Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 32 / 2009

ØP: Dystre fremtidsudsigter for sundhedsudgifterne

Vismændene offentliggjorde torsdag den 22. oktober deres efterårsdiskussionsoplæg. Hovedtemaet i rapporten – ud over konjunkturvurderingen – var sundhed. Overordnet tegnes et dystert billede af den fremtidige udvikling i sundhedsudgifterne
tekst fuldmægtig Mathilde Molsgaard

Sundhedsudgifterne i Danmark er siden 2000 øget markant. I 2009 udgør de cirka syv procent af bruttonationalproduktet (BNP) og forventes at stige yderligere fremover.

Vismændene forklarer delvist udgiftsvæksten med en overgang fra et rammestyret sygehusvæsen til et system, hvor der er mere fokus på at nedbringe ventetider til behandling. Det vil sige et skift fra et overvejende udbudsstyret sygehusvæsen til et mere efterspørgselsstyret. Ligeledes lægger det frie og det udvidede frie sygehusvalg pres på regionerne, fordi de ofte betaler en højere pris for behandling, hvis patienten vælger at blive behandlet uden for regionen.

Vismændene forudsiger, at sundhedsudgifterne fortsat må forventes at stige kraftigt de kommende årtier. Det skyldes både demografiske og ikke-demografiske virkninger. De demografiske virkninger skyldes, at der i de kommende år vil blive relativt flere ældre, som i højere grad trækker på sundhedsvæsenet. Ligeledes trækker den stigende levealder i samme retning.

Et element, der modsat bidrager til at mindske væksten i sundhedsudgifterne, er, hvad der i vismændenes rapport betegnes "sund aldring". Begrebet henviser til, at sundhedsudgifterne i højere grad afhænger af restlevetiden end af alderen. Det betyder med andre ord, at de forholdsvis høje sundhedsudgifter, der er forbundet med ældre patienter – terminaludgifter – til en vis grad udskydes i takt med at levealderen stiger.

Det ikke-demografiske element i de stigende sundhedsudgifter kaldes i rapporten for mervækst.

Mervæksten i sundhedsudgifterne er udtryk for den del af væksten, der er tilbage, når der er taget højde for den demografiske komponent. Mervæksten kan altså fortolkes som udtryk for serviceforbedringer, det vil sige, at øget velstand og bedre mulighed for at behandle flere sygdomme medfører højere sundhedsudgifter. Mervæksten er udtryk for en relativt højere udgiftsstigning i sundhedsvæsenet end i den samlede økonomi. Mervæksten har ifølge vismændene udgjort cirka en procent om året i de sidste 10 år, hvilket hænger sammen med udviklingen i retning af et mere efterspørgselsstyret sundhedsvæsen.

Figuren (se figur i den relaterede pdf-fil nedenfor) viser effekten af mervæksten for udviklingen i de offentlige sundhedsudgifter ved forskellige mervækstrater. Figuren viser tydeligt, at sundhedsudgifterne i fremtiden vil komme til at udgøre en stor økonomisk belastning for landet. Vismændene har således beregnet, at sundhedsudgifternes andel af BNP vil stige fra knap syv procent i 2009 til knap 10 procent i 2050, selv hvis der forudsættes en forholdsvis begrænset mervækst på 0,3 procent om året.

Foreslåede løsninger
Vismændene foreslår særligt én løsning på finansieringsproblemet af mervæksten i sundhedsudgifterne. Den indebærer, at den statslige bundskat øges med et øremærket statsligt sundhedsbidrag, sådan at enhver forøgelse af sundhedsudgifterne, der ligger ud over den generelle vækst i økonomien, finansieres af en stigning i skattesatsen samme år, som stigningen opstår.

Derudover foreslår vismændene, at skattefritagelsen for private sundhedsforsikringer fjernes, og at der gennemføres en omlægning af brugerbetalingen på sundhedsområdet, så den spredes ud på flere sundhedsydelser. Endelig foreslår vismændene, at den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet ændres.

Den kommunale medfinansiering
Vismændenes forslag om, at medfinansieringsmodellen bør ændres, bygger på, at vismændene har flere kritikpunkter over for den nuværende medfinansieringsmodel.

For det første kritiseres det, at grundbidraget ikke er afhængigt af borgernes brug af sundhedsvæsenet. Dermed giver grundbidraget ikke kommunerne incitamenter til forebyggelse. For det andet er vismændene kritiske over for, at kommunerne medfinansierer alle former for behandling, uanset om der er tale om sygdomme, som kan forebygges eller ej. Og for det tredje stiller vismændene spørgsmål ved, om det er hensigtsmæssigt, at kommunerne også medfinansierer ydelser hos praktiserende læger og fysioterapeuter, fordi disse ydelser kan være med til at forebygge livsstilssygdomme og afværge genindlæggelser.

Vismændenes forslag om, at den kommunale medfinansiering af sundhedsvæsenet bør indrettes anderledes end i dag, ligger fint i tråd med, at det i økonomiaftalerne mellem KL og regeringen i 2009 og 2010 er aftalt, at medfinansieringsmodellen skal ændres, så de kommunale incitamenter til forebyggelse styrkes.

Hvad der mangler i diskussionsoplægget
Vismændene tager i deres rapport ikke i betragtning, at strukturen på sundhedsområdet inden for de næste 15-20 år sandsynligvis vil være markant anderledes end i dag med færre, men til gengæld højt specialiserede sygehuse. Perspektivet er, at en stor del af de opgaver, der i dag løses i sygehusregi, i fremtiden bliver løst enten i kommunalt regi eller af de praktiserende læger.

Vismændene har derudover valgt ikke at medtage forebyggelsesområdet i deres rapport.

Det er dog vigtigt at huske på, at hvis forebyggelsesindsatsen i kommunerne og regionerne kan medvirke til at mindske risikoadfærden og generelt forbedre sundhedstilstanden i befolkningen, kan det – både på kortere og længere sigt – være med til at mindske behovet for dyr og specialiseret sygdomsbehandling, og dermed være med til at mindske de fremtidige udfordringer. <

KL’s administrerende direktør Peter Gorm Hansen er medlem af Det Økonomiske Råd. Se hans kommentarer til oplægget på www.dors.dk/sw7023.asp

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: ØP: Dystre fremtidsudsigter for sundhedsudgifterne Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger