Ungdomspolitiker Jonathan Simmel. Foto: Mikael Rieck
Ungdomspolitiker Jonathan Simmel. Foto: Mikael Rieck
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 30 / 2009

Lavere valgretsalder vil give andre valgtemaer

Folkeskolen, uddannelses- og praktikpladssituationen vil automatisk blive mere interessante som valgtemaer, hvis man giver de 16-årige valgret, siger ungdomspolitiker, Jonathan Simmel
tekst Sidsel Boye

21-årige Jonathan Simmel er formand for Erhvervsuddannelsernes Elevorganisation, og det sætter naturligvis sit præg på hans holdning til spørgsmålet om valgalder.

– Hvis man sænker valgretsalderen til 16 år, så vil det automatisk betyde, at det politiske fokus også flytter, og så vil det pludselig blive interessant og vigtigt at tale om folkeskolen og om ungdomsuddannelserne. Og jeg synes, at det er vigtigt at få "sænket" fokus aldersmæssigt. Især nu hvor demografien betyder, at der bliver en stor gruppe af ældre, vil det være rigtig godt, at emner som uddannelse og praktikpladser kom på som valgtemaer, siger Jonathan Simmel.

Han synes, det er godt, at nogle kommuner gennemfører prøvevalg for unge i forbindelse med det kommende kommunalvalg.

Han mener også, at 16 år er et meget logisk bud på en valgretsalder, fordi den falder sammen med, at de unge har forladt folkeskolen, og undervisningspligten er ophørt.

– Når de har overstået folkeskolen, er der jo ingen garanti for, at de får mere viden om samfundet. Den viden, de har, er det, der skal til, for at de kan tage stilling til det politiske. Og desuden kan man også i den alder blive dømt og komme i fængsel. Så hvis man kan tage ansvar for egne handlinger, kan man også sætte sig ind i det politiske liv. Skulle nogle ikke føle sig klar til at stemme, kan de jo lade være, mener Jonathan Simmel.

Godt med Fokus på uddannelse
Jonathan Simmel ved om nogen, hvad det betyder at få væsentlige temaer sat på den politiske dagsorden, og han var for nyligt inviteret med i panelet, da der var statuskonference for det netværk af kommuner, som i tre år har arbejdet med Ungdomsuddannelse til alle (UTA). Det er et projekt, som har afdækket, at det er rigtigt vigtigt med politisk opbakning, hvis man lokalt vil nå målet med ungdomsuddannelse til 95 procent af alle unge.

– 95 procent-målsætningen har givet meget fokus, og det var en vidunderlig følelse at stå til konferencen på Akselborg. Det er vidunderligt med så meget fokus på erhvervsuddannelserne og teknisk skole, når vi synes, vi har stået lidt alene med vores interesser i den brede offentlighed, og det aldrig er et emne, som giver de store avis-overskrifter.

Det er dejligt, når borgmester Erik Nielsen (S) (Rødovre) åbner en konference og taler om noget, som elevorganisationerne har råbt og skreget om i lang tid. Det får et kæmpesmil frem. Nu rykker det. Også lokalt i kommunerne. Det er dejligt, at der over hele landet er folk, der brænder for det her, siger Jonathan Simmel.

Han har været udlært elektriker i et år og går derfor af som formand for EEO til efteråret. I øjeblikket er han ledig, fyret på grund af manglende arbejde, og det giver ham en tænkepause på tre uger. Dem har han blandt andet brugt til at forberede en elevdemonstration i forbindelse med Folketingets åbning og til at overveje sine egne planer fremover. Han har ikke gået på gymnasiet og kunne derfor godt tænke sig at lære et sprog mere.

Hjælp til at søge praktikplads
På UTA-konferencen var Center for Ungdomsforskning på banen med det budskab, at man ikke skal overlade praktikpladssøgningen til de unge alene, for det kan de ikke magte. Den pointe var Jonathan Simmel glad for at høre, for sådan oplever han det også selv.

– Jeg har lige tjekket, at tavlen med praktikopslag er tom. Det var den også, da jeg skulle i praktik, og min personlige erfaring er, at det er et meget stort skridt at tage, hvis man skal søge uopfordret. Så ryger det lidt i glemmebogen, siger han.

Selv var han så heldig at få en praktikplads, fordi hans lærer havde en forbindelse, og fordi han lige kom forbi på det rigtige tidspunkt.

– Der var lige blevet fyret en lærling, så jobbet var mit, hvis jeg kunne starte om mandagen. Så jeg var heldig, indrømmer han blankt.

I dag får erhvervsskoleelever hjælp til at skrive cv og ansøgninger, så de kun skal købe frimærkerne og poste brevet, men Jonathan Simmel tror, at der nok skal mere til.

– Ligesom der i dag er nogen, man ringer til og vækker om morgenen, kan det være, at systemet skal have ressourcer, så man også kan tage en elev ved hånden og gå ud og søge praktikpladsen, siger han.

Folkeskolen skal tænde gnisten
Når det gælder den udbredte bekymring for frafald og omvalg på erhvervsskolerne, så tror han, at det er det, der sker i folkeskolen, der har den afgørende indflydelse.

– Det må være folkeskolens opgave at tænde noget gnist og gejst hos afgangsklasserne. Det er så vigtigt, at de unge mennesker på forhånd får en idé om, hvad de vil uddanne sig til. Folk skal have et håb om, hvad de vil i livet. Det skal længere frem i hovedet på dem, siger han.

Erhvervspraktikken er for ham at se et vigtigt led i afklaringen, og meget mere betydningsfuldt end alverdens brobygninger. Og ifølge Simmel må der godt være mulighed for flere praktikforløb end de to, der er i øjeblikket. Selv var han først i erhvervspraktik i Beredskabskorpset, hvor nogle af medarbejderne havde elektrikerbaggrund.

– Men det er ikke kun erhvervspraktikken, der er vigtig. Det er også de ture, man kommer på i folkeskolen. Her synes jeg, at det er vigtigere, at man får set et trykkeri, end at man kommer til at tale med en journalist, siger Jonathan. Han mener, at folkeskolen kan blive bedre til at forberede de unge til den studieform, som erhvervsskolerne har.

– I skolen har man været vant til, at læreren hiver og trækker i én. På erhvervsuddannelsen er det dit eget problem, hvis du ikke får åbnet en bog, og det er et kulturchok for mange i starten.

Sidst, men ikke mindst tror Jonathan Simmel, at man overser, hvor meget det betyder, hvis et ungt menneske bliver brændt af og ikke får sin praktikplads.

– Allerede første gang man tvinger én væk fra det, der var drømmeuddannelsen, så har uddannelsesstedet svigtet, og det tager lang tid og mange kræfter for den unge at komme tilbage på samme ønske-niveau, siger Simmel. <

Skriv hvad du søger