Foto: Henning Bagger / Scanpix
Foto: Henning Bagger / Scanpix
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 10 / 2010

Kommuner dropper snerydning

Den hårde vinter sprænger kommunernes budgetter. Snerydningen har mange steder været dobbelt så dyr som beregnet. Færre veje får besøg af sneploven næste vinter
tekst Rudi Holm

Snestorme, hård frost, isslag og spejlglatte veje. Vinteren har været dyr for kommunerne. Landet over meldes der om, at de seneste måneders vedholdende, voldsomme snemængder og ekstreme kuldegrader har sprængt de kommunale budgetter i en grad, der sjældent er set. I takt med, at regninger fra entreprenører og vognmænd nu strømmer ind, oplever en lang række kommuner, at sne og vinterkulde har kostet mere end det dobbelte af, hvad der var sat af til rydning og saltning.

Hvidovre Kommune havde budgetteret med fem millioner kroner, men forventer at bruge ti millioner kroner. Og i Faxe lød budgettet til den såkaldte vintertjeneste på 5,2 millioner kroner, men ifølge leder af Faxe Kommunes park og vej Jørgen Veisig står afdelingen og mangler omkring seks millioner kroner.

– Det er et skønnet tal, og vi ved endda ikke, om det er nok. Det afhænger nemlig af, om vinteren bliver mild, når vi når hen til slutningen af året, siger Jørgen Veisig.

Speciel vinter
I Vejdirektoratet kan fagkoordinator for vintertjenesten Freddy Knudsen nikke genkendende til tallene fra kommunerne. Vejdirektoratet står for rydningen af det overordnede vejnet – statsvejene – og de statslige sneplove opererer således sideløbende med de kommunale. Derfor kan direktoratets tal i vid udstrækning sammenlignes med kommunernes.

– Vinteren har været speciel på mange måder, og den har flere steder i landet kostet det dobbelte af, hvad en normalvinter koster, siger Freddy Knudsen.

I en normalvinter beregner direktoratet 170 timers snerydning pr. 100 kilometer spor, men denne vinter har sneplovene kørt to-tre gange så meget.

– Vi har brugt 440 timer pr. 100 kilometer spor. Især januar var hård. Normalt siger man, at vinteren koster, det vinteren koster. Men dette års vinter har virkelig givet problemer. I Vejdirektoratet havde vi budgetteret med 200 millioner kroner til vintertjenesten, men vi har brugt 290 millioner kroner, fortæller Freddy Knudsen.

Dropper snerydning
I kommunerne kan de voldsomme ekstraudgifter til vintertjenesten føre til en ringere snerydning den kommende vinter. I en økonomisk presset tid har flere kommuner nemlig fået øjnene op for, at de kan droppe snerydningen på udvalgte strækninger.

– Det er et spørgsmål, om vi skal have et system, der kan klare alt til hver en tid. I Faxe har vi besluttet at drosle ned på vintertjenesten, fordi byrådet har besluttet, at der skal spares 770.000 kroner på området, fortæller Jørgen Veisig.

Besparelserne vil ramme boligområder med blinde veje. De vil i fremtiden ikke få besøg af kommunale sneplove.

– På veje med meget offentlig trafik vil der imidlertid ikke forekomme ændringer, pointerer Jørgen Veisig.

Uklar jura
Der findes ingen decideret facitliste for snerydning i kommunerne. Normalt opereres der med såkaldte klassifikationer af vejene, hvor de mest befærdede prioriteres højest, og de lavest klassificerede ryddes sidst.

– Juraen på dette område er ikke klar. I loven står der, at "alene vejstrækninger uden væsentlig betydning for den offentlige trafik kan undtages fra vintertjeneste". Hvad dette indebærer, kan i sidste ende være noget, der skal afgøres ved domstolene, fortæller Henrik Nygaard fra Henrik Nygaard FRI, der rådgiver kommuner i vejdrift.

Han har for nylig været med til at gennemgå Slagelse Kommunes vintertjeneste for at finde besparelsesmuligheder. Blandt andet foreslog han at spare penge ved at lade traktorer med sneplove køre på de større veje i stedet for lastbiler med plove.

Dette har nabokommunen Næstved allerede gode erfaringer med.

– Traktorerne er billigere, de er mere fleksible, de er bedre til efterrydning og bedre ved let sne. Ulempen er, at de ikke kører så hurtigt, og at de ikke får kastet sneen så langt væk. Men hos os har det fungeret rigtigt godt at bruge tre traktorer og kun en lastbil, fortæller driftsleder Morten Toft Hansen.

I Kommunal Vejteknisk Forening, der er en forening for kommunale vej- og trafikmedarbejdere, drøftes i disse uger erfaringer og praksis fra den overståede vinter. Jørgen Veisig, der også er næstformand i Kommunal Vejteknisk Forening og medlem af Vinterudvalget, opfordrer blandt andet til større åbenhed kommunerne imellem om nøgletal på området.

– Vi skulle gerne have noget benchmarking på dette område. Det kræver dog, at kommunerne bliver bedre til at indrapportere deres tal. I dag ved vi for eksempel ikke, hvad kommunerne gennemsnitligt betaler for at rydde sne på en kilometer vej, siger han.

Saltforbruget fordoblet
Noget der føres statistik over er saltforbruget, og det har været højt denne vinter. Normalt bruges der 55.000 ton salt i Danmark. I år blev der strøet 98.000 ton ud på landets veje. Staten stod for en femtedel af forbruget – kommunerne for de resterende 80 procent.

– Det var ikke, fordi vi ikke kunne få salt. Det kunne vi godt have fået, hvis vi ville betale prisen for det. Vi fik nemlig mange spændende tilbud forskellige steder fra i verden. Men vi klarede den med en skarp prioritering, som efter min vurdering fungerede godt, siger Freddy Knudsen.

Netop det, at kommuner og Vejdirektoratet måtte ud i en skarp prioritering af saltet, kan i øvrigt vise sig at være en fordel fremover, mener flere kommunale vejfolk – blandt andre Michael Moreau fra Roskilde:

– Vi lærte i vinter, hvor lidt salt vi egentlig behøver at smide på vejene. Det kan forhåbentlig være medvirkende til at klemme saltleverandørerne på prisen. <

Skriv hvad du søger