Sygehjælper Guldborg Pharsen. Foto: Jakob Carlsen
Sygehjælper Guldborg Pharsen. Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 20 / 2010

Et lille spark bagi

At blive forflyttet fra sin arbejdsplads efter 27 år kan være en flad fornemmelse eller en chance for at opleve noget nyt
tekst Sidsel Boye

56-årige sygehjælper Guldborg Pharsen har fået ny arbejdsplads inden for Randers Kommune. Hun er skiftet fra områdecenter Møllevang i det midt-nordlige Randers, hvor hun har været i 27 år, og kører i dag som mobil aftenvagt fra områdecenter Lindevænget i midtbyen. Lidt længere væk fra sin bolig.

Som omplaceret medarbejder deler hun skæbne med mange andre medarbejdere i ældreplejen, der har måttet acceptere at få nye græsgange i forbindelse med kommunens ansættelsesstop og dens politik om at omplacere i stedet for at fyre medarbejdere.

Men i modsætning til en del kolleger, så har Guldborg Pharsen valgt at tage fat på sit nye job, uden at gå så meget op i følelserne ved at forlade det gamle velkendte.

Skriv hvad du søger