Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 01 / 2010

KL klumme: Arbejdskraft til velfærden

Arbejdskraftudfordringen skyldes et gab mellem tilgangen til og afgangen fra arbejdsmarkedet. Kommunerne rammes særligt hårdt på grund af en høj gennemsnitsalder
tekst Erik Nielsen (S) formand for KL’s Arbejdsmarkeds- og erhvervsudvalg

De nye byråd trækker i øjeblikket i arbejdstøjet, og der er nok at tage fat på. Den nye valgperiode er spækket med udfordringer. En af de største er arbejdskraftsudfordringen, som skal højt på dagsordenen, hvis kvalitet i velfærden også skal være en realitet de kommende år.

Ganske vist betyder finanskrisen, at der lige nu er mange ansøgere til de fleste kommunale job. Men det er en stakket frist. For om få år vil en tredjedel af de kommunale kernetropper være gået på pension eller efterløn. Arbejdskraftudfordringen skyldes et gab mellem andelen af unge, der står til rådighed for arbejdsmarkedet, og andelen af ældre, der forlader det. Kommunerne rammes særligt hårdt på grund af en høj gennemsnitsalder.

Fratræder lærere, sygeplejersker og sosu-personale som hidtil, vil 30 procent af disse faggrupper trække sig tilbage fra arbejdsmarkedet de næste fem til syv år. Og antallet af unge med de rette uddannelsesmæssige kompetencer til at tage over matcher ikke efterspørgslen. Enhver kommune bør derfor kortlægge kommunens arbejdskraftudfordring og lægge en strategi for, hvordan kommunen bedst kan håndtere de områder, hvor arbejdskraftmanglen truer.

Som input til dette arbejde har KL’s bestyrelse netop vedtaget KL’s og kommunernes strategi for arbejdskraft med fokus på øget udbud, og hvordan kommunerne kan blive endnu mere attraktive og synlige blandt de unge på arbejdsmarkedet. Strategien tager udgangspunkt i seks personaleområder, hvor der generelt forventes mangel på uddannet arbejdskraft: Ledere, lærere, sygeplejersker, sosu-personale, socialrådgivere samt ingeniører.

Behov for nytænkning
Arbejdskraftudfordringen vil kræve nytænkning. Det er ikke realistisk, at vi kan imødegå udfordringen udelukkende ved, at vi forsøger at rekruttere os ud af problemet. Der er også brug for at fokusere faktorer som arbejdstilrettelæggelse, opgaveglidning mellem faggrupper og ændrede organiseringsformer. Større udenlandsk rekruttering kan også blive nødvendigt for at få velfærdsregnestykket til at gå op.

Digitalisering og brug af velfærdsteknologi er på dagsordenen i mange kommuner. Anvendelse af ny teknologi kan skabe øget økonomisk råderum. Men nye teknologier og øget brug af IT bør også ses som et af de redskaber, som en kommune med færre hænder kan gør brug af for at sikre en fortsat god service til borgene. Der er fortsat et stort potentiale her, og kommunerne bør blandt andet være opmærksomme på de muligheder, der findes for støtte i ABT-fonden.

Arbejdskraftudfordringen kalder også på centrale initiativer. Her er der allerede sket en del: Der er taget initiativer til at sikre flere praktikpladser og gennemført nationale branding- kampagner. Ved O. 08 blev der sat særlig fokus på SOSU-området og blandt andet indgået en trivselsaftale. Implementering af aftalerne om sygefravær er godt i gang. Endelig har KL sammen med organisationer og professionshøjskoler udarbejdet en national strategi for velfærdsuddannelserne, der skal øge interessen for uddannelserne til lærer, sygeplejerske med flere.

Kommunerne – hver for sig og i regi af KL – kan og vil gøre meget for at løse arbejdskraftudfordringen. Men vi kan ikke gøre det alene. Der er brug for at få taget fat på de nødvendige langsigtede reformer, som kan sikre det nødvendige udbud af arbejdskraft fremover. På det punkt er der et påtrængende behov for, at regering og Folketing får stukket hovedet ud af busken. <

Læs mere om KL’s og kommunernes strategi for arbejdskraft på www.kl.dk/arbejdskraft

Skriv hvad du søger