Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) bevilger lån på 4,3 milliarder kroner til 89 kommuner. Foto: Sif Meincke
Indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V) bevilger lån på 4,3 milliarder kroner til 89 kommuner. Foto: Sif Meincke
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 03 / 2010

Alle får lov til at låne

De 89 kommuner, der har søgt om lån til anlæg, får ja til deres ansøgning. I alt udlånes der 4,3 milliarder kroner
tekst Mads Mostrup Jensen og Søren Peder Sørensen

Med lån på 281,5 millioner kroner er Århus Kommune topscoreren. Men der er også penge på vej til yderlige 88 kommuner, der har søgt om del i Indenrigs- og Socialministeriets puljer til anlægsaktiviteter.

De 89 kommuner har fået tilsagn om at låne tilsammen 4,3 milliarder kroner – stort set det beløb, de havde søgt om.

Oprindelig var der afsat tre milliarder kroner på finanslovsaftalen, men beløbet er forhøjet for at imødekomme ansøgerne.

– Det er meget positivt, at kommunerne har vist så stor interesse for at sætte gang i en lang række nye anlægsinvesteringer. Det betyder, at borgerne kan se frem til forbedringer af blandt andet skoler, daginstitutioner og veje. Samtidig vil de nye investeringer skabe flere arbejdspladser rundt om i landet, siger indenrigs- og socialminister Karen Ellemann (V).

Skaber mange nye job
Der er fordelt knap to milliarder kroner fra lånepuljen målrettet daginstitutioner, folkeskoler, visse idrætsfaciliteter og ældreområdet. Fra puljen, der omfatter resten af det kommunale område, er der fordelt 2,3 milliarder.

Ministerens lånetilsagn til kommuner-
nes nye anlægsprojekter giver håb for beskæftigelsen.

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd vurderer, at fire milliarder kroner ekstra i investeringer i offentlige anlægsprojekter svarer til 4.000 job til især håndværkere og underleverandører i byggeriet. <

Skriv hvad du søger