Foto: Mick Anderson / Polfoto
Foto: Mick Anderson / Polfoto
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 29 / 2009

Ind med synergi og ud med bureaukrati

Jobcentrene kan allerede efter kun et par måneder få øje på synergien af det enstrengede beskæftigelsessystem. Men de kan også få øje på meget slidsomt bureaukrati
tekst Sidsel Boye

Der er behov for at få kigget hele bureaukratiet omkring jobcentrene igennem af en udefrakommende ekspert, der har et uhildet blik for enkel og klar administration.

Sådan lyder et forslag ude fra et af landets 91 jobcentre i en rundspørge, som Danske Kommuner har gennemført.

Rundspørgen viser, at jobcentrene i mange situationer mangler de frihedsgrader, der skal til for at vælge de bedste løsninger. Den viser også, at otte ud af ti jobcenterchefer kan anvise områder, hvor der er brug for afbureaukratisering.

Jobcenterchef Arne Lund Kristensen, Aalborg, siger det sådan:

– Der er på ministerens eget initiativ udarbejdet et kvalificeret materiale om de områder, der med stor relevans kunne afbureaukratiseres. De ændringer, som efterfølgende er besluttet, har ikke reelt afhjulpet noget.

Han efterlyser også større frihed for jobcentrene til at kunne sammensætte de redskaber, som er relevante for den enkelte ledige og de lokale forhold.

I Høje-Taastrup mener jobcenterchef Dorthe Nielsen, at der med fordel kan skæres ned på omfanget af overvågnings- og kontrolopgaver.

– Jeg kender ingen anden instans, der har tilsvarende antal, nemlig: Rigsrevision, ankestyrelsen, beskæftigelsesankenævnet, beskæftigelsesregionen, rådighedstilsyn, visitationstilsyn, revision, ledelsestilsyn, kvalitetskontrol, LBR og byråd, siger jobcenterchefen, som ønsker sig mindre kompliceret lovgivning og færre registreringskrav.

I Holstebro vil man eksempelvis gerne kunne nøjes med at ringe til sygedagpengemodtagere, som er i gang med behandling eller rekreation, i stedet for partout at skulle have dem til at møde op til samtale i jobcenteret.

I Silkeborg efterlyser jobcenterchef Bjarne Lynderup Thomsen et mere enkelt system til at refusionsberettige. Og så kunne han bruge noget frihed.

– Vi kunne bruge styring efter resultater og ikke efter indsats, siger han.

Den holdning deler kollegaen i Varde, Erik Schultz:

– De stramme opfølgningskrav giver ikke altid mening. Borgerne indkaldes til samtaler, som måske sagtens kunne afvente en besked fra speciallægen, hvorefter det ville give meget mere mening at holde samtalen.

Jobcenterchef Erik Schultz så gerne en afbureaukratisering, hvad angår de mange krav til centrale indberetninger.

– Den centrale styring af vores indsats giver ikke altid hensigtsmæssig adfærd. En højere grad af tillid ville gavne, siger han.

– Al kontrol vedrørende de borgerrettede tilbud burde gennemgås med tættekam, siger jobcenterchef Hans E. Lund Rasmussen, Slagelse.

Og i Roskilde foreslår jobcenterchef Anne Haarløv som nævnt indledningsvist, at en uvildig ekspert sættes på opgaven med at kigge systemet igennem.

– Vi andre er alt for involverede, siger hun.

Det er ikke kun unødigt bureaukrati, som jobcentrene er oppe imod, når de skal passe deres daglige arbejde. Deres it-systemer virker heller ikke endnu, som de burde, lyder det fra godt halvdelen af jobcentrene, siger Anne Haarløv.

Der er standardbreve som er mangelfulde og fejlbehæftede, der er simpel ventetid på sammenkobling, kapacitetsproblemer, manglende gennemtestning af nye produkter og systemer, der ikke kan følge med lovgivningen. Stevns har konkret en forespørgsel liggende hos Arbejdsmarkedsstyrelsens direktør for at få overblik over problemerne.

Gode relationer
Men er bureaukratiet og teknikken imod jobcentrene, så er der dog stadig et lyspunkt, som handler om det enstrengede system, der blev endelig gennemført i august. Hele to ud af tre jobcentere oplever allerede nu, at der er en positiv eller meget positiv synergieffekt af, at det statslige og det kommunale beskæftigelsessystem har slået kludene sammen. I pilotjobcentrene, som kom tidligere fra start, er den positive effekt slået igennem næsten over hele linjen.

Også samarbejdet med omverdenen har det generelt godt, vurderer jobcentercheferne i undersøgelsen. Listet op efter hvor samarbejdet er "godt eller meget godt", ligger Lokale Beskæftigelses Råd i toppen (91 procent). Derefter kommer byrådet (86 procent) og virksomhederne (86 procent). Så følger beskæftigelsesregionen (71) de private aktører (70), fagbevægelsen (66), de andre jobcentre (65), UU (51), erhvervsuddannelserne (49) og arbejdsgiverorganisationerne (42). Samarbejdet med vækstfora ligger lidt uden for med 12 procent. <

Vi har brug for ...

Sådan svarer jobcentercheferne på spørgsmålet:

Er der emner, du gerne vil have op i en landsdækkende kampagne?

 

"Nej. Dybest set er der ikke brug for kampagner, men mere for arbejdsro."

 

"Ja. Det er fedt at tage en uddannelse."

 

"Ja. Efterlysning af praktikpladser til de unge."

 

"Ja. Mere fokus på den kommende mangel på arbejdskraft end på den forbigående ledighed for nogle grupper."

 

"Ja. Arbejdsgivernes ansvar i en tid med stor ledighed burde i den grad være på tapetet i en situation, hvor vi snart mangler kvalificeret arbejdskraft."

 

"Ja. De mange unge med psykiske problemer, som i dag får førtidspension. Der skal findes nogle andre løsninger for disse unge."

 

"Ja. Der er brug for en kulturændring af opfattelsen af, hvad der er sygdom, og hvad der er en arbejdshindring."

 

"Ja. Giv revalideringsområdet den positive opmærksomhed, det fortjener."

 

"Ja, få en ledig i praktik i et halvt år mod at ansætte vedkommende på ordinære vilkår i minimum yderligere et halvt år."


Fakta om de unge


Skriv hvad du søger