Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2010

Kronik: Gift i Limfjorden

Energinet DK har søgt om tilladelse til prøveskylning af hulrum i salthorsten nord for Viborg. Formålet er at skabe større lagerkapacitet til naturgas. Projektet har vakt heftig lokal debat, da planerne kan få store konsekvenser for vandmiljøet i Limfjorden. Men til trods for at sagen er lige så alvorlig som deponeringen ved Cheminova, har kommunerne omkring Limfjorden ikke mulighed for at deltage i miljøvurderingerne
tekst ph.d. Søren Gytz Olesen (SF), formand for teknisk udvalg i Viborg Kommune

Energinet DK, der er et delvist statsejet selskab, har søgt om tilladelse til prøveskylning af kaverne (hulrum i salthorst) ved Ll. Thorup nord for Viborg. Formålet er at skabe en større lagerkapacitet til naturgas. Miljøcenter Århus har på ministeriets vegne udarbejdet en VVM-redegørelse, som nu er i høring. Konklusionen på VVM-redegørelsen er, at der kan gives en sådan tilladelse.

Der er samtidig en heftig lokal og regional aktivitet vedrørende hele projektet, samtidig med at kommunerne omkring Limfjorden er undtaget mulighed for at deltage i miljøvurderingerne, selv om dette vil få store konsekvenser for lokalområdet og ikke mindst Limfjorden. Hele processen er omgærdet med en tavshed, som kun kan opfattes som et bevis på, at dette projekt skal gennemføres uanset omkostningerne.

Men hvad handler projektet om? Er det blot en simpel sag, som skal ekspederes uden for megen folkelig modstand? Nej, sagen er lige så alvorlig som deponeringen ved Cheminova. Her troede myndighederne også, at man kunne løse et problem ved at grave gifttønderne ned i havsandet. Ved Ll. Thorup gør man noget andet: Man fortynder saltlagen og tror, at man på den måde kan slippe for problemet.

Ifølge VVM-redegørelsen udskylles der samlet 16,7 millioner ton saltlage med indhold af tungmetaller. Denne saltlage opstår ved, at der pumpes fjordvand ned i undergrunden, hvor man udskyller hulrum i salthorsten. Direktør Leif Hansen fra Energinet A/S har i et læserbrev til Skive Folkeblad tilkendegivet, at der er maks 0,1 procent giftige og fremmede stoffer i saltlagen, når den ledes ud i Limfjorden. Dette fremgår også af VVM-redegørelsen.

Giftstoffer med ødelæggende effekt
0,1 procent svarer til 16.700 ton giftige stoffer, der ledes til Limfjorden. Det siger sig selv, at en sådan mængde giftstoffer inklusiv tungmetaller vil få ødelæggende effekt. Det svarer til 835 ton pr. år i 20 år. Henset til at landbruget får afslag fra Miljøcenter Århus på selv mindre stigninger i kvælstofudledningen med henvisning til vandrammedirektiverne, så er det uforståeligt, at udledning af 835 ton giftstoffer pr. år i 20 år bliver tilladt.

Energinet A/S leverer selv prøverne, hvilket forekommer at være en speciel procedure. Der er udtaget et mindre antal stikprøver, vist 60 – og kun analyseret et lille antal, nemlig seks (side 149 i VVM) – ud fra den antagelse at giftstofferne er jævnt fordelt i salthorsten. Imidlertid er horsten dannet gennem inddampning og vulkansk aktivitet og tungmetaller med videre er i datidens havvand efter inddampningen blevet del af en lagdelt saltkoncentration. Denne koncentration er senere blevet omformet og presset op mod jordoverfladen som paddehatte.

Det vil sige, at salthorsten er som en klump dej med en meget forskellig fordeling af giftstoffer. Derfor må man tage prøver, der også indeholder stærke koncentrationer af giftstofferne. Der findes ikke offentligt tilgængeligt prøver af saltlagen, der blev udledt i perioden 1983-1996. Hvor er de, og hvorfor kan de ikke indgå i belysning af problematikken? I den periode døde fiskeriet i området.

"Det skønnes at ..."
De centrale afsnit om udledning af miljøgifte til Limfjorden står anført side 147-151 i VVM-redegørelsen. Det er her, man kan finde selve argumentationen for, at udledningen skal tillades, og at den er miljømæssig sikker. Ingen ved imidlertid med sikkerhed, hvor stor andel giftstoffer der findes i kavernerne. Men som nævnt ovenfor er også VVM-redegørelsen enig i, at der er op til 0,1 procent giftige stoffer i salthorsten, svarende til at der udledes 16.700 ton over 20 år.

VVM-redegørelsen opererer imidlertid med en grundlæggende antagelse om, at de farlige stoffer – særligt bly, cadmium og kviksølv ikke følger med ud i saltlagen, men forbliver i kavernen, hvor det bundfælles. VVM-redegørelsen skønner, at 90 procent forbliver i kavernen, og argumentet for denne antagelse er at finde på side 148. Her står følgende anført:

"Generelt skønnes det, at op til 90 procent af salthorstens tungmetalindhold samt en del gips sedimenteres i selve kavernen". Selve formuleringen er central: Op til 90 procent. Dette kan altså være væsentligt mindre også, for eksempel 20 procent, hvilket jo så betyder, at 80 procent udledes til Limfjorden. På side 150 nederst står anført, at det "vurderes at give en rimelig god prognose for indholdet af miljøfremmede stoffer i det mættede saltvand".

Lad mig tilstå, at jeg ikke er uddannet i naturvidenskab, men jeg har en forskeruddannelse. Når man i videnskabelige rapporter anvender formuleringer som "at det skønnes.." og "det vurderes at give en rimelig god prognose", så illustrerer det præcist mangel på sikkerhed. Hvis man havde vished, ville man anvende helt klare og utvetydige formuleringer. I realiteten ved man ikke med sikkerhed, hvor store mængder giftstoffer der findes i kavernerne, og hvor meget der udledes. Man antager fra Energinet A/S, at det er maksimum. 0,1 procent. Det er bare ikke tilstrækkelig kvalitet i en videnskabelig rapport.

Blåmuslinger fyldt med tungmetaller
Limfjorden har historisk været centrum for det danske blåmuslingefiskeri. Én blåmusling filtrerer op til 200 liter vand i døgnet. De store noget mere. Limfjorden udgør derfor et stort biofilter, hvor al fjordens vand konstant filtreres gennem de millioner af blåmuslinger, der findes.

Vi kender vejen gennem fødekæden: Giftstofferne optages af plankton og derpå videre op i fødekæden. Eksporten af muslinger er en millionforretning. Med udledning af så store mængder tungmetaller må man forvente, at blåmuslingerne får et øget indhold af tungmetaller. Hvilke overvejelser gør man sig i Miljøcenter Århus i den anledning? Vi ved det ikke, fordi Miljøcenter Århus ikke svarer på spørgsmål.

Tilbage er ikke kun et lokalsamfund, men en hel egn som oplever, at Limfjorden igen er et farvand, man blot vender ryggen til. Udsigten til at Energinet A/S skal sikres en større omsætning ved import af gas fra Rusland, som så sælges videre til andre lande er afgørende, også selv om regeringen har vedtaget en politik, der skal gøre Danmark uafhængig af importeret olie og gas. Hvorfor skal man udvide lagerkapaciteten i en situation, hvor produktionen i Nordsøen falder?

Hvordan kan man tillade udledning af 835 ton giftstoffer pr. år og samtidig leve op til vandrammedirektivet? Vi venter stadig på svar. Er det blot en simpel sag, som skal ekspederes uden for megen folkelig modstand? Nej, sagen er lige så alvorlig som deponeringen ved Cheminova. Her troede myndighederne også, at man kunne løse et problem ved at grave gifttønderne ned i havsandet. Ved Ll. Thorup gør man noget andet: Man fortynder saltlagen og tror, at man på den måde kan slippe for problemet. <

Skriv hvad du søger