Finn Madsen, borgmester i Odsherred Kommune. Foto: Jakob Carlsen
Finn Madsen, borgmester i Odsherred Kommune. Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 25 / 2009

Tænker økonomi dag og nat

Odsherreds borgmester Finn Madsen (S): Vi har respekt for den aftale, vi har lavet med Indenrigsministeriet
tekst Rudi Holm

– Hvad betyder det for Odsherred at være sat under administration?

– Det betyder, at vi har en fornøden respekt for den aftale, der er indgået – at vi hele tiden har målet i 2013 i sigte. Vores økonomiske situation er så stram, at vi næsten tænker økonomi hver eneste dag fra morgen til aften.

– Hvad har det reelt kostet kommunen at være under administration?

– Vi har strammet ind rigtigt mange steder. Vi har pillet cirka 80-90 millioner kroner ud af driftsbudgettet. Og det har stort set været på arbejdspladser det hele. Så livremmen er virkelig strammet ind, og i byrådet er vi nødt til at vende hver en øre, før vi beslutter noget.

– Har det været flovt for dig som borgmester at få din kommune sat under administration?

– Nej egentlig ikke. Vi var tre kommuner med i nul i kassen, da vi blev lagt sammen. Jeg var selv med til at slå kommunerne sammen og har kendt betingelserne. Men der gik noget tid, inden vi opdagede, at forbruget var for stort. Nogen bebrejder mig, at jeg så det for sent. Men jeg mener ikke, at jeg kunne have skredet ind noget før. <

Odsherreds likviditet
pr. indbygger efter kassekreditreglen:

2005: 3.358 kroner
2006: 2.394 kroner
2007: 939 kroner
2008: - 1.376 kroner
2009: - 1.913 kroner

 

Skriv hvad du søger