Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2010

Råderummet: Tid til råderum

Mange kommuner er nu i så stort økonomisk bekneb, at de må foretage markante reduktioner i serviceniveauet, hvis de skal have balance endsige råderum i økonomien i de kommende år
tekst projektchef Morten Mandøe, KL og økonomichef Lisbeth Hansen, Silkeborg Kommune

Direkte adspurgt på dette års kommunaløkonomiske forum svarede fire ud af fem deltagere bekræftende på, at de for at skaffe økonomisk råderum ville kaste et ekstra blik på budgetforudsætningerne for de kommende fire år. Lige så mange kommuner forventede, at de i den kommende tid ville være nødt til at se på serviceniveauet og justere det de steder, hvor det er muligt inden for lovgivningens rammer.

Er der gode grunde til, at mange kommuner netop nu oplever et sådan pres for at gennemføre omstillinger? Ja, årsagerne er mange.

Krise og problemer med at styre udgifterne
Danmark er ramt af en økonomisk krise, der i omfang langt overstiger de to oliekriser, vi oplevede i 1970’erne. Figur 1 illustrerer dybden af den nuværende økonomiske krise. For kommunerne har det med et slag betydet svigtende indtægter fra grundsalg, faldende skatteindtægter og stigende overførselsudgifter.

Samtidig har stort set alle kommuner siden kommunalreformen oplevet massive problemer med at overholde de budgetterede udgifter på områderne for udsatte børn og unge samt udsatte voksne og handicappede. Det har ført til mange og store kassefinansierede tillægsbevillinger i kommunerne. Et svigtende indtægtsgrundlag kombineret med markante budgetoverskridelser på de specialiserede socialområder har for en hel del kommuner betydet en faretruende lav kassebeholdning. Det stiller krav om øjeblikkelig handling.

Kommunerne hugger til nu
Mange kommunalbestyrelser har set skriften på væggen. De har erkendt, at noget må gøres, hvis kommunens økonomi skal genoprettes. De fleste er enige om, at effektiviseringer langt fra er tilstrækkeligt til at løse de økonomiske udfordringer. Der skal også ske besparelser på nogle af kommunens serviceområder. Det er vigtigt, hvis kommunen i de kommende år skal have mulighed for ud over at afdrage på gæld også at kunne afholde et vist minimumsniveau af anlæg.

Det er kommunalbestyrelsens opgave at prioritere. Også – og ikke mindst – når det gør ondt. Politikerne skal kende de forskellige veje til råderum. Derfor er mange forvaltninger netop nu i fuld gang med at udarbejde inspirationskataloger, sparekataloger, balanceplaner eller mulighedskataloger.

Når kommunerne går i gang med denne øvelse her i det tidlige forår, er det for at være godt forberedte på budgetdrøftelserne efter sommerferien. På den måde kan det nemlig undgås, at borgerne og kommunens medarbejdere oplever spareøvelserne som noget, der kommer som en tyv om natten.

Mange steder lægges der op til akutte besparelser på kort sigt, der gradvist afløses af effektiviseringer i de kommende år. Det sker ud fra en erkendelse af, at arbejdet med effektiviseringer kan indebære behov for initialinvesteringer og derfor almindeligvis har et længere aftræk i forhold til at skabe råderum. I starten af den kommende budgetperiode vil råderummet altså typisk blive frigjort gennem besparelser og servicereduktioner, mens effektiviseringerne i slutningen af perioden vil tegne sig for en større andel.

Silkeborg skal finde 250 millioner
Silkeborg er en af de kommuner, der nu for alvor svinger sparekniven for at skabe balance og på sigt råderum. Silkeborg Byråd vil reducere kommunens serviceniveau med 250 millioner kroner for at styrke den trængte økonomi. Så kontant er udmeldingen fra kommunen forud for drøftelserne om budgettet for 2011.

Administrationen har i løbet af efteråret 2009 udarbejdet et "mulighedskatalog" med forslag til besparelser og effektiviseringer. Mulighedskataloget er offentliggjort på kommunens hjemmeside, og borgere, brugere og medarbejdere har frem til den 21. marts haft mulighed for at give deres besyv med til forslagene.

Forklaringen på Silkeborg Kommunes økonomiske problemer skal findes i, at kommunen i en årrække har haft større udgifter end indtægter. Der har generelt været budgetteret med et kassetræk, men regnskaberne har vist sig at have endnu større underskud, jf. figur 2.

Især i 2009 har kommunens kasse skulle dække et uforudset merforbrug på over 200 millioner kroner i forhold til, hvad der var forudsat i budgetsituationen.

Den store budgetoverskridelse i 2009 skyldes i høj grad, at udgifterne til det specialiserede socialområde er løbet løbsk. Hertil kommer, at kommunen som vækstkommune har haft øgede udgifter betinget af den demografiske udvikling, samt at forventede salgsindtægter ikke har kunnet realiseres. Men udgiftsudviklingen på det specialiserede socialområde er efterhånden så alarmerende for kommunen, at kommunen er nødt til at se på finansieringsmuligheder på de øvrige serviceområder, som for eksempel skole- og dagtilbudsområdet.

Den økonomiske krise og de markante udmeldinger, som regeringen er kommet med, har gjort det klart for kommunen, at den ikke skal forvente megen hjælp til at komme ud af de økonomiske problemer udefra. Det er forklaringen på, at omfanget i mulighedskataloget er så stort.

Besparelser og effektiviseringer
Det er kommunens administration, der har udarbejdet mulighedskataloget. Arbejdet blev sat i gang i efteråret 2009, hvor der blev nedsat en styregruppe bestående af direktionen og økonomichefen. Man begyndte med at lave en foranalyse – en forhåndsvurdering af potentialet på de enkelte fagområder. Foranalysen førte til, at der til hvert fagområde blev udmeldt, at der skulle identificeres et muligt besparelsespotentiale, som samlet udgjorde minimum 330 millioner kroner.

Fagcheferne er gået til opgaven med stort ejerskab og har faktisk formået at komme med forslag til samlet set 336 millioner kroner. Det svarer til cirka 10 procent af kommunens servicedriftsbudget. Der er således angivet flere muligheder end de 250 millioner kroner (svarende til 7,5 procent af servicedriftsbudgettet), som er byrådets krav til reduktion. I tabel 3 fremgår det, hvordan de 336 millioner kroner er fordelt på hovedområder.

Langt hovedparten af de indkomne forslag handler om deciderede servicereduktioner, for eksempel handler knap 40 millioner kroner af de foreslåede reduktioner på 60 millioner kroner på børne- og familieområdet om et forslag til at reducere personaleressourcerne i daginstitutionerne med 20 procent.

Men der er også egentlige effektiviseringer blandt forslagene. For eksempel nedlægges der både en afdeling og en stab i kommunens administration. Herudover er der flere forslag om digitalisering. For eksempel forventer kommunen at kunne realisere 1,6 millioner kroner ved at digitalisere administrationen af syge- og barselsdagpenge samt indføre digital dokumentboks, og at der kan hentes en million kroner gennem digitalisering af betjeningen af byrådet.

Økonomiudvalget i Silkeborg vil allerede på et møde den 6. april tage stilling til fordeling af reduktionen på 250 millioner kroner mellem udvalgsområderne. Herefter er det op til de enkelte fagudvalg at udmønte reduktionerne.

Det er tanken, at spare- og effektiviseringsforslagene skal føre til, at kommunen allerede i 2011 opnår økonomisk balance og påbegynder en økonomisk konsolidering. Kommunen slår til nu for at undgå at skulle ud i tilbagevendende besparelser i de kommende år. På den måde skulle kommunen gerne være på forkant med udviklingen fremover og dermed kunne undgå bratte opbremsninger, hvor man er tvunget til at skære dybt. I stedet skal der ske løbende effektiviseringer og mindre tilpasninger, når tingene ændrer sig. <

 

Skriv hvad du søger