Sygehjælper Guldborg Pharsen. Foto: Jakob Carlsen
Sygehjælper Guldborg Pharsen. Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2010

Randers holder på medarbejderne

Det er grotesk, at kommunerne i øjeblikket kan være tvunget til at fyre medarbejdere, som de i løbet af nogle år vil få hårdt brug for. Det er baggrunden for, at Randers Kommune som et led i en fremsynet arbejdsmarkedspolitik laver omfordeling af medarbejdere i stedet for at gribe til fyringer
tekst Sidsel Boye

I en stor kommunal organisation med flere tusind medarbejdere burde det ikke være nødvendigt at fyre medarbejdere som følge af den økonomiske krise. Med så mange arbejdspladser i spil må det være muligt at løse et akut problem i budgetlægningen ved at omplacere medarbejdere til andre funktioner i stedet.

Det mener social- og arbejdsmarkedsdirektør Knud Aarup i Randers Kommune, hvor målsætningen er, at man ikke fyrer gode medarbejdere, men omplacerer dem.

– I Randers med 94.000 indbyggere har vi 9.000 medarbejdere og så stor en personaleomsætning, at en omflytning kan opsuges. Men selv i en mindre kommune på 40.000 borgere kan det simpelthen ikke passe, at man ikke kan lave en omfordeling, siger Knud Aarup.

Skriv hvad du søger