Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 28 / 2009

ØP: 1,5 milliard kroner lukker hullet hos kommunerne

Mange kommuner har i foråret mærket finanskrisen krasse i overførselsøkonomien. Kommuners halvårsregnskab på overførselsområdet bekræfter, at den aftalte midtvejsregulering for 2009 var en nødvendighed. Det viser samtidigt også, at midtvejsreguleringen ser ud til at lukke hullet i de kommunale overførselskasser anno 2009
tekst fuldmægtig Michael Laursen, KL’s Økonomiske Sekretariat

I juni måned indgik KL og regeringen den økonomiske aftale for 2010. Mens skattepulje, indførsel af madordninger og (fravær af) anlægsloft stjal overskrifterne i de kommunale medier, levede en enighed om at midtvejsregulere overførselsudgifterne i 2009 en mere afdæmpet tilværelse. På baggrund af de ændrede forudsætninger for overførselsskønnet – herunder finanskrise – var der enighed om, at give kommuner en kapitalindsprøjtning på 1.550 mio. kr. på overførselsområdet i 2009.

Det kommunale halvårsregnskab for 2009 viser nu, at det var nødvendigt med et nyt skøn for 2009. Det tyder på, at pengene nogenlunde vil komme til at passe i 2009, når midtvejsreguleringen bliver en del af regnestykket. Uden midtvejsreguleringen ville overførselsudgifterne have efterladt et hul i de kommunale kasser i milliardklassen.

Er halvårsregnskabet et halvt regnskab?
Har kommunerne så traditionelt afholdt halvdelen af årets udgifter, når vi skriver 1. juli? Ja, eller i hvert fald meget tæt på. Siden 2003 har forbruget af årets endelige regnskab på overførselsområdet varieret mellem cirka 49 og 51 procent efter årets første seks måneder. Af tabel 1 fremgår, at kommunerne første halvår 2009 har anvendt næsten 52 procent. af det udgiftsniveau, som lå til grund for den oprindelige aftale 2009.

Med midtvejsreguleringen hæves skønnet for de samlede overførselsudgifter i 2009 fra 43,8 mia. kr. til 45,3 mia. kr. Det betyder, at halvårsregnskabet ligger så tæt på 50 procent af udgiftsskønnet, at et eventuelt ufinansieret forbrug må forventes at blive minimalt for kommunerne under ét.

Midtvejsreguleringen bliver fordelt med 1.213 mio. kr. på de budgetgaranterede områder og 337 mio. kr. på de ikke-budgetgaranterede områder. Især forventes en langt større stigning i udgifterne til kontanthjælp og aktivering end forudsat i det oprindelige aftaleskøn. Alligevel viser halvårsregnskabet, at midtvejsreguleringen ikke slår til på de budgetgaranterede områder, når disse holdes op imod det nye udgiftsskøn for 2009. I første halvår 2009 har kommunerne anvendt 50,6 procent af de 28,3 mia. kr., som er finansieret via aftale 2009 og midtvejsreguleringen. Til gengæld er forbruget på de ikke-budgetgaranterede områder "kun" 49,7 procent. De budgetgaranterede overførselsudgifter omfatter udgifterne til kontanthjælp, aktivering, førtidspension, integration, ledighedsydelser og erhvervsgrunduddannelser, og disse udgør cirka to tredjedele af de samlede overførselsudgifter.

Med den lovbestemte efterregulering af budgetgarantien in mente så forstærker fordelingen mellem budgetgaranti og ikke-budgetgaranti billedet af, at kommunerne under ét får deres overførselsudgifter i 2009 finansieret. Dog vil efterreguleringen først blive beregnet i forbindelse med økonomiaftalen for 2011, der forhandles næste forår, og indgå i bloktilskuddet for 2011.

Nogle kommuner har en stor udfordring
Da kommunerne i efteråret 2008 lagde budgetterne for 2009, så situationen på det danske arbejdsmarked markant anderledes ud end i dag. Godt nok var ledigheden begyndt at stige, men ikke med den hastighed, som det blev tilfældet i det efterfølgende forår. I det meste af foråret steg ledigheden med flere tusinde om ugen. En stigende ledighed presser de samlede udgifter til overførselsindkomster i vejret, hvor især udgifterne til kontanthjælp stiger voldsomt. Derfor holder budgettet for 2009 heller ikke stand. På trods af at kommunerne under ét i forvejen havde lagt et budget cirka 350 mio. kr. over aftaleforudsætningen på 43,8 mio. kr., så forventer KL og regeringen at budgetterne overskrides med 1,2 mia. kr. i overensstemmelse med midtvejsreguleringen af 2009.

Selv om halvårsregnskabet viser, at pengene formentlig kommer til at passe for kommunerne under ét, så løfter det samtidigt sløret for, at nogle kommuner vil få en meget stor udfordring med bare at overholde budgettet på overførselsområdet nogenlunde. Når halvårsregnskabet holdes op imod budget 2009, så er sigtepunktet landsgennemsnittet på knap 52 procent. Udsvinget i forbruget hos kommunerne er fra 30 til 80 procent af budget 2009 i halvårsregnskabet jf. danmarkskortet. Et stort forbrug ved halvårsregnskabet kan betyde to ting: Enten skyldes det høje forbrug, at kommunen indhenter refusionen for flere ydelser senere på året og ikke i direkte forlængelse med afholdelsen af udgiften. Eller også skyldes det, at kommunen har et højt udgiftsniveau, og forbruget efter de første seks måneder er retvisende for det reelle forbrug. Og dermed har kommunen et problem. Uanset vidner danmarkskortet om, at nogle kommuner bør holde et mere end vågent øje med budgetopfølgningen på overførselsområdet resten af året. Også selv om pengene ser ud til at passe på landsplan i 2009. <

 

Overførselsudgifter 2009
09-pl Mia. kr. Andel halvårsregnskab
Halvårsregnskab 2009 22,8  
Aftale 2009 43,8 52,0 pct.
Midtvejsregulering 1,6  
Aftale 2009 - nyt skøn 45,3 50,3 pct.
Budget 2009 44,1 51,7 pct.

 

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: ØP: 1,5 milliard kroner lukker hullet hos kommunerne Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger