Torben Buse, direktør for KREVI. Foto: Sif Meinke.
Torben Buse, direktør for KREVI. Foto: Sif Meinke.
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 28 / 2009

Kommunerne skal have handlekraft

Der er en tendens til at sige, at sociale udgifter er ustyrlige, og at man ikke kan gøre noget ved dem. Det synspunkt deler den nye direktør for KREVI Torben Buse ikke. Ting kan være svære, men de kan styres
tekst Sidsel Boye

Der er utvivlsomt alt for mange tal i de kvalitetsrapporter, som bliver produceret om folkeskolen rundt om i alle kommunerne. Men for KREVIs nye direktør Torben Buse er de omdiskuterede rapporter et godt eksempel på den dynamik, man opnår ved at evaluere systematisk.

– Kvalitetsrapporterne har rejst en diskussion i mange kommunalbestyrelser, og de har vist, at der har været en politisk interesse for at få et billede af, hvordan den enkelte kommunes folkeskole klarer sig i forhold til de andre, siger Torben Buse.

Han er den anden direktør i KREVIS tre år lange levetid, og han vil i den kommende tre-fireårige periode være med til at sørge for, at kommunalbestyrelserne får endnu mere interessant brændstof til deres diskussioner.

– Jeg tror, at behovet for dokumentation bliver større. Man skal ikke undervurdere, at kommunalpolitik bliver mere og mere komplekst, og skal politikerne være med til at styre, og det er deres fornemste opgave, så skal de have noget information, så de kan forholde sig positivt og kritisk til de ting, der foregår. Og det bør KREVI kunne understøtte, siger Torben Buse.

Han tror, at KREVI ved at lægge talmateriale frem, der giver kommuner og regioner mulighed for at benchmarke sig automatisk, vil udvirke, at institutionen også fanger politikerne mere ind, og han lover, at der for fremtiden vil komme mere fokus på regionerne. Hidtil er kommunerne i nogen grad løbet med opmærksomheden.

– Vi skal have begge parter med, og vi skal lave analyser, som både regioner og kommuner synes er interessante, og som de kan bruge i deres interne diskussioner.

Torben Buse overtager en institution, der ligger lunt placeret et sted midt imellem staten og KL, og dens force er, at den kan noget, som de to "store" parter ikke kan.

– KREVI har den fordel, at den godt indimellem kan være lidt farligere end KL i sine kommunale analyser, og måske har dens analyser en lidt større troværdighed, end hvis de var lavet i en statslig institution. Det er den profil, jeg synes, det bliver spændende at fylde ud, siger han.

Større åbenhed
KREVI har netop offentliggjort nye basisnøgletal, hvor kommunerne kan gå ind og sammenligne sig med andre kommuner, som ligner dem i forudsætninger. Og Torben Buse tror, at holdningen til at benchmarke sig har ændret sig i retning af det mere positive i de senere år.

– Vi kan godt presse og udfordre dem lidt mere ved at dykke lidt mere ned i nogle sektorer og undersøge, hvordan de er styret, hvordan kommunerne klarer sig indbyrdes, og jeg tror, at flere kommuner er åbne over for en sammenligning, hvis det foregår på en tilstrækkelig saglig måde, siger han.

Når man som KREVI producerer et spændende talmateriale, som kun ligger få klik inde på en hjemmeside, er man nødt til at være omhyggelig med at fortælle omverdenen, hvad tallene kan bruges til, og hvad de ikke kan bruges til. Og alle – såvel kommuner som journalister – er velkomne til at ringe til Århus og få en forklaring, så de ikke tager fejl af, hvad der er "pærer" og hvad der er "bananer".

– Det er ikke KREVIs kerneopgave at starte en diskussion om, hvorvidt nogle kommuner får for få penge. Det er en særlig udfordring for de pågældende, og det er i høj grad en politisk diskussion. Vores fornemste opgave er at vise, at ligegyldig hvor meget eller hvor lidt en kommune har, så kan den gøre noget ved sin situation, fastslår Torben Buse venligt.

Han understreger endnu en gang, at KREVIs rolle er at inspirere til en udvikling ved at synliggøre, at der er løsninger, som er mere vellykkede end andre.

– Hvis en kommune har høje sociale udgifter, så kan vores tal grundlæggende ikke bruges i forhold til en diskussion om udligningssystemet. Tallet kan i lige så høj grad skyldes, at kommunen enten har et højt serviceniveau eller en lav effektivitet på området, forklarer Torben Buse.

Som KREVI-direktør forventer han ikke at kunne please alle, og eksempelvis er han grundlæggende uenig med dem, der siger, at de sociale udgifter er ustyrlige og at man ikke kan gøre noget ved dem.

– De sociale udgifter er styrbare. Selvfølgelig er de det. Det kan være svært, men selvfølgelig er det styrbart, og det vil jeg godt være med til at vise. Og det er vigtigt at holde fast i, at har man et stærkt kommunestyre, så er det fordi, at der er tillid til, at kommuner og regioner kan og vil gøre noget, siger han.

Ny viden
KREVI har allerede bidraget med ny viden, som kommunerne kan bruge til at opbygge deres handlekraft. For eksempel når det gælder sygedagpengeområdet. Og sundhedsområdet er et af de nye områder, som KREVIs analytikere vil kaste sig over.

– KREVI er født som en del af kommunalreformen. Reformen er ikke særlig gammel, og nogle af de styringsinstrumenter, der er etableret med den, bør vi følge op på. For eksempel bør vi fokusere på hele sundhedsområdet. Vi skal prøve at følge med i, hvordan sektoren er organiseret, og hvilke spilleregler der danner sig mellem de kommunale forvaltninger og deres institutioner, og vi skal se på samspillet mellem kommuner og regioner, der er en hel ny måde at styre og udvikle et område på, siger han.

Torben Buses faglige baggrund i styringsverdenen fornægter sig ikke, når han med stor entusiasme tegner hele den offentlige sektor som en slags laboratorium, hvor man kan blive helt svimmel af at følge det komplekse system af beslutninger, der ligger bag den service, som en medarbejder i kommunen dagligt langer over disken.

– Styringsdiskussionen er måske meget lidt sexet, men det handler om, hvilke kompetencer og ansvar du placerer hos medarbejderne, i forvaltningen og i kommunalbestyrelsen, og hvis man for eksempel i regeringen indfører kvalitetsrapporter i folkeskolen, så er der pludselig en hel masse mennesker, der får en mening om folkeskolen. Det er efter min mening fantastisk, siger han.

Han glæder sig til at komme til at arbejde sammen med KREVIs stab af forskere, som for en stor dels vedkommende har baggrund i den virkelighed, de forsker i.

– Vi skal binde os selv op på en styringsdagsorden, hvor der er mange andre, der har en mening, men vores klare sigte er, at man skal kunne gøre noget ved sin situation. Det er det, man har en sektorforskningsinstitution til. Og der er KREVI meget konkurrencedygtig. Vi har et ungt hold og en ung institution, der sprudler af energi og lyst til at lave noget og flytte sig, siger han. <

 

Blå bog
Torben Buse er uddannet cand.scient.pol og har tidligere arbejdet i Finansministeriet. I KL har han fulgt KREVIs arbejde tæt, og han har været med til at udarbejde modellen til de såkaldte VAKKS-undersøgelser, der sikrer, at ny lovgivning ikke trækker unødige administrative omkostninger med sig.

Skriv hvad du søger