Antropolog og seniorkonsulent Christina B. Jagd
Antropolog og seniorkonsulent Christina B. Jagd
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 34 / 2009

Tørklæde og sygdom som blokering

Det var et forskningsprojekt om dansksomaliere, der inspirerede antropolog Christina B. Jagd til at udvikle nogle metoder, der foreløbig har vist sig også at matche de mest udsatte ledige
tekst Sidsel Boye

"Jeg er for syg til at arbejde" er et argument, som ofte bliver fremført på jobcenteret uden noget objektivt belæg. Og at trænge ind bag den fastlåste forestilling er en af de store udfordringer for medarbejdere på jobcentrene. Det er en generel erfaring antropolog og seniorkonsulent Christina B. Jagd har gjort i sit arbejde med at træne jobcentermedarbejdere i samtaleteknikker og metoder, der kan give bedre resultater for de ledige.

– Typisk er det rigtig svært at rykke de borgere, der enten er helt sikre på, at deres smerter aldrig vil gå væk, og at der ikke er brug for dem, eller som kun har ét bestemt jobønske. Den fastlåsthed har medarbejderne svært ved at stille noget op med, og når de sender de ledige ud i praktik eller aktivering, får de dem ofte hurtigt tilbage igen, siger Christina B. Jagd.

Hun tager hatten af for de medarbejdere, der sidder med den udfordring at få frustrerede, blokerede, aggressive eller opgivende ledige tilbage på sporet. Og netop at gøre noget ved de fastlåste forestillinger betragter hun som noget af det sværeste.

– Det er over for de fastlåste forestillinger man virkelig kan komme til kort. Det kræver virkelig nogle teknikker, siger Christina B. Jagd.

Hun har erfaringer fra arbejdet med at undervise og træne samtaleteknikker med jobcentermedarbejdere i Rødovre, Roskilde, Århus, Silkeborg, Aalborg, Odense, København og Holbæk, og hun har set fantastiske eksempler på, at det lykkes. Blandt andet eksemplet med en truende rocker, der pludselig følte sig forstået af en sagsbehandler.

– Samtalen ender med, at han bryder grædende sammen, og hun må hente et papirlommetørklæde. Nu er det ikke et succeskriterium, at man skal få folk til at græde, men manden får mulighed for at vise noget af det, der ligger bag den hårde facade. Han føler sig mødt som menneske, og der sker et skift i situationen fra truende til samtale, forklarer Christina B. Jagd.

Hun lærer medarbejderne en række metoder, der kvalificerer mødet med gruppen af udsatte langtidsledige. Hun lærer dem blandt andet at styre samtalen.

– Det lyder banalt, men det er meget centralt, at der er trygge og klare rammer, og at borgeren ved, hvad der er formålet med en samtale. Går man tæt på folk, skal man kunne forklare, hvorfor man gør det, siger hun.

Medarbejderne lærer også en metode til at gøre borgerne bevidste om deres eget ansvar for at komme i arbejde.

– Ofte taler man om ansvar på en moraliserende og opdragende måde, og det avler som regel modstand. I stedet lærer medarbejderne at stille spørgsmål, så borgeren får lyst til at tage ansvar. De lærer at aktivere borgerens egen motivation for at komme i arbejde. Specielt den skjulte motivation. Nogle ledige, som måske ikke har en arbejdsidentitet, kan have svært ved at se fordelen ved arbejde og er i den grad en udfordring. Men kan de se en gevinst, vil de gerne rykke sig, siger antropologen.

Hun lærer også medarbejderne, hvordan man aktiverer borgernes egne ressourcer. Også når de er skjult for dem selv.

– De har været så længe i systemet, og de har lært at sælge sig selv på deres mangler, og derfor fortrænger og glemmer de ofte ressourcer, de rent faktisk har, siger Christina B. Jagd.

Endelig lærer hun også medarbejderne teknikker til at "parkere" deres egne følelser og agere professionelt.

– Det er der meget brug for. Sagsbehandlerne sidder ofte over for en frustreret borger, der er sur på systemet og er led og ked af det efter at have været på kontanthjælp i femten år. Den frustration kanaliseres lige hen over bordet bogstaveligt talt som en spand lort i hovedet, siger hun.

Hun har udviklet sine metoder og anbefalinger på baggrund af et ph.d.-projekt om dansksomalieres motivation og strategi for at komme i arbejde.

– I 2002 begyndte man at tale om integration som lig med arbejde. Man indførte starthjælp ud fra den logik, at den skulle motivere til at finde arbejde. Det lå implicit, at indvandrerne nok ikke var interesserede i at få arbejde. Det vakte min nysgerrighed, og der fandtes ikke noget forskning, der kunne vise, at det forholdt sig sådan.

Hendes egen forskning viste, at mange dansksomaliske kvinder havde en meget begrænsende overbevisning om, hvad der kunne lade sig gøre. De troede for eksempel, at de ikke kunne få arbejde på grund af deres tørklæde, og den opfattelse kunne spores tilbage til sagsbehandlerne, som de så som en autoritet.

Christina B. Jagd nåede frem til, at det ikke er arbejdet som sådan, der er afgørende for integration. Det er graden af anerkendelse i forhold til andre danskere og til arbejdspladsen. Den indsigt, mener hun, kan overføres til ledige generelt. <

 

"Kvalitet i samtalen" på jobcenteret

• Sæt klare rammer for samtalen.

• Lyt aktivt, spørg uddybende.

• Skab en anerkendende relation.

• Lær at møde borgerens modstand.

• Anerkend borgernes modstand, frustration og bekymring.

• Vend fokus fra problem til løsning.

• Gør borgeren bevidst om eget ansvar.

• Aktiver borgerens egne ressourcer.

• Udfordr og opløs fastlåste forestillinger.

• Hold egne følelser ude.

Skriv hvad du søger