Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 26 / 2009

ØP: Social sejlads mellem Skylla og Charybdis

Budgettet for 2010 bør baseres på en række helt konkrete budgetteringsforudsætninger om antal modtagere af de forskellige tilbud. Og der bør indgå gennemsnitspriser for de enkelte tilbud

Der kæmpes i disse dage hårdt for at få enderne i budgettet for 2010 til at nå sammen. Det er valgår. Der mangler penge i de kommunale kasser. Der er kamp om skatten. Og der er nok af udfordringer på servicesiden, herunder ikke mindst det specialiserede socialområde.

Udgifterne til voksenhandicappede og udsatte børn og unge er steget markant de seneste år og har været årsag til store budgetoverskridelser. Kursen, der skal lægges for udgifterne på området, spiller en central rolle på noget nær alle kommuners budgetseminarer i disse måneder.

Nok er nok – området er styrbart
Økonomiaftalen taler sit eget tydelige sprog omkring kursen for socialområdet: Nok er nok! Nu skal styring i højsæde, og udgiftsvæksten bremses! Med økonomiaftalen blev der for andet år i træk givet kompensation for udgiftsvæksten på området. Og staten lagde ekstra penge i "forsikringsordningen", der giver kommunerne refusion for dyre enkeltsager. En ordning, der nu skønnes at udgøre 2,3 milliarder kroner i 2010 svarende til 2 milliarder mere end det oprindeligt forudsatte.

Men her slutter eventyret om flere penge også. Regeringen har gjort det meget klart, at dette var sidste gang, der blev givet penge til en ikke-prioriteret vækst på det specialiserede socialområde. Regeringen vil følge op, både gennem en løbende udgiftsovervågning og ved at sikre bedre styringsmuligheder for kommunerne. Det sidste skal blandt andet et analysearbejde omkring prisudvikling og køb og salg af pladser afdække, og samtidig skal en lovændring skabe overensstemmelse mellem handle- og betalingsansvar på voksenområdet.

Udgiftssiden er en balancegang
Budget 2010 skal lægge næste års kurs og pejlemærker for udgiftsudviklingen. Og her er opgaven at undgå to faldgruber. På den ene side er det vigtigt at undgå et urealistisk lavt budget, der ikke tager højde for den faktiske udvikling på området. Det handler om at bryde tendensen til, at budgettet for det kommende år ligger langt under det forventede regnskab for indeværende år, medmindre faktiske forhold kan begrunde det. Budgettet for 2009 kan illustrere dette:

Budgettet ligger mellem fem og ti procent under regnskabet for 2008 i mere end halvdelen af kommunerne. Et sådant budget sætter kursen mod budgetoverskridelser igen og igen. Men på den anden side er det mindst lige så vigtigt at undgå et budget, der skaber god luft til fortsat udgiftsvækst på området. Budgettet skal kunne fungere som styringsværktøj.

Der er altså tale om en farefuld færd, der mest af alt minder om den græske søhelt Odysseus’ rejse. Ligesom han skulle sejle sine mænd gennem et smalt farvand forbi de frygtelige væsener Skylla og Charybdis, så skal budgettet nu manøvreres forbi to onder.

Den eneste vej uden om de to onder er et budget baseret på en række realistiske forudsætninger om mængde og pris. Det er afgørende, at der er klarhed om, hvilke budgetforudsætninger, der ligger til grund for de afsatte midler for at kunne følge op i løbet af året.

Budgettet for 2010 bør baseres på en række helt konkrete budgetteringsforudsætninger om antal modtagere af de forskellige tilbud. Og der bør indgå gennemsnitspriser for de enkelte tilbud. Københavns Kommune baserede budget 2009 på et ydelseskatalog, der opstiller forventet antal modtagere og gennemsnitspriser.

Eksempelvis indgår længerevarende botilbud på voksenområdet med en forventet gennemsnitspris på 689.000 kroner baseret på de afholdte udgifter det seneste år. Dette indgik som en budgetteringsforudsætning sammenholdt med det forventede antal modtagere på botilbud.

Forudsætningerne bør samtidig fungere som målepunkter i den løbende opfølgning, så det står klart, hvorfor udgifterne eventuelt stiger. Bliver der for eksempel visiteret til dyrere tilbud, kan der hurtigt sættes ind i forhold til visitationspraksis. Men er der kommet flere til målgruppen, kan det i højere grad være nødvendigt at se på serviceniveauet generelt, når budgetrammen skal overholdes.

Med og uden forkromet it-værktøj
En del kommuner er i fuld gang med at udvikle klare og målbare budgetforudsætninger. Budgetforudsætningerne baserer sig i nogle kommuner på et it-værktøj, der opsamler antal sager og afholdte udgifter, mens det i andre kommuner udarbejdes på baggrund af for eksempel et dispositionsregneark. Det kræver ikke nødvendigvis et forkromet it-værktøj at opstille de nødvendige forudsætninger.

I Odense Kommune har man et system på børneområdet, der automatisk henter oplysninger om antal sager og de gennemsnitlige udgifter. Dette anvendes i budgetlægningen samt til at styre efter i løbet af året.

I Faaborg-Midtfyn Kommune opgøres mængdeforudsætningerne på baggrund af et dispositionsregneark. Dispositionsregnskabet danner udgangspunkt for det forventede sagsantal, der tilskrives en forventning om til- og afgang af sager for det kommende år. Samtidig genereres den gennemsnitlige pris ud fra regnskabet.
– Se eksemplet nedenfor.

Refusion – undgå gavefesten i løbet af året
Der ligger desuden en stor opgave i at udforme et realistisk budget for refusionsindtægterne, så refusionen beregnes på baggrund af de allerede kendte sager samt en vurdering af udviklingen det kommende år vedrørende tilgang og afgang. Siden ordningen blev indført i 2007, har den faktiske refusion været langt højere end forudsat. Dette afspejler sig også i de tre sidste års budgetter, der ligger langt under de udbetalte refusioner (se figuren).

Det er tydeligt, at der er sket en udvikling mod mere retvisende budgetter på området. I 2007 udgjorde den budgetterede refusion 25 pct. af de udbetalte indtægter i 2007, mens dette skønsmæssigt er 53 pct. i 2009. Der er dog fortsat tale om en væsentlig forskel mellem udbetalt og budgetteret refusion i 2009. Dette bør give stof til eftertanke, når refusionen for 2010 budgetteres.

Et realistisk budget for refusionen har stor betydning for udgiftsudvikling og styring af områderne. Flere kommuner har de foregående år oplevet, at de øgede indtægter i løbet af året har betydet, at der har været rum til, at udgifterne tilsvarende kunne stige uden at der politisk er truffet beslutning herom. Et urealistisk lavt indtægtsniveau i budgetsituationen skaber en risiko for yderligere vækst i udgifterne i løbet af året, hvis ikke der er fuldstændig snor i ubudgetterede merindtægter. <

Eksempel:
Udsnit af Faaborg-Midtfyns udkast til budgetforudsætninger 2010 vedrørende plejefamilier og opholdssteder konto 5.20:

Foranstaltning

Antal sager

Stykpris kr.

Plejefamilier

72

373.599

Netværksplejefamilier

9

97.196

Socialpædagogiske opholdssteder i privat regi

19

645.034


KL’s tjekliste
Tjekliste og eksempelsamling vedr. budgetteringsforudsætninger.

KL har udarbejdet en tjekliste og eksempelsamling vedr. budgetteringsforudsætninger. Denne kan findes på KL’s hjemmeside: www.kl.dk/okonomistyringsocialomraadet/

Kommenter denne artikel

Skriv kommentar
Svar på dette indlæg: ØP: Social sejlads mellem Skylla og Charybdis Felter med * skal udfyldes
 
Se flere kommentarer

Skriv hvad du søger