Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 11 / 2010

Godt samarbejde hjælper børn med hjerneskade

En god overgang mellem rehabilitering og den nye hverdag er afgørende for børn, der har fået en hjerneskade. Børnecentret for Rehabilitering har etableret et godt samarbejde med de kommunale sagsbehandlere
tekst Majbritt Lund

Mange artikler om hvordan kommunerne løser de specialiserede opgaver med handicappede borgere handler om danskere, der kommer i klemme i kommunale spareforslag. Men sådan er virkeligheden langt fra, når Børnecentret for Rehabilitering samarbejder med sagsbehandlerne i de kommuner, deres børn og unge kommer fra.

Langt de fleste gange kommer sagsbehandlerne, når Børnecentret for Rehabilitering inviterer dem til møder, og det tætte samarbejde er essentielt for, at barnet udvikler sig optimalt. Centret udreder børn og unge, når de har erhvervet en hjerneskade og lige er blevet udskrevet fra hospitalet, og anbefaler, hvilken type hjælp de har brug for. Derfor har personalet på centret brug for en kontinuerlig kontakt med sagsbehandlerne om, hvilke tiltag der skal sættes i gang.

– Alle ved jo, at børnene er hos os midlertidigt for at blive intensivt rehabiliteret, og lige om lidt skal kommunerne stå med et tilbud til dem, hvad enten de skal have en specialinstitution, specialskole, hjælpemidler eller om hjemmet skal indrettes anderledes. Derfor begynder kommunerne tit at sætte det i stand, allerede mens børnene er her, og det vigtigt, at vi har en god, løbende kontakt. De kommuner, der søger meget vejledning hos os, får jo også mest for deres penge, fortæller souschef i Børnecentret For Rehabilitering Lisbeth Harre.

Især hen imod afslutningen af et barns ophold på Børnecentret er kontakten mellem centret, kommunerne og forældrene ofte meget tæt, og nogle gange er alle parter med ude at se på en ny skole.

– Ved at vi har den tætte kontakt, forhindrer vi, at sagsbehandlerne finder nogle hovsaløsninger i sidste øjeblik. Nogle gange, når vi ikke har haft den gode kontakt løbende, kan vi ikke altid nå at lave en god overlevering, og sagsbehandlerne kan ikke nå at sætte de rette tiltag i gang. Så kan det være, at barnet mister nogle færdigheder, de lige har trænet op, fordi de måske ikke får den genoptræning eller de timer hos en talepædagog, som de har brug for. Og et barn eller ung er jo ikke færdigbehandlet, når de stopper her, fortsætter Lisbeth Harre.

Gode kommunale erfaringer
Line Bruun Nielsen, socialrådgiver i Greve Kommune, er en af dem, der har haft stor glæde af at komme til møderne på Børnecentret for Rehabilitering.

Hun har siden 2006 været sagsbehandler for en pige med erhvervet hjerneskade, der gik på Børnecentret, og det har givet Line Bruun Nielsen en meget specifik viden om hjerneskader.

– Det er blevet nemmere for mig at overskue, og så kan jeg bedre beskrive sagen over for resten af forvaltningen, fordi jeg er så godt inde i den. Jeg kan beskrive hendes behov super klart, fordi jeg forstår dem meget bedre end før. Når jeg kommer til møde på centret, oplever jeg også, at de er meget lydhøre over for, hvad jeg har behov for, og jeg kan fortælle dem, hvad forvaltningen vægter, fortæller socialrådgiver Line Bruun Nielsen.

Lisbeth Harre oplever tit, at sagsbehandlerne er glade for at se det sted, de har bevilget penge til, og nogle gange kan den tætte relation også forhindre, at en sag går i hårdknude.

– Vi havde på et tidspunkt en sag, hvor kommunen havde fundet en specialbørnehave, hvor vi og forældrene syntes, at det var for tidligt for barnet at komme i børnehave. Men da vi talte om det, viste det sig, at hvis ikke kommunen takkede ja til den plads nu, ville der gå et helt år, før der blev en ledig plads igen, og derfor blev vi enige om, at det var det bedste at tage imod pladsen. Så lavede vi en god overlevering, og det er gået rigtig godt, fortæller Lisbeth Harre. <

 

Børnecentret for Rehabilitering
Et barn eller en ung er typisk på Børnecentret i Virum mellem et halvt og et helt år, og i løbet af den tid bliver forældre og sagsbehandlere typisk inviteret til to til tre møder sammen.

En gennemgang af 11 nye sager viste, at centret havde inviteret til 37 møder, og ved de 32 var enten sagsbehandler eller PPR eller begge parter mødt op.

Skriv hvad du søger