Overborgmesterkandidat Frank Jensen. Foto: Mikkel Østergaard
Overborgmesterkandidat Frank Jensen. Foto: Mikkel Østergaard
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 27 / 2009

Jeg vil tage ansvar for at stoppe bandekrigen

Hvis Frank Jensen bliver ny overborgmester i København, vil han samle den kriminalpræventive indsats i København direkte under sig, så det bliver hans ansvar, hvis ikke problemet er løst ved næste valg. Og Frank Jensen har tænkt sig at blive i kommunalpolitik mange år fremover
tekst Sidsel Boye og Janus Valsted

Med fem års erfaring som justitsminister kan Frank Jensen (S) få sig en rolle som skyggeminister, hvis han bliver københavnernes kommende overborgmester. For han har 90’ernes rockerkrig på Nørrebro i frisk erindring, og han ved, hvad det handler om, hvis den nuværende bandekrig skal stoppes.

– Dengang lykkedes det mig at få finansminister Mogens Lykketoft (S) til at give 300 millioner kroner mere til politiet i et hug, og jeg vil virkelig holde regeringen og justitsminister Brian Mikkelsen (K) fast på, at det ikke må være bevillinger, der gør, at Københavns politi ikke kan leve op til deres ansvar i den bandekrig, vi har nu. For hvis den skal stoppes, skal vi have den hårde kerne væk fra gaden og ind bag de stive gardiner. Så længe den hårde kerne er på gaden, løber de forvirrede og rodløse unge med og er lette at rekruttere til krigen, siger Frank Jensen.

Når det handler om Københavns Kommunes egen kriminalpræventive indsats, har Frank Jensen allerede ved selvsyn kunnet konstatere, at den ikke virker effektivt, og at der er behov for at placere ansvaret mere centralt.

– De opsøgende medarbejdere fortæller, at man med kriminalpræventive tilbud fra fire forskellige forvaltninger kommer til at bygge en konkurrencementalitet op hos de unge. De unge får at vide, at hvis de tager imod det ene tilbud om at komme i en klub, så kan de ikke få lov til at komme med i det andet, som er en overlevelsestur til Sverige. Vi har altså en forvaltningsstruktur, som betyder, at vi ikke får den succes, vi kunne få med 460 medarbejdere, der laver SSP-arbejde, siger Frank Jensen.

Hans bud er, at der skal være en koordinerende bandeenhedsleder, der skal referere til overborgmesteren.

– Der er ikke noget kvik-fix på det her problem, og det tager tid. Men jeg vil gerne sikre mig, at når jeg skal ud i valgkamp igen, så er problemet løst, og er det ikke det, så er det mit ansvar. Nogen må tage et ansvar for, at vi får stoppet det her, og at den kriminalpræventive indsats kommer til at virke, siger Frank Jensen.

Han har gode personlige kontakter til embedsmiljøet i denne sag. I Justitsministeriet sidder stadig den samme departementschef Michael Lunn som i Frank Jensens ministertid, og Københavns politidirektør Johan Reimann var kontorchef i fem år under Frank Jensen. Han kender også justitsminister Brian Mikkelsen godt.

– Vi taler fint sammen, og jeg har siddet i TV 2’s bestyrelse, også mens han var kulturminister, og sidder der fortsat. Det er klart, at jeg har indfaldsvinkler til nogle af de siddende ministre, fordi vi har haft mange debatter i salen, siger han.

Hvilke fordele er der ellers ved at komme fra landspolitik til kommunalpolitik?

– Jeg kender hele sagsgangen på Slotsholmen, og det har selvfølgelig betydning for at lave interessevaretagelse over for regering og Folketing. Timing er alfa og omega i interessevaretagelse. Det nytter ikke at komme, når toget er kørt, for så bliver man skuffet, og der er ikke nogen, der hjælper en. Det nytter ikke, at man råber højere, og at man er en stor kommune.

Det er også en fordel, at jeg ved, hvad en minister er optaget af, og det er klart, at bandekrigen i København og mange andre steder påvirker justitsministerens vælgere og påvirker København, hvor utrygheden er stor. Der er det selvfølgelig vigtigt, at justitsministeren og Københavns overborgmester kan tale sammen om, hvordan vi gør, og hvordan vi tilrettelægger samspillet mellem Københavns politi og kommunens kriminalpræventive indsats, så den virker.

Hvad kan erfaringerne som administrerende direktør bruges til i borgmesterstolen?

– Det har været sundt for mig at være væk fra politik i nogle år og være i et miljø, hvor det handler om bundlinjen. Der skal virkelig tempo til for at drive en virksomhed i dag. Konkurrencen er benhård, og hvis man som erhvervsliv oplever, at der er for meget bøvl i samspillet med det offentlige, så bliver man meget vred og uforstående, fordi man pisker rundt for at få skabt de arbejdspladser.

Frank Jensen har siden august været fuldtidsbeskæftiget med valgkampen, som han driver fra nogle lokaler, han og staben har lejet sig ind i hos HK i København. Herfra har han udsigt til meget af det velbjærgede og tilbagelænede storbyliv, som han selv var en del af, indtil valgkampen brød ud.

– Det er da specielt og jo da også et personligt sats for mig at tage et halvt år uden løn og ikke vide, om det fører til resultat. Jeg sad i et fantastisk velbetalt og spændende job med masser af spændende bestyrelsesarbejde og fri næsten hver aften, og jeg kunne gå i teateret og biografen med min kone. Nu er jeg så tilbage i det her cirkus. Og jeg havde sagt, at jeg ikke skulle tilbage, siger Frank Jensen, som til sidst gav efter for et massivt pres fra partifællerne hele vejen op.

Hvis han bliver valgt, kommer han ikke blank i borgmesterstolen. Han har taget noget af inspirationen med fra sin fars tid som borgmester i Støvring.

– De som bliver borgmestre, er dem, der kan lide at være operatører. En ting er at have en politisk baggrund som ideolog og have det lange perspektiv og visionerne. Men det er en fordel at kunne kombinere det med rollen som operatør for mange forskellige projekter. Den operatør har jeg med mig som ballast, siger han.

Det er blevet lettere at overskue de øvrige 97 borgmesterkolleger efter reformen…

– Nu er jeg jo ydmyg, og der er halvanden måned til valget, og det er lang tid i politik. Men hvis det lykkes, er det sjovt at se, hvor mange af mine gamle kolleger, der også vil være i kommunalpolitik. Jan Trøjborg (S)og jeg startede sammen i 1987 og delte en lejlighed på Østerbro. Nicolai Wammen (S) er en af mine personlige og kollegiale samarbejdsparter fra Christiansborg. Jan Petersen (S) og Ole Stavad (S) og Thomas Adelskov (S) stiller også op, og bliver vi valgt, kommer vi til at se hinanden i KL, og det bliver da vældig morsomt og hyggeligt.

Hvad gør du, hvis du ikke bliver overborgmester?

– Så bliver jeg forventeligt borgmester for børn og unge eller for teknik og miljø. Der er mange interessante emner, og jeg gør det her med det formål at blive i kommunalpolitik i mindst to-tre perioder, hvis det lykkes. København har brug for noget kontinuitet. Der er sket meget godt, og Jens Kramer (S)og Ritt Bjerregaard (S) har sat meget godt i gang. Jeg vil have fokus på, at det basale i velfærdssamfundet skal virke bedre. Og vi kan gøre det bedre i København. <

FRANK JENSEN OM KL
– Kommunerne er blevet stærkere og mere professionelle på forskellig vis. Derfor bliver trækket på KL forventeligt mindre over tid, og KL skal finde sine egne ben at stå på. Men KL skal ikke gå i vejen for kommunerne. KL skal ikke være et omsvøbsdepartement for kommunerne, men et serviceorgan. KL skal være en spydspids i forhold til at samle de kommunale interesser over for Christiansborg og regeringen. Og hvis gabet bliver for stort mellem det, regeringen og Christiansborg lover vælgerne, og det kommunalpolitikerne kan levere, så ved jeg godt, hvem der skal adressere det. Det skal kommunalpolitikerne gennem KL. Jeg synes, at KL’s formand Erik Fabrin har været god til at være den stemme. Og det er stærkt, når man kender regeringsledelsen, og ved hvor hård den kan være mod folk, der taler dem midt imod.

FRANK JENSEN OM BORGMESTERLØN
– Lønnen er et tema, men ikke et stort tema. For man går ikke ind i politik for at blive økonomisk rig, men for at blive rig på oplevelser, glæder og for at være med til at forandre noget. Men man kunne godt i forhold til borgmesteren tage udgangspunkt i ministermodellen, hvor man får en aflønning, så man ikke behøver at skrabe andre typer indtægter sammen. Selvfølgelig er det ikke alle steder, at jobbelastningen svarer til en ministers, men jeg tror, det gælder jobbet som overborgmester i København. Mit sigte er at skabe en parallel til, hvad andre folkevalgte får.

FRANK JENSEN OM KØBENHAVNERNE
– Københavnerne er mennesker med store hjerter og store sko. Og de er klart mere diskussionslystne end andre. Her kan alt diskuteres, og alle har synspunkter. Jeg kommer selv fra en egn, hvor folk bare er så taknemmelige, hver gang det offentlige vil gøre bare lidt for dem. Her i byen er det helt anderledes. Her kan nyudvikling være noget, der ødelægger. En ny bro på Christianshavn eller over havnen er virkelig noget, der får sindene i kog. I Nordjylland ville man klappe i hænderne over en ny bro.

FRANK JENSEN OM SIN FAR, KJELD JENSEN (S)
Min far var udvalgsformand og senere borgmester i Støvring, som var en gammel Venstre-kommune, og det var helt udsædvanligt. Når jeg var med mine forældre ude at handle, blev min far altid konfronteret med meget nære forhold i byen og lokalområdet. Det kunne jeg godt lide. Politik har en direkte betydning. Som borgmester vidste min far godt, at han skulle kunne samarbejde godt med mange parter og med erhvervslivet, og han skulle finde løsninger, der dækkede bredere. Men det var verdens bedste job, og han elskede det. Selvfølgelig var konstitueringsforhandlinger besværlige, og den nat han tabte – efter otte år – var han selvfølgelig meget berørt af det. Det var vi alle i familien.

FRANK JENSEN OM SIN KAMPAGNE
– Der er flere lag i kampagnen. Der er et formelt beslutningsorgan, der kører kampagneøkonomien og de strategiske beslutninger. Så har jeg det uformelle forum, inderkredsen, hvor der både er nogle politikere, og nogen der ikke er. De er min personlige sparringsgruppe, som iagttager, hvordan det kører, og hvordan kampagnen opleves. Endelig er der selve staben. Den består af kampagnechefen Simon Kjær Hansen, som blandt andet har arbejdet i Tony Blairs finansministerium. Han er frikøbt fra sit job i Københavns Kommunes økonomiforvaltning, og jeg kender ham fra Christiansborg, hvor han var i vores analyseafdeling. Og der er en presseansvarlig på 20 timer. Det vil sige halvanden ansat og en masse frivillige. Nogle er nyuddannede og er med, fordi de synes, det er så spændende, at de gerne vil have det på deres CV.

FRANK JENSEN OM SF
– SF har jo tur. Der er en voldsom Villy-Søvndal-effekt ikke bare i København, men over det ganske land. Og den er nok endnu større i København, fordi vi ligger så tæt på Christiansborg. Der er ikke et styk valgmateriale uden Villys kontrafej, og jeg tror godt, det kan flyde lidt ud for vælgerne, og de kan tro, at de stemmer på Villy Søvndal og ikke på Bo Asmus Kjeldgaard. Men uanset hvordan det ender, skal vi samarbejde, og jeg ser SF som samarbejdspart.

Skriv hvad du søger