overblik får vi, siger Finn Kjær Jensen. <

Antallet af skolebrande
Antal registrerede påsatte skolebrande

2007: 88
2008: 100
2009: 84

Tallene fra Beredskabsstyrelsen viser antallet af udrykninger til skolebrande. Tallene spås til at være langt højere, da mange brande når at blive slukket, uden at brandvæsnet tilkaldes.

 

De sætter ild til skolen
Ifølge forsker Helle Rabøl Hansen er det en bred vifte af unge, der sætter ild til skolen. Hun giver her tre eksempler fra virkelighedens verden:

Mohammed
Han begår det sammen med to andre drenge. De er alle tre blevet smidt ud af en nyåbnet klub, som ligger i forlængelse af skolen. Drengene har ikke overholdt reglerne for rygning i klubben og er, ifølge de voksne, provokerende. De bliver derfor smidt ud af klubben. To dage efter bliver klubben brændt ned, og de tre drenge blev tiltalt for branden.

Motiv: Vrede og hævn.

Jasmin
Hun udtaler direkte, at hun hader skolen, og kun kommer, fordi hun har veninder, der går på skolen. Hun føler sig meget alene, og lærerne er efter hende. Hun svarer ofte igen og bliver konstant smidt uden for døren. En af de dage, hvor hun er smidt uden for døren i to undervisningstimer, ophober vreden sig, og hun går ud på toilettet, tømmer sin skoletaske og starter en brand. Alarmen går i gang, og der sker ikke stor skade. Jasmin smides ud af skolen.

Motiv: Vrede, afmagt og hævn.

Marie
Hun er ny pige i klassen og er flyttet fra en skole med et højt konfliktniveau blandt pigerne. Marie begynder på den nye skole, og i starten går det godt. Marie bliver positivt overrasket over interessen for hende. Men sidst på hendes første uge går det galt. Nogle drenge opildner Marie til at sætte ild til en opslagstavle, og hun gør det, fordi hun vil bevare sin nye status som sej pige. Marie får en advarsel og en uges karantæne.

Motiv: Frygt for ikke at passe ind og ryge tilbage i sin gamle rolle.


Den Trygge Kommune
Formålet med Den Trygge Kommune er at udvikle utraditionelle og enkle løsninger til at skabe tryghed for borgerne i de danske kommuner og lokalsamfund. Den Trygge Kommune er organiseret omkring en rådgivende komité og et fagligt sekretariat. I Den Rådgivende Komité indgår repræsentanter fra blandt andet KL, Danske Risikorådgivere, Københavns Politi, Børns Vilkår, Det Kriminalpræventive Råd, Statens Byggeforskningsinstitut, Landsbyggefonden, ÆldreForum, PRIMO og Sikkerhedsbranchen.

Konferencen
"Skolen brænder!" afholdes af Den Trygge Kommune og handler om, hvordan vi i Danmark bliver bedre til at forebygge skolebrande. Konferencen afholdes den 9. september 2010.

Skriv hvad du søger