Her ses fire medlemmer af friluftsgruppen. Foto: Roskilde Bibliotekerne
Her ses fire medlemmer af friluftsgruppen. Foto: Roskilde Bibliotekerne
Nyhedsmagasinet Danske Kommuner nr. 25 / 2009

Aldersstyrke skal banke Facebook

Roskilde Bibliotekerne byder borgere og biblioteker op til kamp mod usikkerhed på nettet. www.ageforce.dk er domænet til det nye internetfænomen, der skal få voksne over 50 til at bryde kommunegrænserne med mus og skærm

Tyk møder tynd, fritidscyklist møder operafanatiker og midaldrende møder aldrende, når mennesker med forskellige interesser opretter en profil på AgefForce.dk. Projektet er startet af Roskilde Bibliotekerne og skal få voksne på den høje side af 50 ind i et trygt netværk på internettet.

Portalen gør det blandt andet muligt for medlemmerne at networke på tværs af kommunegrænserne, dele deres interesser i forskellige grupper eller give deres meninger til kende på en blog.

Tryghed tæller
Roskilde Bibliotekerne inviterede sidste år borgerne til idéudvikling mellem bogreolerne. De skulle udvikle et brugerstyret netværk og samtidig synliggøre de interesser, de mere ressourcestærke lånere har. Det viste sig, at flere var utrygge ved Danmarks største netværk, Facebook, fordi portalen har rettigheder til de oplysninger og billeder, brugerne lægger ud. Blandt andet derfor startede Roskilde Bibliotekerne en videre diskussion med de ældste af voksenlånerne om udformningen af netværket.

Skriv hvad du søger