Foto: Amdi Thorkild / Polfoto
Foto: Amdi Thorkild / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 18 / 2010

Mere pisk til kommunerne

Det var ikke kun børnefamilier, dagpengemodtagere og udlændinge, som fik tommelskruer på, da regeringen i sidste uge fremlagde en økonomisk genopretningsplan. Kommunerne presses også
tekst Steffen Lenschau-Teglers og Rudi Holm

En kammeratlig samtale i Finansministeriet hvor næste års økonomiske ramme udstikkes. Sådan kan fremtiden blive for hver enkelt af landets 98 kommuner. Det fastslår regeringen i sin nye genopretningsplan for dansk økonomi. Det kollektive aftalesystem vil blive aflivet, hvis kommunerne ikke får styr på regnskaberne, lyder de advarende ord i planen.

Men individuelle aftaler vil ikke gavne nogen, mener en række borgmestre af forskellig partifarve.

– Hvis man vil sætte borgeren i centrum – det er jo det regeringen har sagt, de ville, og det var vel også meningen med hele kommunalreformen – så er det ikke den vej, man skal gå. En individuel aftale, vil være det samme som at blive sat under administration. Som kommune vil man miste friheden og retten til at lave politiske prioriteringer, siger Silkeborgs borgmester Hanne Bæk Olsen (S).

Hun har svært ved at se sig selv gå den tunge vej ind til Slotsholmen for at få besked om, hvordan Silkeborg skal tilrettelægge økonomien det følgende år.

– Hvem har lyst til at være chef for en virksomhed, hvor du alligevel ikke har noget at skulle have sagt. Problemerne løses tættest på borgerne, og man kan ikke bare klappe en form ned over kommunerne og sige: Nu skal I gøre sådan. Kommunerne er forskellige på en masse områder, siger hun.

Holbæks borgmester Søren Kjærsgaard (V) siger, at en højere grad af detailstyring vil påvirke lokalpolitikerne.

– Det, der driver os i den kommunale verden, er jo, at vi har indflydelse på, hvad der bliver gjort. Vi ønsker at tage ansvar både for de populære og for upopulære beslutninger. Vi vil gerne beholde styrepinden lokalt. Og jeg vil være bekymret, hvis vores råderum indskrænkes, siger Søren Kjærsgaard.

Øget kollektiv straf
Ud over truslen om indførelse af individuelle aftaler, tredobler regeringen også straffen, hvis kommunerne ikke overholder budgetterne. En kollektiv overskridelse vil betyde, at regeringen holder op til tre milliarder kroner af bloktilskuddet tilbage.

– Det er en skærpelse af en sanktion, og det kan i Silkeborg betyde, at vi mister 50 millioner kroner. Vi vil arbejde benhårdt for ikke at bringe os i den situation. Der vil hele tiden skulle strammes og laves forandringer. Det vil også betyde, at de enkelte institutioner skal kunne sadle om med kort varsel. Men vores fedtlag er væk, og der skal ikke ske voldsomt meget, før det hele skrider. En bilulykke, der ender med to handicappede, som vi skal betale for, kan få budgettet til at vælte. Og jeg kan ikke i denne aftale se, at der står nogle steder: Når I har brugt budgetrammen, skal I sige, at I ikke kan tage flere kunder, siger Hanne Bæk Olsen.

Truslen om, at kommunerne skulle til at finde besparelser for fire milliarder kroner over de næste tre år, blev under forhandlingerne mellem regeringen og Dansk Folkeparti taget af bordet. Alligevel frygter Silkeborgs borgmester Hanne Bæk Olsen, at der ligger skjulte ekstraomkostninger til kommunerne i genopretningsplanen.

– Regeringen siger, at den vil løfte sundhedsområdet med fem milliarder kroner. Men hver gang regeringen sætter flere ressourcer af til hospitalerne til at løse flere opgaver hurtigere, så giver det et pres ude i kommunerne til genoptræning og andet. Derfor skal vi minde regeringen om, at vi vil have vores del af de penge, fastslår hun.

Borgmester Søren Pape Poulsen (K), Viborg, mener, at aftalesystemet er væsentligt både for det kommunale selvstyre og for samfundet som helhed.

– Jeg vil opfordre til, at kommuner og regering har et ordentligt samarbejdsklima og finder nogle løsninger sammen. Det er vigtigt, at hele vores aftalesystem og den måde, vi taler til og om hinanden, er fyldt med gensidig respekt, for hverken kommunerne eller staten kan holde til individuelle aftaler. Kommer de, så har vi endegyldigt afskaffet det kommunale selvstyre. Vi skal gøre alt for at holde budgetterne og blive endnu dygtigere til at følge op, men jeg er også nødt til at sige, at udsatte unge og det sociale specialområde er lovbestemte udgifter, som vi ingen kontrol har over. Men jeg indgår gerne i en dialog om, hvordan lovgivningen på serviceområderne er skruet sammen. Vi skal hjælpe hinanden. Staten og kommunerne har en fælles interesse i, at vores økonomi hænger sammen, siger Søren Pape Poulsen.

Viborg har en skarp økonomiopfølgning måned for måned, som både direktionen og udvalgene er med i.

– Men det tager tid at vende udviklingen på de tunge områder. Derfor har vi allerede været på vores første budgetkonference og lavet en aftale om at spare 180 millioner i 2012 og 100 millioner kroner i 2011, og det vil vi vedtage nu i juni. Så vi handler på det, siger Søren Pape Poulsen.

Så dårlige er vi ikke
Borgmester Aase Nyegaard (L), Sønderborg, er tilfreds med, at kommunen slipper for at skulle spare de 56 millioner kroner ekstra, som ville have været Sønderborgs del af de fire milliarder, der røg ud af regeringsoplægget. Men hun tager afstand fra et farvel til aftalesystemet.

– Vi er nødt til at arbejde sammen om økonomien, og jeg kan ikke forstille mig, at vi i kommunerne skal have 98 individuelle aftaler, så de skal bestemme det hele fra Christiansborg. Så dårlige er vi altså ikke i kommunerne, siger Aase Nyegaard.

Nu afventer hun nogle mere detaljerede oplysninger om, hvad der skal ske.

– Mange kommuner har overskredet servicerammen i 2009. Vi har overskredet med 100 millioner kroner, som vi skal ud og spare. Og selv nulvækst på budgettet koster på vores bundlinje. Det svarer til en udgiftsstigning på 1,4 procent. Sidste år i juni opdagede det daværende byråd, at der manglede 105 millioner kroner på det specialiserede socialområde. Det måtte dækkes med en ekstra bevilling, og det kæmper vi med nu. Så vi skal finde mellem 100 og 150 millioner kroner i besparelser de næste tre år. Og vi skal ikke kun lave besparelser, men også have lavet nogle strukturændringer, siger Aase Nyegaard.

Hun frygter straf via reduceret bloktilskud, så der bliver satset hårdt på budgetkontrol. Direktionen er udvidet, og der er købt et nyt økonomistyringssystem netop for at kunne styre økonomien stramt med månedlig rapportering. <

Det står der i genopretningsaftalen:

  • Aftalesystemet er baseret på, at kommunerne løfter opgaven i fællesskab. Hvis kommunerne ikke lever op til det, "vil der være behov for en mere individuel tilgang, som i højere grad er baseret på den enkelte kommune".
     
  • Der er behov for at styrke budgetopfølgning og økonomistyring i kommunerne. Kommunerne kan for eksempel forpligtes til at udarbejde egentlige halvårsregnskaber.
     
  • Det betingede bloktilskud hæves fra én milliard til tre milliarder kroner, så "kommunerne får et kollektivt incitament til i fællesskab at leve op til de aftalte rammer".
     
  • Den individuelle modregning i skattesanktionsmekanismen øges.

Skriv hvad du søger