Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2010

ØP: Udligningsdebatten er i gang

Udligning skal i marts/april drøftes i KL’s borgmesternetværk samt på tre regionale debatmøder om kommunernes økonomi. KL har til brug for debatten udarbejdet to korte oplæg om finansiering og udligning
tekst chefkonsulent Per Schollert Nielsen, KL’s Økonomiske Sekretariat

I april bliver der sat fokus på udligningsdebatten. Spørgsmålet tages op i KL’s borgmesternetværk og på tre regionale debatmøder om økonomien. De regionale møder er især rettet mod borgmestre, medlemmer af økonomiudvalg samt kommunaldirektørerne. Målet med KL’s debatinitiativ er at undersøge, om kommunerne kan samle sig om nogle fælles ønsker og krav til udligningen. Erfaringen viser, at Folketinget i høj grad er lydhør, når der findes fælles fodslag.

Initiativet skal blandt andet ses i lyset af, at partierne bag finansieringsreformen sidste år aftalte, at Finansieringsudvalget i løbet af 2010 skal foretage en analyse af udgiftsbehovet i udligningen. Udvalget skal dog også forholde sig til enkelte andre udligningsspørgsmål, men det er spørgsmålet om udgiftsbehovet, der har den største vægt i arbejdet.

Arbejdet i Finansieringsudvalget
Finansieringsudvalgets analyse skal afsluttes i december 2010. Den stramme tidsplan skyldes, at ændringer på området skal være på plads i foråret 2011, hvis de skal træde i kraft i 2012. Kommunerne har haft mulighed for inden den 1. marts 2010 at indsende forslag til udvalget. Det er der over 30, der har gjort. Der er både tale om bidrag fra enkeltkommuner samt fra grupper af kommuner.

Finansieringsudvalget har også valgt at trække på ekstern bistand. De eksterne undersøgelser omhandler det specialiserede socialområde og udsatte familier, betydningen af sociale forhold for udgifterne på de store serviceområder samt de regionale beskæftigelses- og ledighedsmønstre. Endvidere vil Finansieringsudvalget selv lave en analyse af behovet for at justere tilskudssatserne i udlændingeudligningen.

Finansieringsudvalget afholder i april et seminar om arbejdet i udvalget. Målgruppen er især de kommuner, der har indsendt forslag. Formålet er at udveksle synspunkter og erfaringer, der kan medvirke til at give inspiration til det videre arbejde i udvalget.

KL’s to debatpjecer
KL har til brug for debatten i borgmesternetværket samt de regionale møder udsendt to korte oplæg. Det ene omhandler de kommunaløkonomiske principper for en decentral offentlig sektor. I oplægget sættes der fokus på, hvordan finansieringssystemet i forlængelse af kommunalreformen kan medvirke til at understøtte en stærk kommunal sektor med lokalpolitisk handlefrihed. Der gives ti konkrete anbefalinger til rammerne for finansieringen. De omhandler blandt andet skatten og valget mellem refusion og bloktilskud.

Med hensyn til skatten er anbefalingen blandt andet, at der gennemføres flere incitamenter, der motiverer den enkelte kommune til at nedsætte skatten. Ellers er der risiko for, at den nuværende udvikling med opadgående skattepres og sanktioner fastlåser kommunernes skattestruktur. Det kan på sigt føre til krav om ensartet skat og dermed fjernelse af kommunernes ret til at udskrive skat.

KL’s andet oplæg forholder sig mere konkret til selve udligningssystemet. Det slås i oplægget fast, at der er brug for, at det undersøges, om det er muligt at finde nye sociale kriterier, der kan bidrage til at forbedre opgørelsen af udgiftsbehovet, jævnfør faktorboksen. Det er dog en opgave for Finansieringsudvalget, der i den kommende tid skal gennemføre analyser af kommunernes udgiftspres. Udvalget vil i arbejdet trække på de mange forslag fra kommunerne og resultaterne fra de eksterne analyser.

Det kan dog også overvejes, om en mere radikal ændring af udligningen kan bidrage til at forbedre systemet. I den nuværende udligning opgøres kommunernes udgiftsbehov som en samlet størrelse, der dækker det samlede udgiftsområde. Det er derfor meget svært for den enkelte kommune at gennemskue, hvorfor den tillægges et højt eller et lavt udgiftsbehov. Skyldes et højt udgiftsbehov mange børn i skolealderen? Eller er det den sociale struktur, der giver anledning til forventninger om store udgifter på overførselsområdet. Den nuværende opgørelse giver ikke svaret.

Spørgsmålet er, om opgørelsen kan omlægges, så den i højere grad tilgodeser kommunernes behov for viden. En mulighed er at indføre en sektorbaseret opgørelse af behovet. En sådan model indebærer, at der beregnes et selvstændigt udgiftsbehov for de store sektorområder. Fordelen er blandt andet, at det bliver vist på hvilke områder, den enkelte kommune må forvente højere eller lavere udgifter end andre. Den viden kan bruges, når budgettet lægges. Endvidere vil en sektoropgørelse gøre det nemmere at tilpasse udligningen, når vilkårene på et område ændrer sig. Det skyldes, at udligning kan justeres på et område uden konsekvenser for de øvrige områder. Det kan man ikke i dag.

Fordeling efter faste kriterier
Et andet vigtigt emne er særtilskud. Det er i dag mere reglen end undtagelsen, at puljen til vanskeligt stillede kommuner er ekstraordinært forhøjet. For 2010 er puljen forhøjet med 330 millioner kroner til i alt 500 millioner kroner. En stor del af puljen fordeles efter ansøgning på baggrund af Indenrigs- og Sundhedsministeriets vurdering af kommunernes aktuelle situation. Det er dog ofte svært for den enkelte kommune at vurdere, hvorfor den har fået tilskud eller afslag.

Det er spørgsmålet, om vi i dag har det rette miks mellem særtilskud og det generelle system. Det kan også diskuteres, om en del af fordelingen efter ansøgning bør omlægges til en fordeling efter faste kriterier. En sådan ændring vil sikre, at fordelingen sker på et mere objektivt grundlag end i dag. En anden mulighed er at pålægge ministeriet at fremlægge begrundelser for fordelingen efter ansøgning.

Vindere og tabere
Debatpjecerne om udligning kan findes på KL’s hjemmeside. Når KL’s debatinitiativ er afsluttet i april, vil bestyrelsen tage stilling til, om kommunerne kan samle sig om nogle fælles ønsker og krav til udligningen. Erfaringen viser, at Folketinget i høj grad er lydhør, når der findes fælles fodslag. Erfaringen viser dog også, at udligning er et emne, det er meget svært at opnå enighed om.

Udligning er et nulsumsspil. Der kommer altid en ny debat om udligningen, og med de meget snævre rammer for kommuners økonomi i de kommende år, må vi nok vende os til, at den kommer oftere og oftere. Ændres systemet, er der både vindere og tabere, og det er ikke altid indlysende, hvad der er en retfærdig og holdbar løsning. <

 

Kommunernes udgiftsbehov

Det aldersbestemte udgiftsbehov:

• Vægter cirka 70 procent i det samlede udgiftsbehov.

• Opgøres med udgangspunkt i en fordeling af kommunernes udgifter på aldersgrupper i det seneste budget. Fordelingen omhandler samtlige udgifter til service, overførsler og øvrige udgifter på socialområdet.

Det socialt betingede udgiftsbehov:

• Vægter cirka 30 procent i det samlede udgiftsbehov.

• Opgøres med udgangspunkt i en række objektive kriterier, der i statistiske analyser kan bidrage til en forklaring af den sociale variation i kommunernes udgifter. Kommuner med en høj andel af kriterierne i forhold til folketallet tillægges et højere udgiftsbehov end andre kommuner.

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: ØP: Udligningsdebatten er i gang Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger