Fra højre: Johnny Søtrup (V) og John Snedker (S). Foto: Robert Attermann
Fra højre: Johnny Søtrup (V) og John Snedker (S). Foto: Robert Attermann
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 28 / 2009

Det bliver John eller Johnny i Esbjerg

Valgkampen i Esbjerg bliver som en amerikansk præsidentkampagne. Borgmester gennem de sidste 16 år Johnny Søtrup (V) er populær, og hans by bobler af energi og vækst centreret omkring den aktive havn. Får han en femte periode ved roret, eller kan oppositionen anført af John Snedker (S) genrejse den socialdemokratiske højborg

Den grimme lugt fra fiskemelsfabrikkerne, som man tidligere huskede Esbjerg for, er for længst borte. I dag er det travle helikoptere, der fylder luftrummet på vej til og fra boreplatformene i Nordsøen og de nye vindmølleparker på Horns Rev. Ser man ud over Esbjerg Havn fra bakketoppen, hvor det markante gamle netop nyrestaurerede havnekontor ligger, så skal man kigge godt efter for at få øje på en af de fiskekuttere, hvis fangster i gamle dage var rygraden i Esbjergs erhvervsliv.

DFDS sejler stadig passagerer og dansk bacon til England, men i mere beskeden målestok end før. I dag domineres Esbjerg Havn af en borerig, hvis tre ben som ståltårne rager 40-50 meter op i luften, hvor de konkurrerer med andre bygninger og tårne om at dominere byens skyline. Feeder-skibe til boreplatformene ligger ved kajerne.

Mærsks og DONGs store kontor- og værkstedsbygninger, en lagerplads for kæmpemæssige vindmøllevinger og tårne fra Siemens Windpower fabrikken i Brande har afløst gamle kontor- og pakhuse på havneområdet. De har desuden sammen med andre aktører inden for offshore-industrien indtaget de nye arealer, som har mangedoblet Esbjergs samlede havneareal gennem de seneste årtier.

Mens man i mange andre havne nedlægger havnefaciliteter og bygger boliger i stedet, kan Esbjergs borgmester Johnny Søtrup (V), der også er medlem af Havnebestyrelsen, garantere, at det ikke kommer til at ske i Esbjerg Havn.

Med sit høje aktivitetsniveau og håndteringen af det tunge grej er havneområdet i det hele taget for farligt til at give plads til rekreative aktiviteter for borgerne. Kommunen købte i 2000 havnen af staten, og der forestår et investeringsprogram på en milliard kroner de kommende år, så Johnny Søtrup ser købet af havnen som en guldrandet investering i fremtiden.

Det er i det hele taget en stolt borgmester, der ser ud over den travle havn, som oprindelig var årsagen til, at Esbjerg blev grundlagt ved lov i 1868 for at sikre udskibningen af den danske landsbrugseksport mod vest efter tabet af Sønderjylland i 1864. Siden har havnen været krumtappen i den vækst, som Esbjerg har oplevet, og som ikke mindst i Johnny Søtrups 16 år som borgmester for alvor har taget fart med olie- og naturgas eventyret i Nordsøen.

Mesteren og udfordreren
Selv om der har været bred enighed i byrådet om de store linjer i Esbjergs erhvervs- og vækstpolitik, så er det i høj grad Johnny Søtrup, der som borgmester står som eksponent for den ekspansive udvikling. Det er derfor en politisk sværvægter, der skal forsvare sit "mesterskab" ved det kommende kommunalvalg mod den socialdemokratiske udfordrer John Snedker, som skal prøve at generobre magten i Esbjerg, der traditionelt har været en S-højborg.

Det forekommer på papiret som en ulige match – som en sværvægter, der bliver udfordret af en letsværvægter. Johnny Søtrup fik ved sidste valg 12.548 personlige stemmer og blev hermed på landsplan den 35. største stemmesluger. Han har i dag med 16 ud af 31 pladser i byrådet status som "bykonge".

John Snedker fik ved sidste valg 1.155 personlige stemmer og stiller for første gang op som Socialdemokraternes spidskandidat. Men med 16 års erfaring i byrådet og medlemskab af økonomiudvalget og andre af de tunge udvalg kan han imidlertid dokumentere lige så stor kommunalpolitisk erfaring som sin modpart. Læg dertil en stor lokal berøringsflade og et meget omfattende socialdemokratisk bagland, så er John Snedker absolut en seriøs udfordrer.

Johnny Søtrup er da heller ikke den, der undervurderer sin modstander.

– Man skal aldrig tage noget for givet. Der er ingen tvivl om, at SF vil få fremgang, men det bliver snarere Socialdemokraternes end vores stemmer, de erobrer. Og folk kan godt skelne mellem folketingsvalg og kommunalvalg. Vi kan jo se, at S har flere stemmer end V i Esbjerg, når det kommer til folketingsvalg, siger Johnny Søtrup.

Valgkamp præget budgetforlig
Han ser budgettet som det tungeste punkt i valgkampen.

– Jeg har haft brede budgetforlig hele perioden. Vi har grundlæggende en god økonomi med overskud på budgetterne. Men på grund af krisen, flere arbejdsløse og de kraftigt stigende udgifter på forskellige sociale områder og flere børn end ventet er også Esbjergs økonomi under pres. Vi har en meget velpolstret kasse, så hverken i år eller i 2010 er der problemer, men i 2011 kan vi se bunden af kassen, hvis vi ikke gør noget, og det gør vi så, siger Johnny Søtrup.

Og det skiller vandene. For Johnny Søtrup lægger op til en generel rammebesparelse på en procent i 2010 og yderligere en procent i 2011. Det vil S og SF ikke være med til – de vil hellere lade skatten stige.

– Dansk Folkeparti kom med en lang ønskeseddel, og det kan vi ikke bruge, så det ender med, at vi laver budgetforlig med Det Konservative Folkeparti alene. Vores budget rummer alligevel plads til mange udvidelser på anlæg i 2010, men vi bliver nødt til at skære ned på driften. Jeg har talt med flere af vores institutionsledere, og de foretrækker en rammebesparelse på en procent frem for at blive tvunget til at droppe konkrete aktiviteter eller projekter. Det giver de enkelte ledere større frihed til at prioritere, siger Johnny Søtrup.

Selv om Esbjerg også mærker stigende arbejdsløshed, er den med 2,9 procent ikke så høj som mange andre steder. Det skyldes aktiviteterne i Nordsøen, som gennem årene har skabt 10.000 job i kommunen. Esbjergs erhvervsstruktur er præget af mange mindre og mellemstore virksomheder inden for mange erhvervsbrancher. Derfor er kommunen ikke så sårbar som andre, hvor for eksempel en hel by er afhængig af et skibsværft.

Universiteter opruster
Esbjerg har desuden satset meget på uddannelse. I dag er der mere end 50 videregående uddannelser i byen. Der er et University College med over 3.500 studerende. Det bliver nu slået sammen med University Syd i Haderslev, og den nye enhed får hovedsæde i Esbjerg. Endvidere har Esbjerg to universitetsafdelinger – Aalborg Universitet og Syddansk Univesitet – samt en stor handelsskole, handelsakademiet og teknisk skole.

– Vi er ved at lave kontrakt mellem de to universiteter, hvor Esbjerg Kommune investerer ti millioner kroner hvert år de kommende fire år i at gøre campusområdet mere spændende med flere ungdomsboliger, mod at de to universiteter etablerer sig med flere fag. Så vi satser meget på uddannelse, og det skyldes, at alle erfaringer viser, at det sted, du tager din uddannelse, er der gode chancer for, at du bliver boende.

Med vor placering i et udkantsområde er det vigtigt at sikre sig adgang til arbejdskraft, når der igen bliver mangel på den. Desuden får du skabt et vidensmiljø, der er med til at generere udvikling. Det har vi arbejdet på de sidste ti år, og derfor er det glædeligt, at vi har haft rekordoptag på universiteterne i år – en stigning på 40 procent fra sidste år, siger Johnny Søtrup.

For dårlige trafikforhold
Blandt de andre udfordringer, der ligger for Esbjerg i den kommende valgperiode, er der flere infrastrukturelle problemer.

– Nu kommer motorvejen fra udkanten af byen helt ned til havnen, og det giver transporten til og fra havnene et løft. Vi håber også på bedre infrastruktur på togsiden. Danmark er det land i Europa, hvor togene kører langsomst – bortset fra Schweiz! Vi kom i 6- byernes regi med et udspil om nye hurtigforbindelser: København-Odense på en time, Odense-Esbjerg eller Odense-Århus en time og Århus-Aalborg en time. Det forslag præsenterede vi for Infrastrukturkommissionen. Da regeringen kom med sit store trafikudspil, så havde man taget det hele med – kun var Esbjerg skåret fra. Det var ærgerligt og urimeligt, siger Johnny Søtrup.

På turistområdet ser Johnny Søtrup et stort potentiale og samarbejder med både Tønder og Varde om en bedre forbindelse fra grænsen og op langs Vadehavet. Esbjerg fjernede dækningsafgiften for erhvervslivet for tre år siden og er billige med diverse afgifter på vand og vandafledning og varme. Det trækker virksomheder til – senest vil vindmølleproducenten Siemens købe to millioner kvadratmeter jord til ny vindmøllefabrik tæt ved havnen. Og Esbjerg Kommune kan tilbyde tilflyttere bolig både i et storbymiljø, tæt ved vandet, i landområder omkring Bramming eller i den idylliske Ribe, som er Danmarks ældste by. <

Esbjerg Byråd efter KV 2005

Stemmeberettigede: 87.531. Stemmeprocent: 65,7

Parti Antal stemmer Antal mandater
Venstre 24.655 15
Socialdemokraterne 17.834 10
SF 5.120 3
Dansk Folkeparti 2.916 1
Konservative 2.307 1
Radikale 1.953 1 (a)
Enhedslisten 1.315 0
Andre 630 0

(a) Det ene radikale medlem er siden gået over til Venstre.

Musikhus udløste systemskifte
Det blev et spørgsmål om vestjyders forbrug af kultur, der i 1993 bragte Socialdemokraterne til fald efter 34 år. Det daværende Fremskridtsparti var stærkt imod planerne om at opføre et musikhus i Esbjerg, selvom der var skaffet private sponsorer til en stor del af omkostningerne. Men Fremskridtspartiet mente ikke, at vestjyder havde brug for så meget kultur, og det lykkedes at gøre sagen til valgets store tema.

Det resulterede i, at Fremskridtspartiet fordoblede deres mandattal fra to til fire, Venstre gik frem fra fem til syv mandater, mens Socialdemokraterne gik to tilbage. Det banede vejen for et systemskifte. Som det største borgerlige parti stod Johnny Søtrup, der for første gang stillede op til byrådet i den situation, at han skulle lede konstitueringsforhandlingerne.

– Og de blev meget vanskelige. Det tog fra tirsdag aften frem til lørdag, før det var på plads, husker Johnny Søtrup.

Fremskridtspartiet stod stejlt på, at de ikke ville støtte en borgmester, der gik ind for Musikhuset. Problemet var, at det gjorde alle andre end Fremskridtspartiet. Til sidst måtte de enten acceptere Musikhuset eller stå med ansvaret for at ødelægge den første mulighed i 34 år for at få en borgerlig borgmester. De valgte at acceptere Musikhuset, som i dag er en indiskutabel succes og i øvrigt netop er udvidet med en teatersal.

Skriv hvad du søger