Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 22 / 2010

Kronik: I Kina satser man på lokalt selvstyre

COK’s Internationale Topchefuddannelse var tidligere på året på studiebesøg i Kina. Og så melder det helt naturlige spørgsmål sig: Kan danske kommunale politikere og ledere lære noget af Kina? Og svaret er: Ja, vi kan
tekst professor Kurt Klaudi Klausen, Institut for Statskundskab, Syddansk Universitet, og medlem af COK’s bestyrelse, Torben Nøhr, direktør for Teknik, Miljø og Udvikling, Vordingborg Kommune og Jens Hornemann, direktør i COK

Der er ingen tvivl om, at Kina som nation i de næste mange år vil spille en betydelig rolle for verdensøkonomien og den globale udvikling. Der er heller ingen tvivl om, at det går rigtig godt for Kina økonomisk, ligesom det står ganske klart, at der stadig er problemer med menneskerettigheder, forurening, korruption og demokrati – men det var ikke det, der var i fokus under gruppens besøg.

Fokus var mere – er der noget, vi som repræsentanter for det danske kommunestyre kan lære noget af? Og JA, det er der. På fem områder var der virkelig interessante pointer at tage med hjem.

Den første pointe handler om decentralisering. I Kina er budskabet klart på alle niveauer: Væk med den umiddelbare centrale styring. Lad de forskellige provinser og distrikter selv få lov til at implementere reformerne og selv være ansvarlige for den økonomiske vækst.

Til vores store overraskelse måtte vi konstatere, at Kina ikke er ét land med et stærkt centralistisk parti, der styrer det hele. Tværtom. Kinas 22 provinser, fire store byer og de fem autonome provinser samt Hong Kong og Macao har udbredt selvstyre. De bestemmer selv skatterne, hvordan man vil udmønte for eksempel sundhedspolitikken, om man vil eksperimentere med forskellige valgsystemer til styrende organer og så videre Hver region har sin egen folkekongres.

Faktisk kan regionerne bedst sammenlignes med Europas forskellige lande – de store regioner er for eksempel på størrelse med Frankrig og Tyskland. Tendensen er ydermere, at der decentraliseres mere og mere. Også til lavere administrative enheder i provinser og byer. Altså helt modsat hos os både i Danmark og i Europa, hvor vi jo er i gang med en omfattende centraliseringsproces.

Vi nærmer os måske hinanden – at vi en dag får Kinas forenede stater og Europas forenede stater?

Alle skal efteruddannes
Den anden pointe handler om uddannelse. Vi har alle hørt om det kinesiske konkurrenceprægede uddannelsessystem med strenge eksamenskrav og en stor mængde udenadslære. Men der er mere end det. Vi besøgte Centralkomiteens Partiskole, der gennem de sidste 40 år har uddannet mere end 60.000 ledere og partisekretærer på de allerhøjeste offentlige poster i Kina.

Systemet bygger videre på det kejserlige embedsmandssystem, men systemet er i dag moderniseret: Alle centrale ledere og partisekretærer skal således i løbet af deres første femårs periode deltage i mindst tre måneders efteruddannelse på Centralkomiteens Partiskole.

Det foregår i Beijing på en campus, hvor "eleverne" både studerer og bor. Ud over denne basisuddannelse tilbydes et hav af kurser af både få ugers længde og op til to år. Endvidere tilbydes alle højtstående ledere og partimedlemmer et halvt års uddannelse i udlandet, hvilket i tusindvis af ledere har taget imod.

Vi kunne selvfølgelig straks falde for fristelsen til at sige, at uddannelse af denne art på Centralkomiteens Partiskole er af ren ideologisk/politisk art – og det er det sikkert også, men ikke udelukkende.

Vore forelæsninger af to af professorerne fra Partiskolen (der er 400 professorer i alt) demonstrerede klart, at der foregår både refleksion og omtanke om partiets rolle i fremtiden, om Kinas position i den globale sammenhæng, om effekterne af Mao-tiden og så videre.

Forny og forynge
Den tredje interessante pointe er, at Kina systematisk og gennemgribende er ved at forny og forynge sit politiske og administrative apparat. Alle centrale poster kan fremover kun besættes for en femårig periode, og denne kan kun forlænges én gang, det vil sige i ti år i alt.

Dette gælder helt fra præsidenter og ministerpræsidenter og ned til partisekretærer på distriktsniveau. Allerede i dag har Kina således det yngste niveau af partisekretærer og ledere i forhold til både USA og Europa.

Den fjerde interessante pointe er, at alle ledere og partisekretærer årligt evalueres på deres performance. Først og fremmest deres evne til at skabe økonomisk vækst inden for det område, de er ansvarlige for, men for nylig er det også blevet indført, at de måles på, om de handler miljømæssigt korrekt, og i hvilket omfang de er med til at nedbringe deres sektors andel af CO2-belastningen.

Brugerundersøgelser
Den femte – og sidste – pointe er, at de i Kina i udpræget grad benytter sig af brugerundersøgelser. I fraværet af egentlige demokratiske valg gennemføres velorganiserede fokusgruppeundersøgelser og opinionsundersøgelser, så de styrende organer hele tiden ved, hvad befolkningen er interesseret i.

Endvidere er der konstant fokus på kundetilfredshed. Et af de mest tydelige eksempler på dette er, at der ved paskontrollen i alle lufthave er et elektronisk "afstemningssystem", hvor kunden – altså den udenlandske turist eller forretningsmand – når paskontrollen er ovre, bedes trykke på én af fire knapper, om paskontrolløren har været særdeles venlig, venlig, neutral eller ubehagelig.

Der er nok ingen tvivl om, at den medarbejder, der konstant scorer dårligt, ikke forbliver i paskontrollen. Og sådan er det kinesiske system også. Der er faktisk en udpræget tillid til, at medarbejdere og styrende organer overholder lovgivningen og de udstukne rammer – de bliver ikke forhåndsgodkendt eller regelmæssigt kontrolleret.

I stedet gennemføres ad hoc undersøgelser eller "kommando-raids", og hvis en enhed ikke har fulgt reglerne, ja så bliver de straffet hårdt. De kinesiske medier er dagligt fulde af den slags historier, og det har utvivlsomt en ganske præventiv effekt.

Og dem, der har overtrådt reglerne – og som opdages ved disse kontroller – går det ilde. Det kan handle om fængselsophold eller i værste fald dødsstraf.

Ikke kopiere men inspirere
Der er mange ting i Kina, vi ikke skal kopiere, men som de ovenstående eksempler viser, er der faktisk noget, vi godt kan lade os inspirere af.

Vi – forstået som det danske kommunestyre – vil gerne have større grad af decentralisering (men det går den anden vej), vi satser mere og mere på uddannelse (men slet ikke nok), vi kunne godt bruge flere yngre politikere og ledere i det danske kommunestyre, vi arbejder også med lederevalueringer, men har vi taget det med miljøet med? – Og er vi gode nok til at lave systematiske bruger- og kundetilfredshedsundersøgelser?

Vi kan også lære Kina noget. Meget endda. Det handler mest om samarbejde, om kreativitet, om demokrati, om menneskerettigheder, om social og miljømæssig ansvarlighed og så videre. Men det har ikke været emnet for denne artikel. Men det kunne være emnet for yderligere samarbejde mellem danske kommuner og kinesiske kommuner. De vil gerne. <

Skriv hvad du søger