Kommunalvalget er overstået. Konstitueringerne er ved at være på plads, og forude venter mange udfordringer.
Det har været en kommunal valgkamp, som vi kender dem. Med borgermøder, paneldebatter, læserbreve i lokalpressen og kandidater på gadehjørnerne, som har forsøgt at sælge deres politik til borgerne. Men der er også nyt. Ved dette valg har de nye sociale medier – Facebook, Twitter og YouTube – gjort deres indtog. Der er blevet "status-opdateret", sendt tweets og lagt valgvideoer på nettet som aldrig før. Den kommunale valgkamp fornyer sig.
Alligevel var valgdeltagelsen lavere ved dette valg, end vi er vant til. Ved kommunalvalget i 2005 stemte 69,5 procent. Ved valget i tirsdags faldt dette tal til 65,8 procent. I Danmark har vi en af Europas højeste stemmeprocenter til kommunalvalg. Kommunestyret er både en del af vores kulturarv og en hjørnesten i vores velfærdssamfund. Der er derfor grund til at vide mere om, hvorfor stemmeprocenten falder.
Der kan være flere årsager til faldet – ud over en influenza-epidemi. Ved kommunalvalget i 1974 – det første efter den gamle kommunalreform – droppede valgdeltagelsen til 62,9 procent. Det var året efter jordskredsvalget i 1973. Men allerede næste gang, i 1978, var vi oppe på cirka 73 procent igen.
En grund til faldet i stemmeprocent ved det netop overståede kommunalvalg kan være, at de store tv-kanaler offentliggjorde exit polls, længe før valgstederne lukkede. Det blev iscenesat i bedste show-stil med nedtællingsur og interviews med "vindere" og "tabere" længe før, de sidste krydser var sat i valglokalerne! Det er et lavpunkt og helt uden respekt for den demokratiske valghandling.
Valget var stadig i fuld gang, da de første exit polls tonede frem på skærmen. Flere borgere kan være blevet hjemme, fordi valget synes afgjort, og det nu så ud, som om deres stemme ikke ville gøre en forskel.
Valgdeltagelsen har også lidt under, at den kommunale valgkamp i langt højere grad end tidligere blev brugt til at promovere landspolitiske dagsordner. Kommunalvalget blev i medierne fremstillet som en kamp om, hvem af de landspolitiske toppolitikere, der havde mest X-factor. Det er bare ikke i orden. Den kommunalpolitiske dagsorden er alt for vigtig til at blive reduceret til Christiansborgs midtvejsvalg.
Demokrati er ikke underholdning – men må gerne være underholdende uden at miste det seriøse indhold. Borgerne skal have de bedst mulige betingelser for at træffe deres valg. De skal ikke være statister i et tv-show. <