Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 28 / 2009

Der bliver færre højborge

Flere traditionelle højborge har skiftet hænder de senere år, og det er en tendens, der er kommet for at blive, siger kommunalforskeren Ulrik Kjær

Der vil være færre og færre politiske højborge i det kommunale landskab. Det mener kommunalforskeren professor Ulrik Kjær, Syddansk Universitet.

– Mange af dem er blevet brudt de senere år for eksempel Århus, Odense, Esbjerg, Randers, Helsingør og Silkeborg. Højborge opstår i kommuner, hvor befolkningssammensætningen og den politiske kultur peger på, at det enten er en rød eller blå kommune.

For eksempel har visse landkommuner præget af landbrug været Venstre-højborge, mens en del store byer i kraft af mange store arbejdspladser har været socialdemokratisk dominerede.

Tag for eksempel Aalborg og København, som har været socialdemokratiske højborge så længe, man kan huske, samt Gladsaxe, Kolding, Horsens og Fredericia, siger Ulrik Kjær.

Der er nogle kommuner, hvor et parti af forskellige årsager har haft monopol på magten. Det er en ideel situation for det dominerende parti, fordi det giver mulighed for at tænke i de lange baner – længere end til næste valg.

– Men det er også så meget des mere spændende for modparten at vinde en højborg, fordi det skaber opmærksomhed på landsplan. Højborgene kan også blive et problem for det dominerende parti, fordi man måske forfalder til selvtilfredshed og bliver uopmærksom på nye tendenser, siger Ulrik Kjær.

I sådanne tilfælde kan modparten have et stærkt argument alene i et ønske blandt vælgerne om at prøve noget nyt.

– Vi så for eksempel i 2001 Venstres Michael Aastrup og Louise Gade vinde de socialdemokratiske højborge Randers og Århus. Det skabte stor opmærksomhed, men det holdt kun til det efterfølgende valg, siger Ulrik Kjær.

Svært at vinde magten tilbage
Hvis en S-højborg bliver erobret af et borgerligt parti, vil de nye magthavere i en periode også være nødt til at appellere til de socialdemokratiske vælgere og dermed føre en lidt mere midtersøgende politik end ellers. Har de held med det, så bliver det svært for Socialdemokraterne at komme igen, mener Ulrik Kjær og siger:

– Esbjerg og Helsingør er to eksempler på, at henholdsvis en Venstre- og en Konservativ borgmester har formået at erobre en socialdemokratisk højborg og efterfølgende konsolidere deres position og holde skansen flere valg efter. Det er i begge tilfælde dygtige og populære borgmestre, der også formår at appellere til S-vælgerne.

Landdistrikterne taber
Ved sidste valg blev de gamle landkommuner forholdsmæssigt godt repræsenteret i de nye byråd. Men Ulrik Kjær forudser i bladet Ny Viden, at de store byer vil vinde magten tilbage ved det kommende valg.

– Ved sidste valg var der rigtig meget fokus på, hvor kandidaterne var fra, fordi der i de mindre kommuner var en bekymring for, at de ville blive hægtet af udviklingen. Det fik folk i landkommunerne til at stemme på deres egne i en grad, så det endte med, at de fik flere valgt ind, end deres størrelse berettigede til. Men sådan går det ikke næste gang, vurderer Ulrik Kjær.

Ifølge Ny Viden fordeler befolkningen i de sammenlagte kommuner sig sådan, at 55 procent kommer fra den store af de gamle kommuner, mens 45 procent kommer fra de mindre kommuner. Men ser man på fordelingen af byrådskandidater, er billedet lige omvendt.

– Ved valget for fire år siden var der rigtig meget på spil, fordi man skulle til at opbygge de nye kommuner og tage stilling til, hvor administration, skoler og institutioner skulle være. Men nu er de store linjer lagt, og derfor forventer jeg mindre opmærksomhed omkring det geografiske denne gang, siger han. <

Skriv hvad du søger