Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 19 / 2010

ØP: Udgiftsdrivende ankeafgørelser

Når kommunerne forsøger at sætte grænser og tænke i nye løsninger på de specialiserede områder, skydes det ofte ned af afgørelser fra ankeinstanserne. Ankeinstanserne tager ikke økonomiske hensyn, og afgørelserne skaber derfor ofte et udgiftspres
tekst fuldmægtig Jakob Lynge Lind og konsulent Søren Hemmingsen

Hvor meget støtte til ferieophold skal familier med et handicappet barn modtage? Skal borgere have stillet hjælpemidler til rådighed i deres sommerhus? Skal et barn med ADHD tilbydes en specialklasse?

Det er svært at sætte grænser for ydelser og tilbud på social- og specialundervisningsområdet. Kommunerne prøver, men de oplever gang på gang, at deres afgørelser bliver ændret af ankeinstanser. Ankestyrelsen og Det Sociale Nævn træffer afgørelser på socialområdet, mens Klagenævnet for vidtgående specialundervisning træffer afgørelser om specialundervisning.

Lovgivere uden økonomisk ansvar
Ankestyrelsen er den højeste ankeinstans på det sociale område. Området er reguleret af en rammelovgivning, og principafgørelser fra Ankestyrelsen spiller en afgørende rolle i at tolke lovgivningen. I praksis formulerer Ankestyrelsen derfor en del af de konkrete krav til ydelserne på det sociale område.

Ankestyrelsen tager i sine afgørelser ikke økonomiske hensyn, og som eksemplerne viser, pålægger afgørelserne gang på gang kommunerne ekstraudgifter. Selv om alle kommunerne påvirkes af principafgørelserne, DUT-kompenseres kommunerne ikke, som det er tilfældet med ny lovgivning.

I praksis betyder det, at Ankestyrelsen er med til at flytte grænserne for, hvad der skal leveres på det sociale område, mens kommunerne er henvist til at betale regningen.

"Vi oplever konstant, at ankeafgørelser udvider grænserne for, hvad der skal bevilges som hjælpemidler, og hvilke grupper der kan bevilges hjælpemidler til. Det skaber et gevaldigt udgiftspres på området."

Helle Støve, bestillerchef i Århus Kommune

 
Blokerer nye løsninger
I kommunerne er man begyndt at tænke i nye løsninger for at løse opgaverne på det sociale område. Regeringen og kommunerne er enige om, at den dyreste løsning ikke altid er den bedste. Derfor er der – både af faglige og økonomiske grunde – behov for at afsøge nye muligheder.

Anbringelser er dyre og meget indgribende løsninger. Derfor er mange kommuner begyndt at fokusere på alternative modeller. Eksempelvis valgte en kommune at yde massiv støtte til forældre og børn i en sag, hvor forældrene havde meget vanskeligt ved at overskue primært de praktiske opgaver. Der var ingen misbrug hos forældrene og ingen former for overgreb på børnene. Kommunen konstaterede på baggrund af handleplanen, at der var fremgang i familiens funktionsniveau.

Ankestyrelsen pålagde dog kommunen at tvangsanbringe børnene på baggrund af en underretning og ud fra en juridisk betragtning. Afgørelsen tager ikke udgangspunkt i, om kommunens løsning – eventuelt i en tilpasset form – kunne erstatte en tvangsanbringelse. Det er ærgerligt for de kommuner, som rent faktisk tænker i nye løsninger.

Serviceharmonisering til højeste fællesnævner
Juridisk præcedens står desuden i vejen for harmonisering af servicen i kommuner, som blev lagt sammen i forbindelse med kommunalreformen. Kommunerne oplever, at Det Sociale Nævn i nogle tilfælde forhindrer dem i at rette op på afgørelser fra før sammenlægningen. Det betyder reelt, at serviceharmoniseringen sker ud fra højeste fællesnævner.

I Gribskov (tidligere Helsinge og Græsted-Gilleleje) traf kommunen afgørelse om, at tabt arbejdsfortjeneste til en familie med et handicappet barn skulle bortfalde. Kommunen henviste til, at familien i forvejen var fuldt kompenseret med hjælp til barnet i gennemsnitligt 3/4 af døgnet. Det Sociale Nævn annullerede afgørelsen, da der ikke var sket en ændring i barnets behov.

Skal diagnoser diktere?
På specialundervisningsområdet kan forældrene klage til Klagenævnet for vidtgående specialundervisning over kommunens tilbud. Folkeskoleloven siger, at kommunen skal tilbyde et relevant undervisningstilbud til alle elever – ikke nødvendigvis det dyreste.

Et særligt problem knytter sig til anvendelsen af diagnoser. En diagnose kan være et godt arbejdsredskab. Men problemet opstår, når en diagnose uden for kommunens prioriterings- og styringsmuligheder via klagenævnets afgørelser kan resultere i dyrere tilbud. Afgørelser, som oven i købet ikke bygger på det samme kendskab og helhedsbetragtning, som anlægges i kommunen.

"Oplevelsen af klagesystemet er, at når der er stillet en diagnose, er der udvidede rettigheder og udvidede klageadgange. Den stigende tilgang til diagnoser sætter økonomistyringen og -prioriteringen under voldsomt pres."

Poul Edvard Larsen, Undervisningschef i Kalundborg Kommune

 
Nye rammer og styringsmuligheder!
Den eksisterende ankepraksis påfører konstant kommunerne ekstra udgifter på de specialiserede områder. Det er et problem, når kommunerne og regeringen er enige om at bremse udgiftsudviklingen.

Hvis regeringen vil hjælpe kommunerne med at bremse udgifterne, kræver det, at den eksisterende ankepraksis tages op til revision. Det er ikke holdbart, at kommunernes forsøg på at fastlægge serviceniveauer gennemhulles af udgiftsdrivende ankeafgørelser. <

PRINCIPAFGØRELSER FRA ANKESTYRELSEN

Merudgiftsydelse til ferieophold (§41)
Et forældrepar til en dreng med sjældent handicap søgte om støtte til deltagelse i en konference i Tyskland. Kommunen havde besluttet, at man ville yde støtte til en årlig udlandsrejse på op til 14 dage.

Da familien samme år havde modtaget støtte til et ferieophold på 14 dage i Frankrig, gav kommunen afslag. Det sociale nævn tiltrådte kommunens afgørelse. Ankestyrelsen afgjorde, at det efter en konkret vurdering var særligt påkrævet at yde støtte til deltagelse i konferencen.

Hjælpemidler til ferie (§112)
Det har indtil udgangen af 2009 været op til den enkelte kommune at fastsætte, hvorvidt de vil udlåne hjælpemidler til ferieophold i Danmark. I to afgørelser fastslår Ankestyrelsen, at kommunen skal betale for hjælpemidler i forbindelse med ferieophold på 14 dage og under ferieophold i sommerhus.

Det vil også omfatte udgifter til kørsel af hjælpemidlerne. Afgørelserne vil medføre mærkbart øgede udgifter til hjælpemidler.

Kilde: www.ankestyrelsen.dk

AFGØRELSER FRA KLAGENÆVNET
FOR VIDTGÅENDE SPECIALUNDERVISNING

Aspergers syndrom
Et barn med Aspergers syndrom samt forstyrrelse af aktivitet og opmærksomhed får afslag af kommunen på optagelse i centerklasse, men tilbydes undervisning med inklusion i normalklasse.

Klagenævnet ændrede kommunens afgørelse, således at barnet henvises til en specialklasse. Dette betyder en kommunal udgift på cirka 300.000 kroner årligt.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: ØP: Udgiftsdrivende ankeafgørelser Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger