Illustration: Gitte Skov
Illustration: Gitte Skov
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 34 / 2009

Endelig var der en der lyttede

Med kun to en halv dags kursus er det lykkedes Silkeborg Jobcenter at geare sine medarbejdere til nogle af de mest udfordrende opgaver i jobbet. Det handler dybest set om at blive klædt på til at være en slags personlig "dåseåbner" for den ledige
tekst Sidsel Boye

En relativt ny kvindelig medarbejder i jobcenteret skal møde en borger med rockerbaggrund, som ifølge flere andre kolleger har optrådt voldelig og aggressiv. Da hun første gang sidder over for manden, starter hun med at konfrontere ham med hans voldsomme temperament.

Hun spørger, om han har tænkt sig at blive aggressiv over for hende. Han forklarer, at han kun reagerer, når han ikke føler sig forstået. Hun indgår nu den aftale med ham, at han skal give signal, når han ikke føler sig forstået. Derefter lytter hun og kommer ham i møde på en måde, der ender med, at den hårde facade krakelerer fuldstændig. Der er sket et skift i situationen, så de nu for alvor kan komme til at tale om fremtiden.

Denne episode er fra Silkeborg Jobcenter, og den er en af flere frugtbare eksempler på, hvad der kom ud af at give en gruppe medarbejdere to dages kursus i kognitive og coachende samtaleteknikker. Samt en halv dags efterfølgende opsamling på erfaringerne. Netop opsamlingen har gjort indtryk på teamleder Bent Nørtoft.

Skriv hvad du søger