Et nyt makkerpar i spidsen for KL er klar til barske forhandlinger med regeringen. Foto: Lars Horn
Et nyt makkerpar i spidsen for KL er klar til barske forhandlinger med regeringen. Foto: Lars Horn
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2010

Tårnhøje forventninger

Forventningerne til KL’ s nyvalgte bestyrelse er tårnhøje, som det direkte blev sagt undervejs i den to timer lange og livlige debat. Lettere bliver det ikke af, at forventningerne handler om økonomi: De økonomiforhandlinger, der begynder lige om lidt, og den udligningsdebat, som vil tage fart og styrke hen over foråret
tekst Sidsel Boye, Kirstine Petersen, Mads Mostrup og Tom Ekeroth

"Jeg elsker den brogede verden." De næsten 1.700 deltagere synger det kommunale topmøde i gang. H. V. Kaalund kunne andet end dyrefabler om døde vildænder. Med sætninger som "Kamp skal der til hvis livet skal gro" er den næsten formskåret til kommunalpolitikere.

Men broget ser verden da ud, når man hører KL-formand Erik Fabrins skarpe beretning. Den "foreløbigt sidste formandsberetning," som Fabrin siger.

Debatten var egentlig delt op i tre kategorier: Økonomi, velfærd og andet. Men det er faktisk kun økonomi, deltagerne vil tale om: I forbindelse med det specialiserede område, økonomiforhandlingerne og udligning.

Skriv hvad du søger