Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 31 / 2009

Analyse: Tårnbymodellen – kommunal efteruddannelse af pædagoger

Denne udviklingsmodel er hensigtsmæssig og tilsyneladende resultatrig via princippet om, at læring sker gennem individets egen aktive eksperimenterende virksomhed
tekst lektor, ph.d. Stig Broström, Institut for Didaktik, Danmarks Pædagogiske Universitetsskole, Lektor, cand.psych. Thorleif Frøkjær, University College Capital, Videnscenter for Institutionsforskning

Indførelse af pædagogiske læreplaner i dagtilbud har medført en del efteruddannelsesaktivitet på kommunalt niveau. Det har været nødvendigt at inspirere pædagoger til at udvide den traditionelle udviklingspsykologiske orientering med en mere didaktisk tilgang. Således har mange kommuner også gennemført traditionel kursusvirksomhed, hvor flertallet af personalegrupperne lidt efter lidt er blevet præsenteret for nyere didaktisk teori og metoder med henblik på at kunne arbejde målrettet med de seks læreplanstemaer.

Det har utvivlsomt været lærerigt for mange af de deltagende pædagoger, men alligevel er det ikke urimeligt at spørge, om udbyttet står mål med den økonomiske investering. Ud fra egne erfaringer gennem årene med efteruddannelse samt nyere forskning herom, synes effekten af kursusundervisning at være begrænset. Meget tyder på, at kursusviden først kan omsættes til praksis, når alle institutionens medarbejdere er inddraget i kursusvirksomheden og sammen bliver støttet i at implementere den erhvervede viden i praksis.

Desuden vil vi forholde os kritisk til forestillingen om, at politiske beslutninger som indførelse af pædagogiske læreplaner i danske dagtilbud uden videre og i løbet af kort tid, kan genfindes som ændringer i den pædagogiske praksis. Derimod vil politiske beslutninger kun indirekte vise sig som ændret pædagogisk praksis. Et faktum der blandt andet hænger sammen med, at en kompliceret og rutiniseret institutionskultur ikke sådan lader sig ændre.

Og den kulturændring, som kravet om dokumentation og evaluering af læreplansarbejdet har medført, er en stor faglig udfordring, som sætter selve "synet på barnet" og "synet på læring" i spil.

Og som også udfordrer forståelsen af og praksis omkring det at dokumentere og evaluere. Her er ikke tale om neutrale aktiviteter, selv om disse ofte præsenteres som beskrivelsesværktøjer uden indflydelse på den beskrevne praksis. Men vi må fastholde, at dokumentation og evaluering ikke blot beskriver, men i høj grad også påvirker og ændrer de forhold, der beskrives. Der produceres ikke blot ny viden, men "noget" nyder samtidig større opmærksomhed end "noget andet".

I det følgende vil vi beskrive en kommunal kompetenceudviklingsmodel, hvor den læring som pædagogerne erhverver sig gennem et lokalt udviklingsarbejde, defineret som aktionslæring, altså læring gennem handling, samtidig fører til uddannelse af lokale "ressourcepædagoger".

Tårnbymodellen
Da det i de fleste kommuner er for omfattende for de pædagogiske konsulenter både at forestå en sådan uddannelsespraksis og samtidig fungere som udviklingskonsulent i alle kommunes institutioner, har vi i Tårnby Kommune udviklet en model hvor de udefra kommende konsulenter uddanner et antal af kommunens fremmeste pædagoger. Kursusindholdet handler især om didaktisk teori og med fokus på dokumentation og evaluering som afsæt for lokal praksisafprøvning.

Parallelt hermed er løbende seminarer, hvor der fremlægges erfaringer, som drøftes og perspektiveres, hvorefter nye praksisafprøvninger gennemføres. Processer der gentages nogle gange. Disse kursuspædagoger benævnes "projektpædagoger", da den væsentligste funktion ikke er at sidde på skolebænken, men derimod gennem projektorienteret praksis at skabe forandringer.

Den næste fase består i, at disse kursus- og projektpædagoger får ny funktion og ny titel – "vejledningspædagoger", der nu deltager i et nyt kursusforløb med næste hold "projektpædagoger". Vejledningspædagogernes funktion er nu dels at være medundervisere og dels at fungere som vejledere for de nye projektpædagoger, og som nu – samtidigt med løbende faglig støtte – vejleder projektpædagogerne i de enkelte institutioner.

Denne udviklingsmodel er hensigtsmæssig og tilsyneladende resultatrig via princippet om, at læring sker gennem individets egen aktive eksperimenterende virksomhed. At den også er mindre økonomisk belastende for en kommune, hører også med.

Den beskrevne uddannelsesmodel kan karakteriseres som model for udvikling af pædagogisk faglighed – aktionslæring som kompetenceudvikling for pædagoger i kommunen.

Pædagogisk konsulent i Tårnby Kommune John Hansen siger, at "der er masser af sidegevinster ved Tårnbymodellen. Set fra min position som pædagogisk konsulent er Tårnbymodellen unik ud fra, at teori og praksis i den grad spiller sammen, og som voksenlæringsmodel er den rigtig god, fordi den tager udgangspunkt i den enkeltes viden, den enkeltes udarbejdelse af materiale, refleksioner med sig selv og andre. Og på denne måde får et ejerskab og motivation for egen læring.

Modellen smitter også i høj grad af på arbejdet med børnene, som nu høres og anerkendes på en ny og bedre måde."

Det har også været nyt, at såvel dagplejepædagoger som dagplejere har været inddraget i aktionslæringsforløbet og nu planlægger et opfølgende forløb med henblik på at involvere alle i dagplejen i arbejdet med de nye metoder.

Vi kan altså konstatere at:

  • Det generelle faglige niveau i de deltagende institutioner er steget, og pædagogerne har fået højere status. De kan nu bedre forklare, hvorfor de gør, som de gør.
     
  • Det organisatoriske liv i institutionen ændres også – mange steder er lange tids- og ressourcekrævende aften personalemøder afløst af refleksionsmøder og infomøder indenfor normal åbningstid.
     
  • Dette kan kun lade sig gøre, hvis personalet ændrer kulturen og får de nødvendige metoder til at dokumentere og evaluere på en forholdsvis hurtig, men også meget kvalificeret måde.
     
  • Pædagogerne bliver "høje" af at være medskaber af ny viden, viden de selv har (tavs viden), og den viden de får af eksterne konsulenter.

Opsummering
Inspireret af erfaringer med forskellige aktionslæringsforløb er det blevet tydeligt, hvordan aktionslæring og kompetenceudvikling kan "hænge sammen". Vores bud på et aktionslæringsforløb er samtidig et bud på kompetenceudvikling af en række pædagoger i kommunen. Der uddannes en gruppe "ressourcepædagoger", som efterfølgende kan indgå i kursus- og efteruddannelsesforløb – som "pædagogiske projektvejledere" – samt være inspiratorer og vejledere i relation til pædagogiske dokumentations og evalueringsprocesser. Hermed vil også en didaktisk tilgang til arbejdet med læreplanerne kunne fremmes i de enkelte institutioner. Desuden vil et samarbejde mellem institutionerne kunne kvalificeres via uddannelsen af ressourcepædagoger.

Vi arbejder i øjeblikket med at gennemføre en spørgeskemaundersøgelse om danske pædagogers syn på børns læring og deltagelse i egen praksis. I forlængelse heraf håber vi på nogle kommuners deltagelse i et aktionslæringsprojekt, hvor alle kommunens pædagoger vil modtage spørgeskemaet, og hvor denne synliggørelse af pædagogernes læringssyn vil være afsæt for den ovenfor beskrevne aktionslæringspraksis. Nu på baggrund af et formuleret og udfoldet syn på børns læring. <

Skriv hvad du søger