Foto: Jakob Carlsen
Foto: Jakob Carlsen
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 25 / 2009

Kommunerne er presset på likviditeten

Borgmestrene fra Syddjurs, Vesthimmerland og Odsherred er blandt de hårdest pressede. Et stigende antal kommuner balancerer på grænsen til at blive sat under administration af Indenrigs- og Socialministeriet. Selv om det kan lyde som en voldsom trussel at blive sat under administration, er det ikke ubetinget negativt at få ministeriel hjælp
tekst Rudi Holm

Tre kommuner – Odsherred, Syddjurs og Vesthimmerland - er for tiden under administration af staten, men flere risikerer snart at følge efter, fordi de er meget tæt på ikke at kunne opfylde den såkaldte kassekreditregel. I de seneste måneder har der været meldinger om, at en halv snes kommuner er stærkt presset på deres likviditet.

– I en række kommuner går likviditeten for øjeblikket den forkerte vej. Det kan der være forskellige grunde til, men en af grundene er, at nogle kommuner gennem flere år har fået økonomien til at hænge sammen ved at sælge jord, og det kan de ikke mere. Samtidig er de presset på flere fronter. Nogle steder stiger overførselsudgifterne betydeligt mere end på landsplan. Hertil kommer, at udgifterne på det specialiserede sociale område i mange kommuner har været støt stigende de sidste par år.  Hvis man ikke har styr på det store udgiftsområde, dræner det kassen, fortæller chefkonsulent i KL, Kenneth Bo Nielsen.

I Indenrigs- og Socialministeriet holdes der skarpt øje med kommunernes likviditet, der bliver målt i forhold til indbyggertal. Den gennemsnitlige likviditet skal over de seneste 12 måneder være positiv, og alarmklokkerne begynder som regel at ringe, når en kommune kommer under 1.000 kroner pr. indbygger. Mens ingen kommuner i 2005 brød den grænse, er 13 kommuner i dag nede under de 1.000 kroner, og antallet af kommuner, der har brudt bundgrænsen, har været støt stigende siden 2006.

– Det afspejler nok, at vi er i en økonomisk nedtur, hvor kommunerne er nødt til at lukke nogle huller ved at bruge af likviditeten. Men for at få et helt klart billede er man nødt til at se på, hvad der er budgetteret med af likviditetsforbrug i det enkelte år, så man kan se, om der var tale om planlagt eller uplanlagt nedgang. Nogle gange kan der jo være tale om et planlagt træk på likviditeten, siger kommunaløkonomisk ekspert, professor Poul Erik Mouritzen, Syddansk Universitet.

Søger udviklingsaftale
At mange kommuner føler sig hårdt presset på økonomien fik Indenrigs- og Socialministeriet at sande, da de i sidste måned modtog ansøgninger til to puljer for vanskeligt stillede kommuner. 71 kommuner lagde billet ind på puljerne på i alt cirka 650 millioner kroner. Tre ud af fire kommuner betragter således sig selv som vanskeligt stillet netop nu. Et par af kommunerne søgte ikke kun om penge til det kommende budgetår. De havde i deres ansøgning også formuleret ønske om at få en såkaldt udviklingsaftale med Indenrigs- og Socialministeriet.

En udviklingsaftale er en aftale, som kommuner i nød – eller som ministeriet formulerer det "kommuner med særligt store udfordringer målt på fem faste kriterier" - indgår med ministeriet. Aftalerne løber over fire år og sigter på at give kommunerne budgetsikkerhed. Til gengæld skal kommunen overholde nogle måltal for den økonomiske udvikling i aftaleperioden.

I øjeblikket har Lolland, Bornholm og Langeland en sådan udviklingsaftale.

– Kommunerne får et forhåndstilsagn om, at de får et bestemt beløb år for år. Men for at få tilsagnet, skal de leve op til nogle betingelser. For de tre kommuners vedkommende handler det om, at de ikke må sætte skatten op, at de skal overholde deres budget og opfylde nogle forhold på de administrative udgifter – punkter, der tager udgangspunkt i de individuelle kommuner, fortæller fuldmægtig Anders Rasmussen i Indenrigs- og Socialministeriet.

Derudover skal kommunerne udarbejde en årlig redegørelse til ministeriet, som beskriver, hvordan kommunen følger op på punkterne i udviklingsaftalen, ligesom der jævnligt er opfølgende møder med ministeriet.

Bornholm har siden 2007 haft en udviklingsaftale med ministeriet, og borgmester Bjarne Kristiansen (Lokal) har været glad for den.

– Det altoverskyggende positive har været, at vi har kendt vores indtægtsgrundlag – at vi har kunnet lægge budgetter ud fra nogle kendte faktorer. De krav, der blev sat op – at vi skulle holde skatten i ro, skære to procent om året i det administrative budget og nedbringe gælden – har ikke givet os problemer. I forvejen havde vi et skattetryk, der var højt nok, og første år skar vi 20 procent af de administrative udgifter, ligesom vi har nedbragt gælden betydeligt, siger Bjarne Kristiansen.

Han beklager, at Bornholm nu så småt er ved at vende tilbage til "normale" tilstande på økonomiområdet, fordi tilskuddene i udviklingsaftalen langsomt bliver mindre.

Ministeriet hjælper
Også Odsherred, der for tiden er under administration, er der overvejende tilfredshed med den tætte tilknytning til Indenrigs- og Socialministeriet.

– Jeg opfatter det ikke, som om ministeriets folk kigger os over skulderen. Tværtimod hjælper de os. Vi har fået lov til at gøre nogle ting, vi ellers ikke ville have kunnet. Blandt andet har vi lagt nogle af de kortfristede lån om til langfristede, fortæller Odsherreds borgmester Finn Madsen (S).

Odsherred bukkede under for den såkaldte kassekreditregel i fjor, ifølge Finn Madsen som et resultat af kommunesammenlægning, hvor "tre kommuner med nul i kassen blev lagt sammen".

– Vi kom ind i den nye kommune med en kortfristet gæld på 130 millioner kroner, og da vi nåede ind i det første budgetår i 2007 kunne vi se, at vi havde en alt for høj drift. Det har vi måttet tilpasse og er nok ikke færdige endnu, siger Finn Madsen.

Han forudser, at der skal skæres yderligere i det kommende budgetår.

Hvorfor det blandt mange økonomiske parametre lige netop er likviditeten, som kommunerne især bliver målt på, forklarer Poul Erik Mouritzen på denne måde:

– Det er jo en indikator for en kommunes muligheder for at klare sine forpligtelser på kort sigt. Og det ville være uholdbart i et land som Danmark, hvis den offentlige sektor ikke kan betale sine regninger. <

Kassekreditreglen
Kassekreditreglen stammer fra 1986. Reglen tager udgangspunkt i et gennemsnit over de seneste 12 måneder og er det afgørende kriterium for, om en kommune sættes under administration. En kommunalbestyrelse har pligt til at rette henvendelse til Indenrigsministeriet for dispensation, hvis det kan forudses, at kommunen ikke kan overholde kassekreditreglen.

Der kan være forskellige årsager til, at en kommune sættes under administration. Årsagerne kan være udefrakommende forhold som for eksempel væsentlige stigninger i bestemte typer udgifter, typisk sociale overførsler, hvor kommunens handlefrihed er begrænset. Årsagen kan også være forhold af mere intern karakter, som dårlig eller mangelfuld styring. Ofte vil en kommunes vanskelige økonomiske situation opstå som en kombination af de to typer årsager.

Kilde: Indenrigs og Sundhedsministeriets betænkning "Kommuner under administration" fra 2003.

 

Skriv hvad du søger